Med hjertet i halsen – Panik på broen

Broarbejdet er forlænget en måned, så der er stadig kun en kørebane på broen. Jeg kørte selvfølgelig frem, ligesom bilisten foran mig, da der blev grønt lys. Midt på broen stoppede trafikken. Brovagten stod inde til højre og fægtede gevaldigt med armene, og det betød at vi skulle køre fremad, og det kunne ikke gå stærkt nok, broen skullel op. Mit hjerte fløj op i halsen, jeg havde absolut ingen mulighed for at køre fremad, og jeg holdt på broklappen ligesom bilisten foran mig. Jeg kunne ikke se hvad der skete foran mig, men min fantasi fejlede ikke noget, der passerede et par scener revy for mit indre, da et et par broarbejderne røg ud på kørebanen og fik klaret paragrafferne. Der blev plads til mig og den forankørende, på sikker “brogrund.” Jeg var kun lige akkurat kommet i sikkerhed, da jeg hørte signalet, og begge broklapperne blev åbnet. Først der kunne jeg komme ud og se hvad der var i gære.

Mens hjertet prøvede at finde tilbage til sin oprindelige plads, sad jeg og tænkte hvordan jeg kom ud af dette cirkus, da brovagten kom hen til mig og spurgte, om han kunne få mig til at bakke et pænt stykke og køre ind og parkere bag afskærmningen, når skibet havde passeret, fordi han ikke mente det førte til noget positivt, at få dem på den anden side til det, da det var der kaosset var skabt, da en bil og traktor med et roelæs stødte sammen. Den ene trafikant var tilsyneladende bakket ind i den anden, mere vidste brovagten ikke, det hele lød meget mærkeligt i mine ører. Men da store skibe ikke bare sådan lige kan bremse, så skulle broen op, ellers var skibet kollideret med broen.

De to sammenstødte, var nød til at passere broen, før vejbanen kunne åbnes, så et par broarbejdere overtog trafikreguleringen, så jeg og min medfange kunne befries, og trafikken igen kunne blive normal.