onsdag den 29. juni 2016

Doner dit lort og andet set og sket

Man kan blive så klog på få minutter, ved at høre lidt radio.
P1110505Da jeg hørte at man kunne donere sit lort, tænkte jeg straks i retning af det overskudslager de fleste af os nok har samlet sammen i hjemmet, men det handlede om noget helt andet lort. Nemlig vores afføring, som kan redde menneskeliv. (Er du sart, skal du nok springe resten af afsnittet over.) Man kan donere afføring, som man donerer blod. En læge forklarede, at den donerede afføring opløses i vand, blendes og filtreres, hvorefter den indføres via sonde fra næsen og ned gennem spiserøret og ender i tyktarmen. Er det også helt ny viden for dig, kan du læse meget mere om det her.
Nu til noget helt andet og mere fordøjeligt.
P1110606
Vi har snakket ferietidspunkt længe, men da kalenderen er fyldt med mange aftaler, er det svært at finde 14 dage hvor ferien ikke ‘bliver ødelagt’ af eksisterende aftaler. Det viste sig at være helt umuligt, og det bliver ikke nemmere, som tiden går, når der hele tiden dukker invitationer og andet op, samtidig med det skal forenes med begge mine arbejdspladser. Nu er ferien lagt. For mit vedkommende bliver det hele 13 dage i første omgang, men hvor ferien skal gå hen, ligger stadig lidt hen i det uvisse. Når nu vi var i gang med at finde huller i kalenderen, kunne vi lige så godt fastlægge en efterårsferie også. Den skal gå til Kroatien. 
P1110627
I weekenden fik vi endelig vand. Fredag nåede vi 3 mm. Ikke meget, men nok til at jeg glædede mig til at gå i haven efter endt arbejdsdag. Selvom det var ulideligt varmt. Tæt på 30° og en luftfugtighed, der gjorde at det var svært at trække vejret. Det endte da også i ren nydelse, med bulder og brag. I løbet af lørdagen fik vi i alt 11 mm. Det var sandelig også tiltrængt, og lige passende til at jeg kunne få ordnet havens overflade mellem de andre aftaler jeg havde. Det er stadig frygteligt tørt. Ganske få cm nede, er det stadig knastørt, opdagede jeg, da jeg ville plante min ene figen ud fra drivhuset. Jeg bad om hjælp fra Allan, som måtte hente sin drænspade, for at kunne komme sølle 20 cm i jorden.   P1110626
Efter frokosten i søndags orkede jeg ikke mere arbejde. Jeg var faktisk rigtig godt tilfreds med alt det, jeg havde fået fra hånden hele weekenden, så vi bryggede en tår kaffe og tog på tur, sydpå, til Gedser, for at se og høre om der er noget nyt om Olsen Banden og Det Gule Palæ, som er blevet udsat og udsat. Jeg var inde og tale med en herre, som kunne meddele at byggetilladelsen endelig var kommet i hus i sidste uge, og at entreprenøren ville komme og sætte pæle i næste uge, så gravearbejdet kan tage sin begyndelse. Det Gule Palæ skal sejles fra København til Gedser. Det vides dog i skrivende stund ikke, hvornår det sker, men opførelsen vil ske henover sommeren.P1110634
Det er 6 år siden jeg sidst var i Gedser, så vi tog igen turen helt ned til vandet og ud til Sydstenen, som er blevet flyttet siden sidst. Efter husene faldt i vandet, blev den sidste bygning renoveret i 2012 og 13 og i dag er der kunstudstilling der.
P1110631Veste lavet udelukkende af strips.P1110632a
Det må være nogle stikkende sager at have på.
Priserne ligger fra 2.800,- til 3.200,- kr. pr. vest, hvis det skulle have din interesse. Designerens navn har jeg glemt. 
Syltede malerier, på glas. Gamle kufferter og andre finurlige kunstværker fra Danmark og Tyskland.
På hjemvejen besøgte vi Den Gamle Købmandsgård, som byder på rigtigt meget forskelligt. Lige fra deres hjemmeproducerede økologiske is, håndarbejde, nips, keramik og ikke mindst deres helt  private samling af museumsgenstande. 
P1110635












Der er noget at kigge på, både i stueetagen og på loftet. Det er tilmed ganske gratis. Man kan også nyde en kop kaffe og et stykke kage, eller bliver fristet af nogle af de mange varer de også sælger i butikken.

15 kommentarer:

  1. Sikke en masse gode oplevelser ;-) og dejligt at have fået feriedagene lagt. Spændende hvad de så skal gå med?!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den ferieplanlægning har ikke været nogen nem opgave, men nu er det sådan, og det er dejligt at det er på plads. Vi skal ud og bevæge os lidt i naturen.

      Slet
  2. Det der med donation af menneskelig lort læste jeg om et sted. Det er lidt klamt at tænke på, men virkelig en genial opdagelse :-) Glæder mig til at finde ud af, hvor I skal hen på sommerferie - for der kommer forhåbentlig et par indlæg på bloggen? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ret klamt, men hvis det er sidste udvej til er godt liv, så er man sikkert glad for den læsning. Vi bliver i Danmark, så meget kan jeg sige, og ja, der kommer sikkert lidt om vores oplevelser.

      Slet
  3. Fint hvis man kan bruge lort til helbredelse.
    Jeg forstår Danmark rykker mod nord - når sydstenen sådan flyttes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har mange patienter det fint med, og hvem vil ikke gerne være rask!
      Ja, det kan man vel godt sige det gør.

      Slet
  4. Det er vist længe siden, man har fundet ud af, hvorfor børn født ved kejsersnit ofte har en dårligere sundhedstilstand end børn, der er født på den 'gammeldags' måde. Sidstnævnte får noget af moderens afføring i munden, og på den måde får de nogle af hendes nødvendige tarmbakterier ned i fordøjelsessystemet.
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ingen tvivl om at det er bedst at føde på den gammeldags måde, og at vi mennesker generelt er blevet bakterieforskrækket, og den sterilitet gavner ikke vores immunforsvar. Jeg er med på at børn født på den gammeldags måde møder en masse bakterier på deres vej ud i den store verden, men at de ligefrem får afføring i munden, har jeg aldrig hørt om. Vi har godt af at møde lidt skidt på vores vej, så kroppen lærer at bekæmpe en masse bakterier selv.

      Slet
  5. Fint nok, men tanken er altså ret så ulækker!
    Jeg tror, jeg springer den stripsvest over - men hvis man lavede en kedeldragt i stedet for, kunne den så ikke forhindre voldtægtsforbrydere i at kaste sig over unge piger? Dragten vil jo ikke kunne flås af pigen ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt enig.
      Den vest er stiv som bare pokker, og jeg tænker om der virkelig er nogen der vil tage sådan en på. Skal man give så mange penge for en vest, må den da gerne være behagelig at bære. Ideen er fin nok. Jeg tror bare ikke der er interesse for det ;-)

      Slet
  6. Det er ikke alle der kan blive optaget i dette donorregister, men du kan da prøve at melde dig. Der forskes sikkert stadig i det, men man har brugt metoden i flere år, så det er ikke ny viden. Det var bare mig det var nyt for.

    I Købmandsgården kan man godt bruge lidt tid på at gå rundt og kigge.

    SvarSlet
  7. Ej altså - jeg har ikke set nogen indlæg fra dig på min blogliste i lang tid, og var godt nok ved at undre mig, i dag dukker så dine to sidste indlæg her op på listen - det er altså underligt, at den engang imellem smider nogen af eller glemmer at registrere det eller hvad ved jeg :)
    Jeg har læst noget om en, der havde en sygdom, der krævede at han fik datterens afføring, men at man ligefrem kan donorer, det vidste jeg ikke.
    Vi har også fået en del tiltrængt vand de sidste dage, selv om vi syes, at sommeren skal være fyldt med sol og varme, ja så skal haven og markerne jo nu engang også have vand, så de dage må vi tage med.
    Det var da godt, du fik fundet plads til et par ugers ferie - ja vores er planlagt for længst, vi skal til Gardasøen.
    Jeg læste lige dit indlæg om at handle, jeg er da vist også en nørd lige som dig, jeg gider ikke reklamer og lader mig heller ikke sådan lige dupere af noget - jeg kigger også målrettet efter de ting, jeg står og mangler, og køber konserves og til fryser, når der er en god pris.
    Dejlig søndagstur, I har været på - der er da så utrolig mange skønne steder nede omkring jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har nævnt problemet før, det er mystisk. Bloggers egen læseliste ser jeg aldrig. Jeg bruge udelukkende Feedly. Som du sikkert har fundet ud af nu, så har skrevet ca. et par gange om ugen i meget lang tid.
      Næh, sådan kan man blive så klog :-)
      Jeg kan godt få for meget sol og varme. Vi steger her sydpå. Personligt kunne jeg godt tænke mig noget mere regn, men jeg er nok ikke enig med landmændene som ikke vil have vand nu, når de er gået i gang med at høste.
      Dejligt at ferien er reserveret også for jer.
      Vi er mange af den slags nørder, kan jeg forstå. Vi ville ikke være gode at have med i den udsendelse ;-)
      Vi har bestemt mange skønne steder, men det har I ganske givet også. Jeg synes altid vi finder skønne steder uanset hvor vi bevæger os hen. Vi er jo til naturen og det landlige, og ikke til by og byliv.

      Slet
  8. Ja, det så jeg noget om på tv.... man kan meget... men det er nu lidt grænseoverskridende!
    Vores kalender har heldigvis plads til indfald og udflugter. Noget vi begge nyder!
    Vi kunne godt deles om det regnvejr... nu synes jeg vi har fået nok!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nå, det har også været i tv. Man kan heldigvis rigtigt meget, men man skal nok lige arbejde lidt med sig selv, hvis man skal igennem sådan en omgang.
      Det bliver der også sat af til i vores kalender, men der er ikke plads i det omfang som hvis man ikke er på arbejdsmarkedet. Vi havde gæster i går og i dag lige fra job til møde og spisning. I mandags var jeg også ude at føjte, og weekenden er også afsat.
      Personligt vil jeg meget gerne have lidt regn til at rense luften.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)