Vores længste flyvetur – i den længste vinter

Den 7. marts i år ringede vækkeuret efter 2½ times søvn, fordi vi skulle en tur til Tenerife. Vi skulle med bus fra Vordingborg. Det startede faktisk med at chauføren kørte forkert, fordi GPS´en ikke havde registreret den første rundkørsel, så vi kom ud på en længere omvej ad nogle småveje, heldigvis lå der ikke sne på vejene, ellers havde vi da virkelig haft problemer.. Vi nåede Kastrup lige akkurat tids nok... Der var ren kaos derinde... ikke et eneste bagagebånd kørte, og lufthavnen var fuld af mennesker overalt. Vi har tit set mange mennesker derinde, men aldrig SÅ mange, og så kl. halv fem om morgenen. Der blev dog hurtigt åbnet 4 bagagebånd, som kørte nogenlunde.Vores medbragte morgenmad spiste vi stående i køen. Vi fik afleveret kufferterne, og skulle skynde os til sikkerhedskontrollen. Vi kom igennem 10 min før vi skulle være ved vores gate. Det var der andre rejsende der ikke gjorde... de råbte for at skynde på personalet, fordi deres fly afgik "nu" ..flere passagerer blev efterlyst for sidste udkald. Da vi nåede op til vores gate, blev der afspærret, fordi der skulle være et ekstra sikkerhedscheck med hunde og hele molevitten. Efter alt det hurlumhaj, blev vi sendt ombord i flyet og vi var klar til at lette præcis til tiden, kl 7.50. Der havde nogle af os allerede siddet i flyet ½ time, da kaptajnen melder over højtaleren, at vi desværre havde fået 7 kufferter for meget med. Så det ville lige tage et lille øjeblik, før de fik tømt flyveren for 195 kufferter, og fundet de 7 der skulle med et andet fly, til en anden del af verden, og så få læsset de rigtige 188 kufferter ind i vores fly igen. Det varede en time, mens vi bare sad og ventede i flyveren. Heldigvis havde jeg pakket nogle kryds og tværs blade, som Allan og jeg sad og fordrev tiden med, mens vi drømte om varmen på Tenerife, midt i al sneen herhjemme.
Da den time var gået, fik vi lov til at flyve, og kaptajnen sagde, at hvis der ikke var alt for meget trafik i luften derned, så kunne han flyve ekstra stærkt, og vi ville i så fald kun blive 20 min forsinket. Vi røg i luften og stærkt gik det….. i meget, meget kort tid….så sagtnede flyet farten, og vi fik efter en tid at vide, at der var noget galt med luften, airconditionen - ikke noget faretruende - ikke noget vi skulle være nervøse for, der var ikke tale om nødlanding eller noget i den stil, men luften inde i kabinen skulle være på et bestemt neveau, og det kunne den kun blive, hvis vi ikke fløj så stærkt, så det ville betyde at vi blev meget forsinket. Der gik atter en tid, så fik vi en ny melding, at nu havde kaptajnen fået en ny ordre fra Kbh, om at vi skulle tilbage til Kastrup og lande der, så mekanikerne kunne kigge på flyet... MEN... vi kunne ikke lande, da vi havde alt for meget brændstof ombord, så vi måtte flyve lidt rundt i luften, til vi havde brændt nok brændstof af, og det ville også tage en rum tid, så vi cirkulerede rundt over Danmark og Sverige i meget lang tid. Kaptajnens klokke lød igen, og vi fik atter en ny melding. Vi kunne få lov at flyve sydpå, men nu havde vi ikke brændstof nok på, til at nå Tenerife, så vi skulle mellemlande i Lisabon og få tanket op. Som et plaster på såret var der gratis postevand til alle, nogen grinte af det. Andre var sk... utilfredse.. og de fleste bare glade og taknemlige.Vi nåede til Holland.. Bingelinge-ling… ny melding. De ville have os tilbage til Kbh, så vi kunne tanke og få set på flyet der... Kaptajnen var meget undskyldende og jeg kunne høre hans lille hjertesuk, hver gang han måtte meddele os, at han havde fået ny melding fra Kbh. Som han sagde, var det ikke ham der bestemte, og de var under hele turen i dialog med landjorden. Det var først og fremmest sikkerheden, der var det vigtigste, men han understregede kraftigt, at der ikke var fare på færde, og at det ikke drejede sig om nødlanding, for HVIS det var dét, ville han godt kunne lande med den vægt vi efterhånden havde nået, men der ville også være risici forbundet med det.... Nå... ja, ja... vi kunne jo ikke gøre så meget, andet end at følge med. Stakkels børn (og rygere) Børnene tog det fantastisk, og det selvfølgelig takket være forældrene, og kabinepersonalet, som havde evnen til at klare situationen. Der var ikke skrål og skrig, kun et enkelt kny af og til. Da vi nåede Tyskland kl. 12.20 ringede kaptajnen igen, det tidspunkt vi skulle have landet på Tenerife... Ny ordre fra Kbh... vi skulle til Billund, hvor vi ville blive afhentet i bus og kørt til et hotel, hvor vi ville blive indlogeret til om aftenen eller for natten. Det vidste man ikke endnu, men vi ville komme afsted så hurtigt som overhovedet muligt. Vi landede i Billund efter at have siddet mere end 5 timer i flyet.
188 pers. blev kørt derfra i 3 busser, så hurtigt som de kunne skaffe dem, og vi blev fragtet til Vingsted Centeret, hvor vi ville få lidt at spise og drikke. Tænk et apparat der har været sat igang, der var dækket op til os alle med porcelæn, og det helt store tag-selv bord, med alt lige fra sild, laks rejer, varme retter, salater og grønsager, og et lille ostebord. Øl og vand kunne vi tage selv. Vin kunne vi få skænket. Der var kaffe og kage, alt sammen gratis for os passasegere. Transport tilbage til Billund kl 17.45 hvor alle vores ting fra flyet var læsset over i et nyt fly, der lige var ankommet fra Tenerife, og som vor nye kaptajn sagde, så var der ingen problemer med dette fly, da det lige havde fløjet turen!!!!! Besætningen måtte også udskiftes, da de ellers ikke overholdt flyve/hvilebestemmelserne. Det var IKKE meningen det fly skulle have fløjet mere den dag.... så der var travlhed for at få det tømt og lastet igen, da de kun havde en time til det. Kl 19.45 flyver vi så ENDELIG til Tenerife...og det går fint hele vejen, vi har endda fået en lille smule mere benplads. Vi bliver atter opvartet med mad i flyet, og en øl eller en vand efter behag, gratis til os alle. Vi lander endda næsten ½ time før tid, og heldigvis havde vi kun 20 min bustransport til vort Hotel. Da vi ankom til Tenerife stod der en flok, der skulle have været hjem om eftermiddagen, hvor vi skulle have landet. De var, selvfølgelig også blevet 12 timer forsinket, og havde også været indlogeret på et hotel på Tenerife. Hvad endnu værre var, de havde tillige været 6 timer forsinket på udturen. Så vi slap billigt. Der var i hvert fald helt sikkert nogen, der ikke kunne nå at komme på job om morgenen. Det værste var næsten hvor vi kunne købe vand til natten og til at børste tænder i. Jeg fik fat i en lille flaske vand på en pizza-bar som var lige ved at lukke der kl halv 3 og jeg var ikke længe om at få børstet bisserne og komme i seng, efter at have været oppe i 24 timer. Kl 8 var vi allerede oppe og ude og lede efter bager/supermarked - tænk så åbnede de først kl 8.30 men vi overlevede også denne ventetid :-)
Nogen brokkede sig gevaldigt over rejseselskabet, og ville ALDRIG rejse med dem mere. Men næsten alle rejseselskaber var repræsenteret, og det var jo ikke rejseselskabets skyld, men flyselskabet, som var Primera Air, med et af de helt store nye fly. Vi gad ikke bruge vores ferie på at stå i kø og klage samt "være hjemme" når repræsentanterne kom på hotellet. Vi ville hellere se at få oplevet noget, og få noget ud af vores ferie. Det viste sig også, at de der havde brugt flere dage på det, fik at vide, at de ikke kunne gøre noget derfra, da en evt. klage, skulle sendes til rejseselskabet i Danmark. Altså vi kunne først starte på det hele når vi kom hjem.
Alt i alt syntes jeg vi fik en meget fin service. Selvfølgelig ville vi helst have været hele forsinkelsen og alle strabadserne foruden, men sådan skulle det åbenbart ikke være, og vi har altså ikke rigtigt noget at klage over samlet set. Uheld er ingen jo rigtigt herre over. Da vi kom hjem, lå der en check i postkassen, og vi har ikke engang gjort noget for at få erstatning. Det hele kom af sig selv, før vi nåede hjem... FANTASTISK.