Alle undersøgelser viser at reklamer sælger. Jeg har nu altid påstået at de ikke sælger mig noget. Det er et emne vi flere gange har drøftet med nogle venner. Jeg fristes ikke af varer jeg ikke har brug for. Når jeg før i tiden har kigget i de omdelte tilbudsreklamer, har mine øjne sjældent set mere end de varer jeg søgte efter. På forunderligste vis opdagede jeg alligevel de gode tilbud som det rigtige tandpasta, vaskepulver, toiletpapir, konserves eller mad der kunne holde sig i fryseren. Jeg er blevet spurgt flere gange hvordan jeg bærer mig af, men jeg ved det ikke. Det er som med andre reklamer på nettet og blogge rundt omkring. Jeg ser dem ikke.
Det skal nævnes, at den familie man fulgte, havde lagt en ny strategi for ikke så længe siden, fordi de havde opdaget, at de havde for mange impulskøb. Under udsendelsen blev de, af panelet bag kameraet, flere gange betegnet som ret atypiske. De styrede direkte til varerne, der stod på indkøbssedlen. Familien lod sig ikke lokke af gode tilbud, uden først at standse op og kigge nærmere på mængde og kilopris. De var prisbevidste. Det var ret nørdet at handle så struktureret blev der sagt.
Okay, tænkte jeg, så er jeg altså en nørd. Jeg har altid haft en indkøbsseddel med, og skulle jeg være kørt fra den, har jeg som regel fået det hele med hjem alligevel. Bare det at den er skrevet, gør at det sidder bedre fast. Kilopris og mængde tjekkes også altid. Ligesom jeg har en meget præcis ide om, hvor mange penge jeg skal af med, når jeg kommer til kassen, når jeg handler virkeligt stort ind. Min kassebon bliver også altid tjekket inden jeg forlader indkøbsstedet. Det sker alt for tit at man bliver snydt, fordi der står en pris på varerne og en anden i systemet.
Selvfølgelig kan jeg også fristes af gode tilbud, men inden jeg får tænkt tanken, om det skal ned i indkøbskurven, har fornuften allerede spurgt, om vi kan nå at bruge de inden det bliver for gammelt, eller hvad vi skal bruge lige nøjagtig den vare til. Måske en smule irriterende hvis du spørger Allan.
Jeg falder f.eks. ofte for tilbud, hvor sidste salgsdag nærmer sig, eller en bulet dåse konserves og noget der kan opbevares i fryseren. Jeg fylder ikke køleskabet op, for bare selv at smide det ud senere. Vi går ikke ind for madspild. Her bliver alle rester udnyttet.
Hos det par, der deltog i denne udsendelse, var der ikke meget at komme efter. De var alt for unormale i deres adfærd. Både reklamefolk og butikschef var glade for, at det ikke var alle deres kunder, der handlede på den måde, for så ville de få svært ved at sælge deres varer.
I mine øjne er man ikke en dårlig kunde, fordi man ikke fylder indkøbskurven med unødige ting og sager. Det er måske netop derfor, man har mulighed for at spendere lidt ekstra på gode råvarer, dyre specialiteter, en god flaske vin eller noget helt andet.
Er du også prisbevidst og struktureret i dine indkøb, eller ryger der let nogle impulskøb i indkøbsvognen?
Jeg er helt sikkert også en nørd, hvis det beskrevne er definitionen på en sådan :-)
SvarSletJeg kan alligevel sagtens falde for et godt tilbud, for jeg studerer ikke den slags hjemmefra, men er der fx toiletpapir og køkkenrulle - eller alt muligt andet langtidsholdbart - på tilbud, og jeg kan se, at det virkelig ER et tilbud, så kommer det selvfølgelig med hjem, selv om det ikke står på indkøbslisten, som jeg også altid skriver.
Kilopriser bliver sammenlignet, ja, og bon tjekket. Man skulle næsten tro, vi var i familie ;-)
I deres øjne er vi to nogle rigtige nørder ;-)
SletJeg bruger heller ikke tid på at studere reklamer mere, men gjorde meget for nogle år siden. Der er mange gode tilbud og penge at spare også uden at studere tilbudsaviserne, men er man ikke opmærksom, kan man have sat det hele til ved at købe et par såkaldte 'gode tilbud'
Gad vide om der ligger noget gemt i de gener ;-)
Jeg læser ikke reklamer, jeg handler ind efter indkøbsliste, men køber også indimellem impulskøb. jeg tjekker ikke bon, jeg handler kun i en butik, orker ikke at stæse rundt i flere. Det har jeg aldrig gjort og alligevel har jeg altid kunnet få pengene til at slå til, har ikke behov for luksusmadvarerne.Jeg handler ofte ind hver dag, er ikke god til det med at handle ind til en uge.
SvarSletAf nedenstående kan jeg se at alle, der har kommenteret, benytter sig af indkøbslister. Jeg er heller ikke butiksrytter, men har dog nogle favoritter, som jeg veksler mellem, alt efter hvad indkøbslisten består af og hvilken by jeg kører til. Vi har aldrig handlet dagligt. Vi handler dog oftere i dag end før i tiden.
SletHm, så er jeg nok kun lidt nørdet ;-) Jeg er desværre ikke voldsomt struktureret, hvad angår indkøb, men køber trods alt oftest ind efter liste og kun sjældent helt ud i det blå. - Og jeg tjekker altid min bon ...
SvarSletMåske en halvnørd ;-) Hvad de vil betegne dig som, ved jeg ikke, men sikkert et sted hvor du også falder udenfor rammerne, som os de kalder rigtige nørder ;-)
SletLidt nørdet er jeg nok. Jeg tror, det stammer fra min tid som børnefamilie med en stram økonomi ;-) Her i den anden ende af livet lader jeg mig nok i højere grad lokke af lækre sager. Men det er sjældent, der kommer noget i vognen, hvor jeg ikke siger, "det får du brug for snart" - og det er jo så lidt af en elastik.
SvarSletMen hvor er det godt, at ikke alle programmer kommer til at handle om "de dumme andre mennesker".
P.s. Og jeg tjekker altid bonen - har en ambition om at spare sammen til noget stort for de penge, jeg kan spare ...
SletDet er nok det samme der gør sig gældende her, sammenholdt med den opdragelse jeg har fået. Lækre sager kan jo defineres meget forskelligt. I min verden er lækre sager specialiteter til madforsyningen, mens Allans vil være bagerens hjørne ;-)
SletMan kan, når man har set nogle af de andre udsendelser, faktisk godt undre sig over at denne blev sendt.
Ind imellem kan der sættes en del penge på den opsparingskonto.
Jeg melder mig straks på samme bane som du og Ellen: Nørd OG unormal! Dog tjekker jeg ikke bon (men det ved jeg er en fejl, jeg er bare lidt for doven)
SvarSletJeg kan sagtens inspireres i butikkerne, for jeg elsker at prøve nye ting, men køber kun noget jeg ved, at jeg får brugt. Reklamer bemærker jeg heller ikke, kun hvis de irriterer mig tilstrækkeligt - og så er effekten nok ikke den tilsigtede. I DRs serie 'Spar og spis' (eller noget i den stil), sad jeg med åben mund og undredes. Jeg forstår simpelthen ikke, hvor uøkonomiske (og dermed ufornuftige) nogle mennesker er. Men det er nok i høj grad et generationsspørgsmål; jeg var i al fald nødt til at vende femørerne i en hel del af mine yngre år og så er man jo i vanen ;-)
Jeg tror ikke den slags inspiration, går under deres betegnelse af impulskøb. Man har jo netop tænkt over om det, og ikke bare puttet det i indkøbskurven. Reklamer kan få den stik modsatte virkning af bare irritation. Hvis der program er med Jesper Vollmer, så har jeg også set det, og jeg er helt på bølgelængde med dig. Generationerne spiller helt sikkert en rolle, men jeg kender flere på min egen alder, der i den forbindelse altid har opført sig som i disse udsendelser, selvom de har lært andet hjemmefra. Jeg kender heldigvis også flere unge, der er i vores kategori. Personligt har jeg også vendt mange femører for at få økonomien til at hænge sammen.
SletJamen så er jeg helt bestemt også en nørd, for jeg griber indkøb an nogenlunde, som du beskriver
SvarSletVi er åbenbart ret mange nørder. Det tror jeg ikke det tv-hold er helt klar over ;-) Eller også tæller vi alligevel ikke ret meget i statistikken.
SletJeg har enten en mental eller nedskrevet huskeliste. Kan impulskøbe hvis det er et GODT tilbud. Glemmer altid at tjekke bonen, hvilket er en stor fejl, for der er ofte fejl - fruen husker det og får mange refusioner.
SvarSletTilbudsaviser får vi ikke, de er næsten værre end madspild, men fruen tjekker på nettet og giver besked, hvis indkøb skal koordineres.
Så har du jo også allerede overvejet dit køb, når du ved det ER et godt tilbud.
SletDer er nemlig ofte fejl, så det kan helt bestemt betale sig.
Der er nogle få tilbudsaviser vi gerne vil have. Allan en type og jeg en anden, men vi bor udenfor det område, hvor man selv kan vælge sine reklamer, og selvom vi sætter "Nej tak til reklamer' på postkassen kan vi ikke slippe for de af Post Danmark omdelte reklamer. Det kan man derimod godt, hvis det er reklamedistributører der omdeler. Forstå det hvem der kan. Vi forstår det ikke her. Spild af regnskov og Co2.
Nettet er godt til mange ting.
Haha...Jeg havde ikke regnet med dette skulle blive en forening for nørder, men jeg kan godt se det bærer derhen ;-) Her skriver vi også ned på en seddel, efterhånden som vi er ved at løbe tør for noget. Vi ser godt nok TV2, men når der kommer reklamer er det tid at lette r... og tage tøj ind, lave kaffe eller andre ting, eller bare holde sig til strikketøjet.
SvarSletDu vil opdage at der er penge at hente.
Weefood er et godt koncept og foreningen Stop spild af mad gør et stort stykke arbejde. Man hører måske ikke så meget om dem, hvis ikke man følger dem i deres arbejde. De arbejder jo også udenfor landets grænser.
Hasse har overtaget de daglige indkøb hos os, jeg er impuls shopper og kommer altid hjem med meget andet end det der står på sedlen.. :-) Jeg kan ikke bare gå forbi alle spotvarerne, behovene tårner sig op.
SvarSletDet har Allan også her, når det drejer sig om ting som kaffe, havregryn og den slags almindeligheder. Det må ikke være for avanceret ;-) Haha Inge, du er en ener, i hvert fald blandt kommentatorerne her på bloggen, men du passer meget bedre i deres statistik end alle vi andre ;-)
SletJeg vil ikke pudse en glorie, dog bestræber jeg mig på ikke at gøre noget overilet.
SvarSletDet er godt med tilbud, selvfølgelig er det det. Jeg har køle/frys i et, og fryseren er med 3 skuffer, kan derfor ikke altid benytte mig af mængderabatten, det vil give madspild, så hellere købe små portioner. Nyder de butikker/kæder der er begyndt at tænke i samme retning.
Jeg har samtidig blokeret for reklamer, hvor det er muligt, de fylder, ser så lidt tv, og vælger som hovedregel kanaler fra med reklame, da de irritere mere end de gavner, vælger hellere det jeg er tryk ved end det der reklameres for. Siger også nej tak til reklamer på papir.
Det lyder da som om du er ret opmærksom på hvad du putter i kurven. Der skal jo også være lagerplads til det hele. Det ville være en god ide at styk- og kilopris var ens, uanset om man købte en eller 10 pakker af slagsen.
SletTv er heller ikke noget der fylder meget her i huset.
Vi har jo nok alle vores favoritter indenfor mange ting, lige fra tandpasta til de dyrere specialiteter. Der går meget papir til spilde ved de omdelinger af diverse aviser og reklamer, som man (vi) ikke kan slippe for, uanset om der står nej tak til reklamer på postkassen.
Min søn siger, at jeg handler som en mand - jeg køber kun det, jeg har brug for. Jeg har altid en indkøbsseddel med, og køber altid Naturmælks produkter og danske agurker - uanset prisen. Til gengæld har jeg aldrig haft råd til at købe bæreposer. Jeg har altid min egen med + en sammenfoldelig køletaske til alt det, jeg køber fra køl; så bryder jeg ikke kølekæden, hvilket giver længere holdbarhed hjemme i køleskabet. Jeg tror, jeg har tjent flere penge ved at gå bonen igennem, end hvis jeg havde spillet bingo. En dag havde superbrugsen snydt sig selv, og da jeg gjorde opmærksom på det, var der en gammel mand, der udbrød, "Nåh, skal man også sige det!!" "Det kommer an på, hvem man er!", svarede jeg ham. Jeg kan ikke lide snyderi og snyder derfor heller ikke andre (for så kunne jeg jo heller ikke lide mig selv - og hende kan jeg ikke blive fri for at leve med!).
SvarSletElsebeth
Man har vel sine principper :-) Jeg har heller aldrig brugt penge på en bærepose. Jeg har nemlig også altid indkøbsnet og med mig. Der ligger altid et i bilens handskerum og et i min taske. Ligesom der også forefindes en indkøbskurv i bilens bagagerum. Køletaske til strøm i bilen, eller flamingokasse med køleelementer medbringes efter behov.
SletSelvfølgelig går retfærdigheden begge veje. Jeg har da også altid sagt til, hvis jeg har fået for mange penge tilbage. Den risiko er ikke så stor længere, men det sket jævnligt før i tiden. Jeg putter heller ikke den foregående kundes glemte varer i mit net, men råber vedkommende an, eller afleverer det til kassemedarbejderen.
Man skal kunne være sig selv bekendt.
Det er da vist noget vrøvl at man er en nørd, når man køber ind som du gør. Så er man ansvarsbevist og bevidst. Sådan er det også hos os omend der da kan smutte et eller andet med af og til som ikke er planlagt, men det gør ikke noget. Bare man ved det.
SvarSletDet er heller ikke det jeg forstår ved en nørd. Det kommer også ikke planlagte ting med hjem her, men så er der et velovervejet formål med det.
Slet