mandag den 15. april 2013

I Fruens Ly med den varme mad



P1090613En booket kalender, kender vi vist alle, og så kan det godt være svært at få presset en ganske almindelig fødselsdag ind, blot for at samle ungerne. Mest fordi Camilla ikke bor lige om hjørnet. Derfor er besøg næsten altid forbeholdt weekender. For at hjælpe hende til også at få lidt frtid, ved at spare et par lange køreture, var Allan sat på en opgave at google et sted, ca. midtvejs mellem vores adresser, hvor vi kunne holde Allans fødselsdag. Gerne i den frie natur, som vi ofte gør, med da det jo nærmest stadig var vinter, måtte det gerne være et sted hvor der var mulighed for tag over hovedet. Sidste søndag kørte Allan og jeg til Næstved, nærmere betegnet Fruens Plantage, for at inspicere det område han havde fundet. Der var ikke meget forår i luften. Skovstierne var både isglatte og smattede. Nogle af dem var dog begyndt at tørre.
Fruens Plantage P1090610
Terræn og afstand fra p-plads til opholdsstedet var ikke helt ligegyldigt, for vi skulle have min "gamle" mor med. Godt nok er hun aktiv og en travl dame, men det går lidt meget i slowmotion, jo længere distancen bliver. Ved bakker og modvind mister hun helt pusten og skal stå stille nogle gange. Hun får ondt der hvor rør og slange til respiratoren sad, da hun lå i koma, og så bliver hun bange for at det hele skal gentage sig, så vi tager selvfølgelig hensyn, for det show er der ingen der har lyst til at opleve igen.  
Fruens Plantage  Jagthytte i Fruens Plantage
Allan og jeg parkerede og jeg sagde med det samme, da jeg så den stejle bakke, at der får vi aldrig hevet mor med op, men lad os nu bare se området, når vi er kørt afsted. Vi gik og gik, bakke op og bakke ned, uden at finde bålhytten. Vi fandt jagthytten, men det nyttede jo ikke, så vi vendte om og tog en anden vej tilbage, hvor vi igen kiggede på det kort der var opstillet. Nu så vi at det var spejlvendt, men der var ikke afmærket nogen hytte. Allan vidste der var 3 p-pladser, vi kunne komme ind fra, så vi fandt et andet sted, og der var også det skilt vi søgte, så vi gik endnu en tur og sørme om ikke pladsen dukkede op 500 m inde i skoven, med bålhytte, shelter og muldtoilet. Den tur kunne mor nok klare inden maden blev kold.  
P1090616 P1090618
I går viste vejret sig fra sin allerbedste side, så vi behøvede ikke at medbringe brænde til bålet for at kunne holde varmen. Solen klarede det så glimrende. Det var et fantastisk vejr. Vi spiste den medbragte tunmousse, og de nybagte kuvertbrød. Bagefter den stadig varme kyllinge-skinkepate med bagekartofler og pastasalat. Så trængte vi til en lille pause. Camilla og jeg gik en tur. Hun med hunden, mens jeg tog hvad jeg kunne slæbe af opvask og madrester, som i bilen blev byttet ud med ostelagkage og kaffe. Vi flyttede fra bålhytten og over i shelterne for at drikke kaffen. Der var nemlig andre der havde gang i bålet til at lave pølser og snobrød og bage nogle små portionstærter.
IMG_1235 IMG_1411
En god vandretur ville passe de fleste af os rigtigt godt, men vi kunne jo ikke efterlade mor alene i skoven, så i stedet hyggede vi og gik vimsede lidt omkring, legede og slikkede solskin. Det var så varmt at nogen af os måtte smide overtøjet, mens vi drak eftermiddagskaffen. Jeg er helt sikker på temperaturen nåede over de 15 g, som de havde lovet. Herhjemme havde vi haft 17 g om eftermiddagen, og jeg tror vi var lige så heldige i Næstved. Da vi kørte derfra sidst på eftermiddagen, var vi alle stadig godt mætte, og på hjemturen meldte trætheden sig ud i hele skroget, kunne vi alle 4 mærke. Det må være alt den friske luft vi havde indåndet i løbet af dagen.
I dag nåede temperaturen 18 g her på sydhavsøerne, så foråret er endelig kommet. 

20 kommentarer:

  1. Et hyggeligt sted at holde fødselsdag, og ja nu er foråret vist endelig kommet.. :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu får vi både varme og regn :-)

      Slet
  2. Tillykke med gemalen, og hvor var I heldige med vejret! Dejligt at hele familien fik lov at nyde den skønne forårsdag hvor den slags nydes bedst - ude i naturen :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, vi var meget heldige. Naturen er dejlig, og det gælder om at komme ud i den. I hverdagene er vi jo alle, undtagen de to ældste, nød til at være inde for at passe job, så frisk luft er skønt :-)

      Slet
  3. Det er så dejligt med alle de muligheder, skovene tilbyder. Jeg har jo været ansat i Miljøministeriet og jeg ved at det er et af de områder, der satses meget på: altså hvordan kan borgerne få mest muligt ud af deres ophold i skoven/naturen.

    Det lyder som om, I havde en rigtig dejlig da i skoven, nu hvor foråret endelig er kommet.

    Tillykke med Allan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved det, selvom vi på arbejdet kun har privatskove, så følger vi lidt med. Jeg får høringerne og meget andet, for også private kan gøre noget.
      De senere år er de pladser i statsskovene skudt op alle vegne. Det er dejligt at man kan finde dem på nettet. Her har vi ikke mange statsskove, de er private de fleste, men så kan man jo lave det andre steder, som vores grundejerforening har gjort, tæt på privatskoven, og sådanne pladser findes der også mange af, men dem skal man selv vide hvor ligger.
      Tak, det var en dejlig dag.

      Slet
  4. hjertelig tillykke med manden din,, godt vejret var med jer ,,

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja så bliver det hele lidt sjovere :-)

      Slet
  5. Tillykke med og til Allan - mon ikke han kan tilskrives lidt af æren for det lune vejr? Som lidt kompensation for faldet på isen i Sverige?
    Det tror jeg ... vi rundede også de 18° i går, men i søndags nåede vi ikke så højt op.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, njaa.. Det ved jeg nu ikke, det var først på ugen han havde fødselsdag,men der var det vist også okay:-)
      Det går også meget, meget bedre, han måtte dog aflyse sit hjertestarter-opfriskningskursus.
      Det er dejligt med lidt sol og varme, så det hele kan grønnes derude.

      Slet
  6. Tillykke med din husbond! Hvor er I energiske, at I holder fødselsdag i det fri. Froskost i det (forårs-)grønne kunne man vist ikke just kalde det, men dejligt for jer, at forårstemperaturene var fundet frem til jer. Ja, al den friske luft gør dejligt træt :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, vi er alle vilde med at være ude, dog allermest når vjret er godt, så det må jo udnyttes. Nej det var mest brunt, ikke engang grøn salat, jeg turde ikke satse på sommermad. Toppen af granerne var fint grønne :-)
      Nemlig og det er den naturlige træthed :-)

      Slet
  7. Det var da en vidunderlig ide at mødes midtvejs og ude i det fri. Maden og kaffen smager skønt udendøre.
    Til lykke med manden din.

    SvarSlet
    Svar
    1. Midtvejs praktiserer vi jævnligt her i huset, da C er den eneste i familien, der har valgt at bosætte sig udenfor Lolland. Det er i perioder mange Lollandtur hun skal ud i.
      Tak.

      Slet
  8. Tillykke til Allan, sikke da en dejlig måde at holde fødseldag på.. I er så gode til at komme ud og bruge naturen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak. Det har altid været mors lod, med fødselsdag i maj, hvor det passer lidt bedre, men hun er faldet lidt af på den :-) Vi holder jo meget af den, og så må vi benytte chancerne til at nyde, når de er der :-)

      Slet
  9. En rigtig god ide til en anderledes fødselsdag. Tillykke til Allan.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kræver måske lidt mere planlægning, men vi kan godt lide det sådan. Tak.

      Slet
  10. Fruens Plantage er et fint sted. Jeg har været der og kan anbefale stede som godt til kondiforbedring. Det lyder som en fint ide at holde fødselsdag - og tillykke til gemalen - på den måde I ha gjort.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det bestemt velegnet til. Vi har mange lignende steder meget tættere på. Tit når vi er inviteret ud, ærgrer jeg mig over at vi sidder inde og lumrer en hel dag, måske mest fordi jeg er bundet til kontorstolen i hverdagen, og prøver at komme ud ved hver en given lejlighed, ikke mindst når vejret er godt. Tak.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)