fredag den 1. juli 2016

Om malersvenden der til sidst fik sin baronesse

Lilian og Nancy i hjemmesyede kjolerMin far (malersvenden) har kendt mor lige siden hun kom til verden i 1937. På det tidspunkt var far, allerede året før, fyldt 17 år. Far var ungdomsven med min mormors bror, og kendte derfor familien rigtigt godt. Faktisk har han kendt meget mere til mors familie, end hun selv har nået at opleve, men det er en hel anden historie. Far har, som han så ofte selv har udtrykt det, måtte vente rigtig mange år, før mor blev gammel nok.  
Min mormor og morfar, var som far, meget aktive i foreningslivet. Min mor og min moster var fra helt små altid med dem og fik arbejdsopgaver, der svarede til deres alder. Far skrev og opførte revyer og var lige så fast 'inventar' i forsamlingshuset som mormor og morfar. Når man kun er 6-7 år, har man måske ikke helt forstået hvad revy er. Far har alle dage været en spasmager og har altid haft en kvik replik på læben eller en masse vittigheder i ærmet. Når far cyklede til og fra arbejde, fyrede han altid et eller andet af til mor, når hun løb og legede. Da mor var omkring 10 år, var hendes mening om den mand ganske klar. Ham på cyklen var ikke rigtig klog. Han var skør i bolden.
Da mor blev konfirmeret, skrev far hendes konfirmationssang, og på dagen kom han og afleverede en kuvert med penge i til hende. På den måde kan man vel sige, at han inviterede sig selv til festen. Far var en flittig gæst i mormor og morfars hjem. Det endte, eller snarere begyndte med at mor og far startede med at gå til dans sammen. Min moster, mor, mormor og morfar var jo alligevel i forsamlingshuset når det foregik. P1083848 bryllup
Mor søgte og fik sit drømmejob på Oreby Slot, på næsten samme ( 'det kan man ikke') måde, som min søster greb det an, da hun var i samme alder og havde samme ønske. Mor flyttede ind på slottet og her boede hun og arbejde nogle år. Far kørte troligt derned hver dag/aften, weekend for at få et glimt af mor. Baronessen, som han kaldte hende.
Min mormor og morfar tog det ganske roligt, og har aldrig blandet sig i noget. Sikkert fordi de selv har kæmpet med min morfars mor, for at få lov til at følge deres hjerter. Far har altid været kendt af alle i hele sognet, så mor og far var et stort samtaleemne. Det ville aldrig går mellem de to. Mor og far lukkede ørene og lod folk snakke.
P1083848a P1080606
Min farmor, var bestemt heller ikke begejstret for fars valg. Han måtte da kunne se, at sådan en ung tøs, ikke var noget for ham. Han ville aldrig kunne komme til at tjene så mange penge, som mor kunne bruge. Han skulle jo regne med, at hun helt sikkert havde tilegnet sig nogle fine fornemmelser, når hun arbejdede sådan et fint sted.

Min farmor foreslog at forvalte mors penge, men der fik ‘den unge tøs’ (min mor) sat hende på plads med den besked, at det behøvede hun ikke hjælp til.. Det havde hun altid klaret selv, og det ville hun fortsætte med. Mor har altid været en fantastisk god finansminister. Det er hendes skyld, at vi med få midler, altid har været på ferie, holdt store fester og meget andet. Vi har i det hele taget aldrig haft følelsen af, at det har været småt med penge. Det var hende der fik enderne til at hænge sammen. Sølvbryllup 19. maj 1981 
Mor blev gravid som 17 årig, men når nu de alligevel havde dannet par i flere år, var der ingen grund til at søge kongebrev. De kunne lige så godt vente til jeg var født, så i kirkebogen står jeg opført som uægte barn. Først året efter, pinselørdag den 19. maj 1956 blev mine forældre gift. Han fik sin baronesse og 3 prinsesser, som skaffede ham nogle svigersønner, samt en masse børnebørn.
 OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Efter 27 års ægteskab fik han også den altid ønskede søn, så han var ikke til at skyde igennem. Han var, som han selv sagde, den eneste i kommunen der både fik folkepension og børnepenge samtidig. Han nåede også at blive oldefar et par gange og fejrede guldbryllup i 2006. Han døde i sommeren 2007. Mæt af dage og ovenud tilfreds med livet. Han mente, han havde fået alle sine ønsker opfyldt og endda mere til.  








19 kommentarer:

  1. Sød historie. Og den aldersforskel har jo været ret vild, da din mor var lille pige/stor pige/ung pige, så det var vel forståeligt, at folk var lidt skeptiske. Men heldigvis blev den skepsis gjort til skamme, og heldigvis nåede din far at blive en absolut ældre herre, før han døde, så de ligefrem kunne fejre guldbryllup. Det er egentlig ret fantastisk, når man tænker over det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en stor aldersforskel, Og generelt kan folk jo altid finde noget at sladre om. Han nåede sønnen blive konfirmeret, få bil og kørekort, blive student og fejre sit eget guldbryllup. Det var alt sammen stort for ham, og noget han ikke turde håbe på, han fik lov at opleve. Sin 90 års fødselsdag, nåede han så ikke, men vi bærn og mor fejrede den, som han ville have fejret den, med bjørneskind og hele molevitten. (Som i 90 års fødselsdagen, der sendes hvert nytår)

      Slet
  2. Sikke en historie. Om skepsis og vilje. Og om at et godt liv afhænger af personer og personligheder.
    Det er alligevel ikke almindeligt med så stor aldersforskel. Det må have givet nogle udfordringer mellem dine forældre, men det fik børnene vel ikke vel ikke at se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej de er ikke helt sp almindeligt med så stor aldersforskel, og at man er mere jævnaldrende med sine svigerforældre, end man er med sin ægtefælle. Vi har aldrig mærket problemer med aldersforskellen, hverken som børn eller voksne. Ikke fær far 'blev gammel' (omkring de 80) og blev træt af at se på vi andre for omkring. Han ville helst bare være derhjemme og ikke med på ferie og udflugter, som mor og far ellers havde gjort meget. Der betød at mor 'måtte nøjes' med endagsflugter. Hun var jo stadig i fuld vigør og på arbejdsmarkedet. Der var hun faktisk indtil for 7 år siden, og hvis ikke hun var blevet ramt af hjertestop og det efterfølgende, så havde hun stadig kørt på arbejde nogle gange om ugen

      Slet
  3. Se det var et rigtigt eventyr!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, og det er ikke bare et eventyr. Det er det virkelige liv.

      Slet
  4. Det var da en festlig historie. Faktisk tror jeg min far kom i gartnerlære på Oreby, men da der manglede en tjener blev det hans skæbne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er næsten helt sikker på, at mor ofte har omtalt en herre med samme efternavn som dig. Mor fortsatte med at arbejde (servere) på slottet ved specielle lejligheder efter jeg blev født.

      Slet
  5. Hvor hyggeligt at læse hele historien. Hvornår mon din mor egentlig stoppede med at synes, at din far var tosset i hovedet? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er mange, mange år siden jeg spurgte mor om det samme, men allerede dengang kunne hun ikke huske det, men jeg formoder det er før hendes konfirmation, men selv dengang troede hun, at det var hendes 3 år ældre søster far ville i kontakt med.

      Slet
  6. Ja, og der er meget mere historie om alt dette, så det giver endnu mere mening, men det ville være blive alt for langt et indlæg.
    Gamle billeder er værdifulde, især hvis man kan sætte navn på.

    SvarSlet
  7. Dejlig historie om dine forældre - mine mormor og morfar var der 14 år mellem, men der var historien noget anderledes, min morfar var enkemand med et nyfødt barn og min mor på 6 år, efter 1 års tid kom min mormor som husholder, hun var derfra igen en kort periode, men vendte tilbage og de blev gift.
    De fik 1 dødfødt barn sammen før min fødsel og så kom min moster 1 år efter jeg var kommet til verden.
    Jeg er også opført i kirkebogen med min mors efternavn i første omgang, for mine forældre var unge, min far gik i skole - men holdt op og blev postbud og de blev gift året efter, hvor min far måtte søge kongebrev, fordi han ikke var 21 år, min mor var fyldt 18 år. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. De er sjovt at kende sine rødders historie, synes jeg, og din historie om dinn mormor og morfar fortæller også om sød musik, der opstår. blev man enke eller enkemand før i tiden og havde mindre børn, eller en gård/forretning at klare, var det, den naturligste ting i verden, hurtigt at finde en ny ægtefælle, så hverdagen kunne hænge sammen.
      Mine forældre fik også en dødfødt pige, da jeg var 13 år.
      Gennem tiden er der mange, der har måtte sadle om for at tage sin del af ansvaret, når 'ulykken' ramte. Den ulykke, som heldigvis ender med at blive den helt store lykke for rigtig mange. De kongebreve, må der være udstedt rigtigt mange af. Man kan godt forstå at alderen blev nedsat. :-) I dag er der vist ikke mange, der ville have brug for kongebrev ;-)

      Slet
  8. Sikke et fantastisk kærlighedseventyr. Skøn historie. Tak fordi du deler. Måtte også lige omkring og læse om Mark - det kan jeg godt forstå, kan skabe lidt forvirring :-) Virkelig et dejligt indlæg, Pia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er en historie jeg, i flere år, ofte har tænkt på at skrive. Ja, det er lidt usædvanligt. I går og faktisk hele natten, har vi været til min svigerindes 25 år fødselsdags- og 'færdig med uddannelsen' fest. Der var studiekollegaer der ikke kendte os, og ikke kunne få hoved og hale på familieforholdene, så, jo vi er en 'sjov' familie.
      Tak skal du have :-)

      Slet
  9. En virkelig eventyrlig historie fra det virkelige liv. Skønt at se "alle" bryllupsbillederne. Og det kan godt være, I, som du skriver i et svar, har været en "sjov" familie, men I har (haft) et sammenhold, det er guld værd at holde fast i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også de er en sød historie, selvom vi alle, uden undtagelse, bare er ganske almindelige mennesker der er kommet fra små kår. Billeder fortæller meget om tiden. Sammenhold har vi altid formået at have, men dog ikke uden gnidninger i ny og næ, men vi er enige om, at det er livet for kort til, så vi plejer at finde ud af det.

      Slet
  10. Fantastisk historie Pia. Tak fordi du deler. Sikke nogle dejlige forældre du har haft. Jeg fornemmer også helt klart hvor du har noget af din store energi fra.

    SvarSlet
    Svar
    1. De var (er) ikke allerværst de forældre ;-) I min familie har vi altid haft mange interesser. Vi vil gerne det hele, men må nøjes med mindre. Ingen kan få eller gøre alt ;-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)