Mandagene her i huset er altid travle

og i går var langt fra nogen undtagelse.

Vores internet har ikke virket optimalt i over en uge. Det var nemlig kun én af os, der kunne være online med pc´en, hvis det skulle fungere. Det var uholdbart. Et opkald til vores internetudbyder i fredags, blev efter lang tids venten, afbrudt af mig selv, lidt før kl. 20, da jeg alligevel ikke var nået længere frem i køen end til nr. 11. Jeg ville ikke gå glip af “Vild med dans.”

I går kørte Allan så ud og købte en ny switch, fordi han mente, at det var den, der var problemet. Da jeg kom hjem, skulle det afprøves. Selvfølgelig virkede skidtet stadig ikke, til Allans store forundring. Jeg ringede atter til internetudbyderen. Jamen I kan ikke have to pc´er tilsluttet. Jo, siger jeg, det har vi da haft i mange år uden problemer. Nå, siger han, så er det noget helt andet. Jeg tjekker lige…… I har… og I har….osv. – Rigtigt. – Hvor er jeres router? Sådan en har vi ikke. Jamen det skal I have…Det har vi aldrig haft og det har da altid virket. Ja, men vi har også lavet noget om på teknikker for 8-14 dage siden, så det skal man altså have nu. Jeg fik desværre ikke spurgt, om det ikke havde været på sin plads at meddele kunderne sådanne ændringer. Han var utrolig flink og hjælpsom. Han fandt det/de mærker vi kunne bruge, og han undersøgte, hvor de kunne købes i vores område og om de var på lager. Jeg noterede hans mundtlige instrukser om instalationsvejledningen, som var vigtig at overholde. Mens jeg talte med konsulenten, havde min mobiltlf. modtaget et par sms´er og der lå et ubesvaret opkald. Allan kørte afsted for at bytte switschen til en router. Det ubesvarede opkald var mor, så hende ringede jeg til. Hun kender vores mandage, så det måtte være vigtigt. Mor sagde: “Jeg ved du har travlt, men måske du alligevel havde tid til at kigge ind til mig 5 min. nu når I skal til dans, for jeg er gået i gang med et projekt, som jeg godt vil havde du kigger på. Din søster vil ikke have noget med det at gøre. Jeg tænkte….det projekt hun talte om kunne jeg ikke klare på så kort tid, hvis det i det hele taget var muligt at gøre noget ved. Åhh… mor, det tør jeg altså ikke love dig, at vi kan nå, fordi bla….bla….bla…Nej, men det skal du ikke tænke på. Det må se ud som det gør. Mor blev ved med at snakke, og til sidst måtte jeg afbryde hende, og sige jeg skal altså ud og lave mad, da den anden telefon ringede. Det var naboen…. har du lige 10 min… æhhhh… Jeg tænkte nej, det har jeg faktisk ikke, men sagde ja, fordi de ikke plejer at udnytte os, men kun ringer når de virkelig er i bekneb. Det er M….., hun kan ikke komme over broen, for den er spærret, og der er blå blink og politi, den store pige skal hentes i SFO´en, mandens bil har kun to sæder, om jeg lige kunne være hos den lille, mens han hentede den store. Jeg skrev til Allan på opslagstavlen: “Er hos naboen.” og løb derind. Da jeg kom tilbage var Allan i gang med madlavningen, og han havde hørt radio i bilen, så han var informeret. Vi Jeg nåede mor, som kunne tildeles 7 min., ikke meget, men så kunne jeg i det mindste se projektet. Det var nu ganske nydeligt, og det blev hurtigt finpudset af mig. Vi nåede dansen, hvor den stod på vals, quickstep, slowfox og jive. Mens jeg satte kaffen over fik Allan tilsluttet internettet, og nu virker det sørme igen.

Disse to billeder er taget samme sted med 3 dages mellemrum. Måske ikke den helt store forskel. Ugen efter med samme dages mellemrum ser skoven sådan ud.

I dag var det bælg ravende mørkt, da jeg kørte hjem, så billedet blev ikke til noget. Jeg ville vise at træerne nu står helt nøgne, men det fremgår vel næsten også af dette. Så meget har naturen forandret sig på 14. dage.