onsdag den 6. juli 2016

Et indholdsrigt liv

Det kan jeg ikke ligefrem sige, jeg mangler. Kalenderen har været booket godt længe, og når der så pludselig også, skal gøres plads til uforudsete ting og sager, så kniber det med at få hverdagen til at hænge sammen. Her kommer nogle punkter om, hvad mit liv har indeholdt de sidste 14 dage.P1110222
  • Hvis nogen af jer skulle have tænkt på, hvordan det går med mor, så er det stadig det samme l…. Der er stof til et par bøger efterhånden. Grrr… Det handler blandt andet om at alle tidligere diagnoser er tilbagetrukket. Om kommunen, dårlig ledelse, visitator, hjemmepleje, plejebolig, ankestyrelsen. Afslag på afslag. Trods det at mor intet kan selv, er hun ikke syg nok, (fordi hendes hoved ikke fejler noget. Det sagde de gudhjælpemig) Hrmpf…Nej, jeg vil ikke skrive mere om det, og gider heller ikke høre på velmenende gode råd. Vi kæmper videre.
  • Vi har haft besøg af alle ungerne af flere omgange. Spisegæster et par hverdagsaftener. Det er absolut hyggeligt nok, men giver lidt ekstra pres på en i forvejen travl hverdag. Jeg har været barnepige. Været på kirsebærrov (havde fået tilladelse) 3 kg bær kræver også en smule arbejde. Været ude at gå. Taget mig af mor flere gange med forskellige ting.
  • På en hverdag var jeg (i arbejdsregi) inviteret ud at spise (med ledsager) på Pomle Nakke. Jeg kørte direkte fra job, og Allan sluttede sig til. Traktørstedet har fået nye forpagtere, men kan bestemt stadig anbefales som et rigtigt godt spisested.
  • Har fået alt for lidt søvn, fordi vi har fejret svigerindens 25 års fødselsdag og samtidig også hendes færdiguddannelse som socialrådgiver. Pigen har faktisk siddet i kørestol og måtte sadle sit liv om. Hun er atter på benene og i fuld vigør. 
  • En dag i total kaos. Det startede så snart jeg slog øjnene op, og fulgte mig både TIL arbejde og PÅ arbejdet. Faktisk hele dagen lige til sengetid.
  • Ballonflyvning… Det vil jeg gerne skrive et indlæg om, men endnu har jeg ikke haft tid til at se mine billeder, eller nogen af dem Allan og de andre to familiemedlemmer har taget.
  • Fredag har jeg igen, igen en aftale. Jeg skal mødes med nogle mennesker, jeg ikke har set i omkring 30 år. En ældre herre (en gammel folkeskolelærer/skoleinspektør) og hans datter. Jeg skal lige nå at bage eller lave noget kage torsdag aften, (det bliver nok den færøske rabarberkage)  da jeg skal direkte fra arbejde og op til mor, hvor det skal foregå. Den ældre herre ville gerne hilse på mor. Mor arbejdede for dette lærerpar efter jeg forlod den lille folkeskole i Tårs.
  • Weekenden er også fyldt op. Mandag aften med, hvor jeg skal mødes med en professionel fotograf ( i arbejdsregi) men jeg dukker op her og hos dig, så snart der er mulighed for det.

15 kommentarer:

  1. Ihdumildemoses.... du er godt nok sej... jeg tror, din kalender har flere sider end min!
    Kedeligt er det bestemt ikke.
    Glæder mig til at se mere om ballonfærden. Danmark er smuk i glideflugt over sommerlandskabet.
    Fortsat pøj-pøj, knæk og bræk i slagsmålene med systemerne!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg nu ikke ;-) men jeg kunne da gidt bruge et par ekstra blade.
      Kedsomhed er også roden til alt ondt.
      Jeg sad den halve nat for at se billeder, og der mærker jeg nu efterfølgerne af.
      Tak, lidt medvind ville være rart.

      Slet
  2. Man kan i hvert fald ikke påstå, at du keder dig.
    Hvor er det altså irriterende med din mor - tænk, at man skal være syg i hovedet for at få hjælp ... det er da mindst lige så vigtigt for dem, der ikke er det, fordi det må kunne drive en til vanvid, når den indvendige side af hovedet fungerer, men resten ikke gør det!
    Glæder mig til at høre om din ballontur på søndag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nope, og det håber jeg heller aldrig jeg kommer til. Så længe jeg kan bevæge mig kommer det ikke til at ske.
      Havde hendes hoved fejlet noget, havde de nok fundet en anden undskyldning, er jeg bange for.
      Og jeg vil gerne fortælle. Der er en kæmpe oplevelse.

      Slet
  3. Ih guder ... hvor mange timer er du velsignet med, pr. døgn?! Jeg har vist stået bagerst i den kø ift. dig. Er sikker på at du nok skal nå det hele, men håber også at du snart får tid til noget af det der søvn-agtige ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Pænt mange, hele 24 ;-) Kagen er jeg startet på nu og i aften og nat, skal jeg prioritere min seng og håbe på en god nattesøvn :-)

      Slet
  4. Pyhhhh Pia, jeg bliver forpustet på dine vegne.. :-) og jeg er dybt misundelig over din ballontur, glæder mig til at høre om den og se billeder.

    SvarSlet
    Svar
    1. En ballontur er noget helt specielt, og jeg vil jeg gerne have en tur mere :-)
      Der frygtelig mange billeder og også meget at fortælle. Jeg bliver nødt til at prøve at begrænse mig.

      Slet
  5. Det er herligt at have god tid, og det må du jo have, når du kan nå så meget ;-) Man hører flere og flere historier om mangelfuld ældrepleje. Staten presser kommunerne økonomisk, så de har det svært, og det er til at forstå. Jeg kan dog hverken forstå eller acceptere, at det fører til kynisme over for borgerne. Nogle kommuner går for vidt i forhold til loven, taber dynger af ankesager, men det fører ikke til sanktioner, så ballet fortsætter. Det er skammeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mit døgn består af 24 timer, så jeg har masser af tid ;-)
      Det er så grotesk. Man tror jo ikke sine egne øjne og ører. Jeg håber virkelig ikke, at jeg selv en dag, får brug for det system. Det er ganske forfærdeligt, hvad man byder mennesker. Her har vi nu ikke noget tilovers for Ankestyrelsen heller.

      Slet
  6. Jeg vil gerne have en masse ud af livet, men der er ikke det hele, jeg selv beder om, eller ønsker skal være en del af mit liv, men det er ikke altid man selv har mulighed for at vælge fra.

    SvarSlet
  7. Det er helt utrolig en energi du har og det, du kan nå, jeg bliver helt forpustet, når jeg læser, hvad du har nået :)
    Hvor er det altså strengt med din mor, men jeg ved godt, hvor besværlig og urimelig systemet kan være og det er bare ikke i orden, det er blevet sådan - jeg tænker da også med gru på, hvad det kan blive til, hvis ikke der meget snart sker en ændring på området.
    Håber for din mor, dig og din familie, at der meget snart må findes nogle gode løsninger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kan ikke være bekendt at behandle ældre og andre handicappede på den måde. Nu taler man i det mindste, politisk om, at ændre på noget for de demente og psykisk syges vedkommende, men en ting er tale en anden ting er at få det gennemført. Der er lang vej. Det er jo ikke kun dem med et usynligt handicap der svigtes.
      Det håber vi sandelig også, men det er godt nok op ad bakke.

      Slet
  8. Det er lidt sært vi ikke kan få det til at fungere fornuftigt her i landet, når husholdningsbudgettet (finansloven) er 1100 milliarder kroner, som Henrik Dahl brummer over i avisen i dag,
    Lige et godt råd, som ikke har noget med din mor at gøre: Sæt lidt tid af i kalenderen til noget der hedder "mig selv" og streg det over med gult.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er meget man ikke forstår og aldrig kommer tll.
      Der er sat tid af til mig selv. Det er en nødvendighed for at jeg trives. Jeg er ikke vægt af stjerneteg for ingenting. Vægtskålene vil altid søge efter ballance. I dag står den på ren hygge med familie og venner.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)