søndag den 19. maj 2013

Vi mødtes på trappen for 40 år siden

Folkedanserhuset Nyk. F. Jeg har, både i barndommen og hele mit voksne liv, altid været utrolig glad for mit hjem og har aldrig haft, og har stadig ikke, den store trang til at forlade det. Det betyder ikke at jeg murede mig inde. Jeg havde både legekammerater og veninder, men jeg trivedes også utroligt godt i mit eget selskab. Hellere eget selskab end større grupper. Det har aldrig tiltrukket mig. Jeg ville helst være fri massesammenkomster som juletræsfest, skolebal og lignende. Jeg ville hellere sidde hjemme og strikke, sy, læse, lægge kabaler og den slags. Far sagde somme tider, at vi var nogle underlige børn, der aldrig ville nogen steder, og sådan forholdt det sig stadig, da jeg var 17 og mine søskende 15 og 13.  Hjemmehygge
Far har aldrig skældt os unger ud, det lod han mor klare. Selvom vi selvfølgelig godt kunne høre, hvornår vi blev ham for meget med vores tøsefnidder. I foråret 1973 røg det ud af munden på far ‘Det er kraftedeme ikke normalt, at så’n  3 store tøser sidder hjemme hver eneste aften, weekend efter weekend. I skal da ud og more jer som alle andre unge mennesker’. Vores svar var det sædvanlige. ´”D´ da ik´ no´e ve.
Vesterskoven maj 2013Resultatet blev, at jeg i provokation midt i det hele, sagde til søster. Fint så tager vi da i Vesterskoven ca. 30 km væk næste weekend. Lillesøster måtte blive hjemme. Så var mor der straks. Hvordan vil I komme derover? Sikkert i håb om at vi opgav det hele, at dømme efter hendes ansigtsudtryk. Cykle selvfølgelig, det skulle vi jo altid når vi skulle noget. 10 km til toget, og så ellers gå de sidste par km.
Jeg husker ikke om søster og svoger fandt hinanden allerede samme aften, men vi tog i hvert fald afsted nogle weekender, og pludselig en dag, stod Allan der på trappen i Vesterskoven og spærrede mig vejen. Jeg måtte ikke komme forbi, hvis ikke jeg ville danse med ham. Det mente jeg nu ikke han skulle bestemme, men jeg lod mig dog overtale. Han virkede jo meget sød. Allan ville gerne have min adresse og køre mig hjem, men han blev lagt lidt på is. En dag var det tidlige morgentog taget ud af køreplanen, så fik Allan lov at være chauffør, men kun til stationen i Sakskøbing, hvor vores cykler holdt så vi kunne køre de sidste 10 km til Kalø. Cyklerne kunne vi jo ikke undvære. Nu vidste han hvilken by jeg boede i, så dagen efter snusede han selvfølgelig rundt i Kalø i håbet om at finde mig. Det lykkedes ikke. Hjemmehygge 001
Til sidst kapitulerede jeg og så behøvede ingen af os jo dette byræs mere. Det betød at i stedet for at være 5 pesoner derhjemme blev vi nu pludselig 7 personer fire gange om ugen. Det var nemlig på det tidspunkt, der var den berømte benzinkrise, hvor man ikke måtte køre bil i weekenden, så Allan og svoger kom trofast hver fredag aften og kørte først over midnat søndag, så der var mange munde at mætte i det lille  hjem. Et besøg midt i ugen måtte der jo også til. Det var kun Allan der havde bil og kørekort. Vi andre tre var ikke gamle nok. Far nød at der endelig var kommet mandfolk i huset, og som I kan læse behøver det jo ikke tage så lang tid. Fars bekymringer om at vi skulle blive gammeljomfruer holdt altså ikke. Vi blev alle 4 gift ved et dobbeltbryllup den 14. maj 1977. Alle fire har også lige kunne fejre 36 års bryllupsdag. Pia 001a
Da jeg fortalte Allan at jeg ville skrive om et indlæg om vores første møde, sagde han. Jeg husker tydeligt det tøj du havde på. Gør du?  Ja, og efter hans forklaring gik jeg i gemmerne, og fandt dette billede. Det er dog taget på et bjerg i Schweiz med den evige sne i baggrunden, som var en vældig stor oplevelse dengang. Vores ferie var allerede bestilt for længe siden via et rejseselskab, så Allan havde ingen mulighed for at komme med, hvad han ellers meget gerne ville.   
Vesterkoven var det hotteste sted at mødes. Der var fest for både de unge og de gamle i forskellige lokaler. I dag er Vesterskoven omdannet til Danhostel og har stadig Nyk. F. Zoo som genbo. Der holdes atter fester i Vesterskoven, som da vi var unge, men vi nøjes med minderne fra dengang. 

22 kommentarer:

  1. Skøn historie om hvordan stædig belejring og en benzinkrise kan ændre lidt på historiens gang. Men jeg er da imponeret over at du agtede at cykle 30 km til noget du tilsyneladende slet ikke havde lyst til.. men god stil :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke alt man hverken kan eller skal planlægge. Jeg cyklede nu også kun de 10 km, for at tage toget 20 km og jeg har altid holdt meget af at cykle. Jeg kunne lige så godt lære at holde af det. Det var vores eneste mulighed for at komme nogen steder. Jeg cyklede gladeligt 35 km for at komme til Nysted Strand, og det samme hjem igen, selvom mor mente at den 10 km væk var godt nok til os. På den måde kan jeg godt lide at være utilregnelig og uforudsigelig :-) At se "hele byen" stå og glo når vi kom cyklende hjem fra toget kl. 7.30 om morgenen, var i sig selv en oplevelse :-)

      Slet
  2. Dejlige minder fra dengang, det var fint din far fik nok af jeres tøsefnidder, ellers havde du
    måske ikke mødt din ❤Allan

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej det havde jeg sikkert ikke, så VAR jeg nok blevet gammeljomfru ;-)

      Slet
  3. Hvor er det en fin historie. Der er nok ikke nogen af jer, der har brokket jer over benzinkrisen dengang :-) Jeg husker den svagt, for vi måtte gå ude midt på vejen, og det var da lidt vildt. Det glæder mig for øvrigt, at I stadig deler efter 40 år.

    SvarSlet
    Svar
    1. For mig var det lige i overkanten pludselig ikke at lave andet end at skulle sidde lårene af hinanden i 3 dage i træk plus en gang midt i ugen. Sådan et liv er der ikke meget udfordring i, heller ikke som nyforelsket, men da først vi fandt melodien med kortspil, håndarbejde, spil osv. gik det fint :-) Allan kunne sagtens sidde og kigge, mens jeg strikkede og broderede :-) Vi dannede faktisk en kortklub som senere blev udvidet med 4 andre unge mennesker og den klub holdt i mange år.

      Slet
  4. En rigtig god historie. Det var godt, at din far skubbede på!Det er de sjoveste steder, man kan mødes. Jeg mødte Husbonden på Vojens banegård!
    God pinseaften!

    SvarSlet
    Svar
    1. Der findes mange sjove mødesteder og I har også fundet et af dem :-)

      Slet
  5. En skøn historie. ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Den er da lidt sjov, synes vi også :-)

      Slet
  6. Sød historie, som jeg kendte lidt af, men ikke den hele, kan jeg godt se nu ... fint, at han var stædig og vedholdende, ham Allan :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stædig og vedholdende er ellers noget han hårdnakket påstår kun ligger til mig :-)

      Slet
  7. Det er en dejlig historie at læse, men også klart, at når man nu ikke gider det der med at gå ud så meget, må man jo sørge for at signalere til verden, at vejen skal spærres til en dans er lovet - og sådan gik det vel til at de 4 glade mennesker stadig lever lykkeligt til deres dages ende, hvilket må være langt ude i fremtiden. Der er trods alt 14 år til I skal fejre guldbryllup!

    SvarSlet
    Svar
    1. På det tidspunkt vidste han slet ikke, at jeg ikke gad det byliv, han havde bare fået øje på mig den aften, og når jeg ikke gad gå i byen ville han selvfølgelig heller ikke. Han ville bare være hvor jeg var.
      Vi lever alle 4 stadig lykkeligt, og pludselig er der sikkert gået 14 år mere :-)

      Slet
  8. Godt at din far fik jer jaget ud i verden.. :-) og sikke da en dejlig historie om jeres første møde, Allan havde jo ret, har tiden vist.. Han ville dig og jer, og det er der kommet en masse godt ud af. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var måske meget godt :-) Og alt det mandehørm huset blev fyldt med nød far. Han havde jo været ene hane i mange år.
      Der er kommet meget godt ud af det forhold igennem alle årene.

      Slet
  9. Det var en rigtig dejlig historie - og især, at den endte med dobbeltbryllup. Det er en skøn ting for Jer at have sammen, synes jeg.

    Og så kunne det altså godt betale sig at tage lidt ud i nattelivet alligevel! Men det plejer jo at være omvendt med forældre, der vil have deres poder hjemme om natten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dobbeltbryllup og 18 års fødselsdag på samme dag. Alle 3 tøser blev fejret. Det kan alle huske.

      Mor så vist også gerne at vi var blevet hjemme - for 40 år siden altså, men hun sagde ikke noget. Mon ikke hun har taget en snak med far bagefter... Måske jeg skulle spørge hende :-)

      Slet
  10. Jaså, dejlig historie. Der må være noget med de skove. Min hustru og jeg mødtes i sin tid i Fredsskoven. Det var også et diskotek ude i skoven, hvor der engang i mellem var levende musik også.
    Det var et af stederne, hvor man tog hen meget sidst på aftenen, da de havde åbent til 5:00.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må der :-) Det levende musik er det bedste, og skulle det ske det var et orkester man ikke brød sig om kunne man gå ovenpå hvor der altid var diskotek. Vesterskoven lukkede også først kl 5. Så var der Kyllingehuset, hvor der også var musik, der sluttede mange af med en grillkylling, det gjorde vi nu aldrig, men det blev alligevel sent inden vi nåede hjem under dynerne. Uden Vesterskoven ville vi aldrig være nået i byen, for så skulle vi sove på trapper eller bænke til det første morgentog kørte, eller cykle alle 2x30 km

      Slet
  11. Det er altså sjov læsning og sjovt at se billeder af jer - hold k... hvor så I ud dengang ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er da smarte Camilla ;-) Jeg er i hvert fald med på moden. Det hotteste tøj og permanetet hår. Sådan så verden ud 10 år før du så dagens lys. Hvad gør det så vi er blevet 40 år ældre, hvis du syntes vi ser bedre ud i dag :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)