Ballonflyvning–en uforglemmelig oplevelse (2)

Inden vi fortsætter vores flyvetur, vil jeg lige vise og fortælle lidt mere fra landjorden. Mens ballonen fyldes med luft, går skipper og et par journalister, Lasse og Lasse rundt inde i ballonen. Skipper for at tjekke, og de andre for at fotografere og skrive om ballonflyvning. ‘Min’ ballontur kommer i gratisavisen Metroxpress enten den 14. juli eller den 21. juli. Alle, der var med på ballonturen, har accepteret at de billeder journalisterne og vi andre tog, måtte offentliggøres i avisen og diverse steder på nettet. 
Der var en enkelt ældre kvinde, der ikke selv kunne kravle op eller ud ad kurven, så hun fik instrukser om, hvordan hun skulle ligge og hvor og hvordan hun skulle holde fast, mens kurven blev rejst op og senere lagt ned igen under landingen. (Der var vi andre hoppet af)  
Som du kan læse her, kom vi i luften og svævede ganske lydløst ud over det danske landskab. Vejret var helt fantastisk klart denne aften.
Den ene journalist havde højdeskræk, men havde alligevel sagt ja til at tage med op at flyve. Da vi var ved at skulle lette, var han ved at være lidt bange for, hvad det var han har rodet sig ud i, og turde slet ikke åbne øjnene, mens vi steg til vejrs. Da han blev spurgt om vi skulle stige yderlige 500 meter, mente han det var fint, netop der hvor vi befandt os. Han endte dog med at syntes, det var en hel fantastisk oplevelse.
Det er svært at forestille sig, hvordan det er at stå deroppe og kigge ud, men det er et utroligt smukt syn. Vi fløj i en højde på 2.402 fod (ca. 754 m) 
Tænk at kunne se broerne både til Sverige, Fyn og Falster. Vi kunne se Møns Klint og meget mere. Storebæltsbroen herover er zoomet godt ind.
Faktisk kunne vi se vandet hele vejen rundt om Sjælland. Hvad der lige var hvad, var det ikke os alle, der havde styr på, før vi fik hjælp, men så begyndte vi selv at kigge og nogen spurgte om det ikke var…. jo, og der er… ja.
Som jeg nævnte i det første indlæg, gør skipper sit til at turen får lidt ekstra krydderi. Da vi styrede mod jorden, sagde han, at vi plejer altid lige at skal have renset bunden af kurven, så vi fløj helt ned over rapsmarken, hvor kurven skrabede mod planterne. Et par passagerer var en smule spændt på, om vi rettidig nåede at komme op over trætoppene, eller vi fløj lige ind i dem. Selvfølgelig kom vi op. Skipper har helt styr på hvad han laver.
Nogle steder kom alle følgebilerne tæt på, hvor de så holdt og fulgte os i ballonen. En spurgte manden i følgebilen, om vi allerede skulle lande. Nej, nej skipper kan bare godt lide at komme tæt på træerne og jorden og give passagererne lidt spænding.
Vi så harer og rådyr springe rundt nede på markerne. Vi så mennesker stå i deres have og råbe, huje og vinke af både af benovelse og forundring. Vi så græssende heste og køer.
Når man har nået en flyvetid på ca. 1 time begynder skipper at udse sig et sted, hvor han har mulighed for at lande. Da vi flyver med vinden og dens hastighed, og skipper ikke kan styre noget, (men kun dreje kurven, så vi får den brede side i den rigtige vinkel, hvis kurven skulle vælte under landing) og heller aldrig ved hvor vi flyver hen, er der også redningsveste om bord, hvis man lander i vand. Det var der dog ingen ‘fare’ for under denne flyvning.
Skipper sagde klar til landing, og vi indtog landingspositionen og gik ned, men da vi nærmede os jorden, afblæste han landingen. Fra den højde vi fløj, er det svært at se om det er et græsareal eller en mark, der skal høstes på. Skipper vil meget nødig ødelægge nogen marker overhovedet, og har aldrig haft en erstatningssag endnu, så vi lettede igen og fløj videre, indtil han sagde at nu bliver vi nødt til at lande
Han tog kontakt til følgebilen, som skulle spærre en lille vej for evt. trafik, så der ikke skete nogen ulykker, og der blev igen meldt klar til landing. Ballonen blev bremset. 3 hop eller bump. Lidt som når et fly slår landingshjulene ud og bremser.
Nogen blev udpeget til at springe ud og holde kurven nede i alle fire hjørner, mens luften blev lukket ud i ‘spjældet’ i toppen, mens vi stille gled hen over kornmarken og landede stille og helt uden drama i rabatten og ballonen på kørebanen. i alle fire hjørner, mens luften blev lukket ud i ‘spjældet’ i toppen. Da vi var sikkert nede, skulle alle (undtagen den ældre dame) hoppe ud ad kurven. Alle skulle hjælpe med at pakke grejet sammen og laste bilen.

Derefter var der udskænkning af champagne til alle passagererne, men først skulle vi alle stille op på en lang række og bøje hovedet forover, for vi skulle døbes og have vores dåbsattest. Skipper gik med champagneflasken og hældte champagne i håret på os alle og vi fik samtidig udleveret vores dåbsattest.
Vi kan fortsætte med at bruge vores civile navn i det daglige, men hvis vi møder andre der har været ude at flyve ballon, skal man kunne huske sit ballonnavn, da man ellers skal give en omgang champagne.
Mit navn blev Markbaronessen af Hætterne.
Af dåbsattesten fremgår det ligeledes at vi har fløjet 17,2 km med en hastighed af 30,4 km/t og maxhøjden var 2.402 fod.
Herunder ses flyveruten markeret med blåt.







Jeg vil meget gerne flyve en tur mere og have fornøjelsen af at dele oplevelsen med andre.
Solen var gået ned, og det var tid at vende næsen mod Lolland, hvor vi var hjemme ved midnatstid.
Hvis det skulle have interesse, kan du læse meget mere om ballonflyvning her.