En nørd og unormal adfærd

Det er, hvad jeg nu må indse, at jeg er betegnes som. Forleden aften så jeg Kontant, som handlede om indkøbsvaner. Jeg har set et par udsendelser tidligere, hvor familierne kan spare en masse penge ved at ændre indkøbsvaner. Man følger en familie på indkøb rundt i et stort supermarked.
Alle undersøgelser viser at reklamer sælger. Jeg har nu altid påstået at de ikke sælger mig noget. Det er et emne vi flere gange har drøftet med nogle venner. Jeg fristes ikke af varer jeg ikke har brug for. Når jeg før i tiden har kigget i de omdelte tilbudsreklamer, har mine øjne sjældent set mere end de varer jeg søgte efter. På forunderligste vis opdagede jeg alligevel de gode tilbud som det rigtige tandpasta, vaskepulver, toiletpapir, konserves eller mad der kunne holde sig i fryseren. Jeg er blevet spurgt flere gange hvordan jeg bærer mig af, men jeg ved det ikke. Det er som med andre reklamer på nettet og blogge rundt omkring. Jeg ser dem ikke.
 
Det skal nævnes, at den familie man fulgte, havde lagt en ny strategi for ikke så længe siden, fordi de havde opdaget, at de havde for mange impulskøb. Under udsendelsen blev de, af panelet bag kameraet, flere gange betegnet som ret atypiske. De styrede direkte til varerne, der stod på indkøbssedlen. Familien lod sig ikke lokke af gode tilbud, uden først at standse op og kigge nærmere på mængde og kilopris. De var prisbevidste. Det var ret nørdet at handle så struktureret blev der sagt.
Okay, tænkte jeg, så er jeg altså en nørd. Jeg har altid haft en indkøbsseddel med, og skulle jeg være kørt fra den, har jeg som regel fået det hele med hjem alligevel. Bare det at den er skrevet, gør at det sidder bedre fast. Kilopris og mængde tjekkes også altid. Ligesom jeg har en meget præcis ide om, hvor mange penge jeg skal af med, når jeg kommer til kassen, når jeg handler virkeligt stort ind. Min kassebon bliver også altid tjekket inden jeg forlader indkøbsstedet. Det sker alt for tit at man bliver snydt, fordi der står en pris på varerne og en anden i systemet.

Selvfølgelig kan jeg også fristes af gode tilbud, men inden jeg får tænkt tanken, om det skal ned i indkøbskurven, har fornuften allerede spurgt, om vi kan nå at bruge de inden det bliver for gammelt, eller hvad vi skal bruge lige nøjagtig den vare til. Måske en smule irriterende hvis du spørger Allan.
Jeg falder f.eks. ofte for tilbud, hvor sidste salgsdag nærmer sig, eller en bulet dåse konserves og noget der kan opbevares i fryseren. Jeg fylder ikke køleskabet op, for bare selv at smide det ud senere. Vi går ikke ind for madspild. Her bliver alle rester udnyttet.

Hos det par, der deltog i denne udsendelse, var der ikke meget at komme efter. De var alt for unormale i deres adfærd. Både reklamefolk og butikschef var glade for, at det ikke var alle deres kunder, der handlede på den måde, for så ville de få svært ved at sælge deres varer.
I mine øjne er man ikke en dårlig kunde, fordi man ikke fylder indkøbskurven med unødige ting og sager. Det er måske netop derfor, man har mulighed for at spendere lidt ekstra på gode råvarer, dyre specialiteter, en god flaske vin eller noget helt andet.

Er du også prisbevidst og struktureret i dine indkøb, eller ryger der let nogle impulskøb i indkøbsvognen?