Annemarie - Rejens blog - har sat gang i denne lille blogleg.
Den eneste bamse jeg har haft, står i knivskarp erindring. Morfar kom hjem fra en tur i Sverige med 5 brune papirsposer, en til hvert barnebarn, indeholdende hver et styk bamse. Hverken Morfar eller Bamse er her mere. Bamsen har jeg aldrig leget med. Den var flot solgul i farven, og havde en lugt jeg ikke brød mig om. Men mindet om gaven er noget ganske særligt.
Til gengæld havde jeg en gummidukke, Louise, en brugt dukke, nogen andre var vokset fra. Hun havde kun et øje, men hun var så dejlig blød, desværre mistede hun også det andet øje, mens jeg havde hende, men jeg kunne både give hende sut og sutteflaske. I foråret, da jeg ryddede op på loftet, så jeg, at gummiet var gået helt i opløsning. Louise var skrumpet ind og klistret sammen, og den ene arm var helt væk. Hun fik lov at ligge et par måneder på værkstedet, inden jeg kunne skille mig af med hende. Det gjorde lidt ondt at kassere hende.
 |
Celluloid dukken her på billedet, var min allerførste nye dukke, og hende har jeg leget meget med. Jeg har syet og strikket en masse tøj til hende i tiden. Jeg husker, at hun engang blev sendt til dukkedoktor, fordi hun mistede en arm, da “armkrogen” som holdt elastikken, og dermed begge arme på plads, knækkede. Hendes navn husker jeg til gengæld ikke, men hun bor stadig hos mig.
Sjovt at se at du hellere legede med dukker.
SvarSletI mange mange år fik jeg en dukke til jul og en til min fødselsdag af min farmor (sikkert fordi hun aldrig selv havde ejet en dukke), men det eneste jeg gjorde var at klæde dem af :-)
Min mor kunne så hver aften, møjsommeligt, klæde dem alle sammen på igen.....Jeg var vist et utaknemmeligt skarn...
Ha' en dejlig dag :-)
Jeg har heller aldrig leget med min gule bamse. Den var fast inventar i min seng, og fik hver aften et godnatkys med ordene " Sov godt Bamse ".
SvarSletJeg havde også en celluloid dukke magen til den du stadig har, men den blev kasseret, da den fik mange skrammer og skavanker.
Tanken var da sød, og det er den, der tæller. Jeg kan godt forstå, at du kan huske den bamse, din morfar kom med. Det er bare sådan, at nogle er vilde med bamser, mens andre er lidt ligeglade. Jeg sælger (også) bamser i butikken, og det er så sjovt at se, når en bamseelsker får øje på dem... Jeg har endda været ude for en pæn ældre herre, der kom for at købe årets bamse hos mig... til sig selv! ;-)
SvarSletAnnette, jeg har aldrig kendt nogen piger, der legede med bamser.
SvarSletGodt din mor sørgede for at dukkerne ikke frøs, og så gik tiden jo for dig med at klæde dem af igen.
Manna, jeg tror rigtigt mange af den generation har haft en celluloid dukke, de var bare lidt stive i lemmerne.
SvarSletJa, Mia tanken var rigtig sød. Vi var jo ikke sådan vant til at få gaver uden for jul og fødselsdage af nogen i det hele taget, så det husker man.
SvarSletDu oplever sikkert mange sjove historier der i butikken :-)
Hvor har du været vidt omkring i de forløbne uger, jeg har lige nydt alle dine indlæg.
SvarSletDesværre har jeg ikke min barndoms dukker eller bamser længere, men jeg husker dem stadig og bliver lidt blød om hjertet i disse dage, hvor jeg er i gang med at læse blogs og pludselig ser Volle eller Regina Mærsk Mortensen (det var dukkens navn ☺) foran mig. Sjovt at tænke tilbage på dengang.
En fortsat rigtig god dag til dig.
Tak, Annette. Engang imellem bliver man jo desværre nødt til at skille sig af med noget. I foråret var jeg hele loftet igennem, og der røg en masse ud, men noget var jeg nød til at gemme lidt endnu :-)
SvarSletSikke fine navne dine dukker havde :-)
En dejlig aften til dig.