mandag den 22. august 2011

Baronessen til te

Jeg kan godt være impulsiv, men min mindste søster er meget impulsiv. Får hun en idé, så skal den gennemføres, og det kan slet ikke vente til i morgen. Det skal være lige nu.
Kalø brugsforening 1905 Kalø brugsforening 1910
Min anden søster og jeg har, efter skoletid, begge arbejdet i den lokale brugsforening, og det skulle vores lillesøster også, men nej tak, det var absolut ikke noget for hende, og i øvrigt hun kunne slet ikke snuppe uddeleren. Basta. Nu var job altså ikke noget der hang på træerne, derude hvor kragerne vender. Jeg syntes det var luksus, at arbejde i butik, fremfor jordbær- og ærteplukning og den slags. Vi havde 10 km til nærmeste lille by og ingen bus, kun vore cykler, så der var mange unge, der gerne ville arbejde i den eneste butik der fandtes. Vi var så heldige at være én af de udvalgte familier. Mors besked til søster var: Hvis ikke du vil arbejde i Brugsen, må du selv finde dig et andet job. Det skulle hun da også nok, det var ikke noget problem, og så var den samtale ude. Min søster ser ingen problemer nogen steder.
Søster ville være barnepige på det lokale slot. Mor mente det var en umulig og skør idé, hun havde fået. De havde jo slet ikke søgt nogen barnepige. Men søster skrev et brev om sine inderlige ønsker til baronessen, og fik et brev om, at de gerne ville se hende til en samtale på slottet. Da søster efter samtalen, træder ind ad døren derhjemme, siger hun til mor: “Jeg har inviteret baronen og baronessen til te om to dage.” Mor som selv avancerede til en anden baronesses 1. dame, og derfor var vant til at omgås den slags royale mennesker, udbrød. Hvad HAR du! Ja, siger søster ganske roligt, og som den naturligste ting i verden. jeg har inviteret baronens til te, fordi de gerne vil tale med dig og far. K… det kan du da ikke, siger mor. I vores hjem. Vi kan ikke tale med dem. Hvorfor kan I ikke det! Du har da selv arbejdet sådan et sted. Jamen, jeg har ingenting at byde på. Hmmm…siger søster. Du kan vel nå at bage et par teboller. 
Mor Oreby Slot Snuske og mor Oreby Slot Mor på balkonen Oreby Slot
Mor fik fremtryllet et par hjemmebagte boller, og søster fik selvfølgelig jobbet, og har været med familien mange steder, også med dem på ferie. Da søster 4 år sener fyldte 18, og fik sit kørekort, skulle baronen have to biler med til Fyn. Da han jo kun kunne køre den ene, spurgte han søster om hun turde og ville. Ja, men min mor bliver nok ikke så glad. Baronen ringede til mor og sagde, at når han turde lade søster køre bilen, så kunne hun trygt stole på det var i orden. Da de var ankommet til Fyn, ringede baronen til mor, og sagde at de var fremme i god behold, men han kunne ikke lade være at drille hende lidt først. Da børnene blev store og kunne klare sig selv, havde baronens ikke brug for søster hver dag mere, men helt undvære hende, kunne de ikke. Hun blev ofte kaldt til slottet ved specielle lejligheder.

28 kommentarer:

  1. En herlig historie om din søster og sikke et gåpåmod..;) God aften til dig..

    SvarSlet
  2. Sikken en morsom historie - jeg kan altså godt forstå din mors reaktion, da din søster havde inviteret baronen til the. Jeg tror sandelig også at jeg ville blive en smule apoplektisk, haha....

    SvarSlet
  3. Annemarie.... Ja, hun er en sej søster. Hun skal nok få kringlet tingene :-)
    God aften til dig også, med den fine nye profilbillede :-)

    SvarSlet
  4. Jens.... Ja, og det er ikke den eneste udfordring hun har givet dem i årenes løb :-) Og det siges jo, at man ikke skal udsætte til i morgen hvad man kan nå i dag :-)

    SvarSlet
  5. Skøn historie.. man kan hvad man vil, og det beviser din søster til fulde.. :-)

    SvarSlet
  6. Det var en rigtig god historie. Herligt med mennesker der ikke tager sorgerne på forskud! Vi der går med både livrem og seler kunne godt lære noget der.

    SvarSlet
  7. Hvor der er vilje, er der vej. Sikke en herlig beretning. Jeg var også den, der havde hørt efter og passet mit job i Brugsen.

    SvarSlet
  8. Hihi...og hun havde lov til at bære kappe...:-)

    SvarSlet
  9. Hehe - en kvinde efter mit hoved - hva' ska' de andre bestemme for, når man kan selv? :-D

    SvarSlet
  10. Hvor er det en fantastisk historie - med vilje kommer man virkelig langt!!! Man skal bestemt ikke lade sig tryne af, at andre ikke har gjort det før en selv!

    Da vi skulle i erhvervspraktik i folkeskolen, overvejede jeg en dag at blive bibliotekar. Men KUN, hvis det kunne blive på det Kgl. Bibliotek eller lignende - og de tog ikke praktikanter.

    Men en dag efter skole gik jeg ned på Universitetsbiblioteket i Studiestræde, og bad om at snakke med dem - og så fik jeg lov! Faktisk blev begge parter så glade, at jeg efter endt praktik tit kom forbi for at hjælpe til.

    SvarSlet
  11. Hej Pia.
    Skøn historie - atter man kan hvad man vil, hvorfor give op.
    Ha´en god tirsdag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  12. hej... sider lidt og smiler, dejlig historie.

    SvarSlet
  13. Inge... Helt rigtigt. Og et af mine favoritudtryk, er netop: "Man kan hvad man vil"

    SvarSlet
  14. Jønne... Jeg kan også godt lide både livrem og seler :-) Et sikkerhedsnet er fint nok til mig, så ved man hvor langt man falder :-)

    SvarSlet
  15. Susanne..... Jeg var vældig glad for mit job, ellers havde jeg også gjort oprør :-)Jeg legede i forvejen købmand og regnskab ved enhver lejlighed.

    SvarSlet
  16. Lavendel... Søster bar ikke kappe, men mor gjorde :-)

    SvarSlet
  17. Ellen..... Nemlig :-) Både søster og jeg bliver så pokkers stædige, når andre prøver at tage magten. Altså endnu mere stædige end vi er i forvejen :-)

    SvarSlet
  18. Nille... Nej, det skal man bestemt ikke, og det viser din lille historie jo også :-) Man kan sagtens flytte bjerge, i små portioner :-)

    SvarSlet
  19. Hanne Bente.... Det er lige netop mit motto :-)
    God aften til dig.

    SvarSlet
  20. Hej Louise :-)
    Dejligt, at vide at historien frembringer smil :-)

    SvarSlet
  21. Hvor er det en skøn historie. Det er bare så flot, at hun turde (det havde jeg ikke gjort ☺),men på den anden side set alt gik jo godt.
    Tak for en dejlig historie, Pia.

    SvarSlet
  22. Annette..... Søster er vist slet ikke bange for noget, og historien har givet meget morskab. Senest til hendes 50 års fødselsdag :-)

    SvarSlet
  23. Hej! Det var roligt att få se dessa gamla bilder och att få läsa historien. Ha en fin dag !

    SvarSlet
  24. Janne... Godt du synes om det :-) God aften til dig.

    SvarSlet
  25. SJOVT at læse, jeg var selv på slottet som barnepige i 1962, men kun på besøg med den daværende grevindes oldebarn og hendes forældre. Boede faktisk i grevindens (mormoderens) barneværelse, og havde en dejlig oplevelse, mest med de folk der arbejdede der, for jeg insisterede på at spise i køkkenet og hjalp også til ind imellem med småting. Kort men uforglemmelig "ferie". Birthe

    SvarSlet
  26. Birthe... Jeg kan ikke helt få det til at hænge sammen. Det slot jeg skriver om har kun haft baroner og baronesser, ingen grevinder. Taler du måske om grevinde Benedickte fra Oreby? men hun var barn af en baronesse og gifte sig til sin titel. Sjovt er det alligevel også selvom det er et helt andet slot.

    SvarSlet
  27. skoen historie og godt og sjovt skrevet.
    Elsker sadan nogle gamle historier
    Liza

    SvarSlet
  28. Liza... Tak :-) Jag har "bare" prøvet at beskrive det, som det virkelig foregik.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)