søndag den 14. august 2011

Høstsituationen på øerne

P8147021 Vi var lidt trætte oven på i går, og efter jeg havde været et par omgange rundt i haven, og hevet de største tidsler op, mens det endnu var tørvejr, redede jeg havens asier fra druknedøden, fik dem skrællet og fjernet kernerne. Asierne er blevet saltet, og så ved jeg hvad jeg skal lave i morgen aften. Efter middagsmaden, kørte vi en lille tur rundt i oplandet, for at se hvordan landskabet ser ud for landmænd og andre borgere.
Jeg har arbejdet indenfor frøbranchen og landbruget i 35 år, og har hørt masser af klager fra landmænd, især i mine 15 år i frøbranchen, det var jo os der satte priserne. Da det nu er 3. år i træk, at landmændene ikke kan få høsten i hus, p.g.a. vejret, så er det virkelig ikke uden grund, der lyder klagesange. Nogen har fået lidt i hus, og så kan børnene sejle rundt i en båd i stubmarken, som på billedet her til højre.
P8147037 P8137001
Andre har ikke fået høstet et eneste strå af noget som helst, og nu begynder roerne også at tage skade.
P8147034 P8147045 IMG_8040
Det er ikke kun landmændene der er ramt. Selvom vandstanden er faldet, så har den  almindelige borger det heller ikke nemt, og vi har ikke været der, hvor det er allerværst, nemlig i Gedesby og på Marielyst.
P8147050 P8147063 P8147061
P8147053 P8147056 P8147055
Tingsted Å er gået over sine breder, ligesom så mange andre vandløb. Vi sluttede turen, da det begyndte at regne, og det har det så gjort lige siden.
Tingsted Å Tingsted å Tingsted å
Jeg så i tv-avisen, at der er sendt forstærkning til det sydlige Falster, fra hele landet, for at pumpe vand væk, og få opbygget diger og dæmninger, så vi ikke forsvinder helt under skybrudene på Lolland-Falster de næste timer.

22 kommentarer:

  1. I er godt nok hårdt ramt, jeg håber at regnen ikke bliver så voldsomt som meldt.

    SvarSlet
  2. Hold da op alt det vand i har fået. Jeg forstår udmærket landmændenes frustration over vejret. I Østjylland hvor jeg kommer fra er det slet ikke så slemt. Jeg så der var meget vand i Gudenåen i lørdags men det var da kun op til kanten.
    Hav en god dag..

    SvarSlet
  3. Hold da op hvor har I fået meget vand.. der er vist god grund til klage, for både landmænd og husejere..

    SvarSlet
  4. Det er altså helt vildt!
    Hvis der er nogen, der klager over, at landmændene klager, så sender vi dem ned til jer :-)
    Heroppe er der (igen) nogle store indfaldsveje til Kbh. lukkede.
    Nu kan det være nok...

    SvarSlet
  5. Det er skrækkeligt med alt det, jeg kunne se på markerne omkring Stevns at de også stod og soppede i vand...Det har da været en forfærdelig sommer for landmændene, kan godt forstå at de klager...

    SvarSlet
  6. Lene... Ja, vi er hårdt ramt. De pumper og pumper, for at vi ikke skal miste strømmen ved kortslutning også, men der er ingen steder at pumpe det hen.

    SvarSlet
  7. Jønne... Ja, det er da det eneste positive, at snart alle kan forstå landmændene for en gangs skyld :-) 150 mm vand på 4 dage og 600 mm vand siden 1. juni.
    God aften til dig :-)

    SvarSlet
  8. Inge... Ja, de piber ikke uden grund nu :-) Vi er glade for at vores grund ikke er oversvømmet, kun sumpet :-)

    SvarSlet
  9. Ellen... Det er vildt. I 3 dage har hjemmeværnet fyldt sandsække i døgndrift, og bygget diger.
    Et gadekær på Lolland har vandstand 1½ meter over kanten. Vejene her er også oversvømmet, men det hører man ikke om i medierne :-)
    Jeg hørte godt i morges at indfaldsvejene til Kbh. var spærret, og selvfølgelig er det irriterende, men det vi hernede udsættes for er rene katastrofer, vil jeg mene.

    SvarSlet
  10. Annemarie... Ja, der er ikke meget sjov ved det vejr. En frugtavler tæt på os går i vand til langt over livet i sin plantage, og kan ikke høste sit frugt. Godt jeg har min faste løn :-)

    SvarSlet
  11. Det er skrækkeligt med så meget ødelæggelse. Din "reportage" viser mere end medierne. De sagde i dag i nyhederne at jorden ikke kan suge mere vand - al nedbør i de næste par dage vil være til skade. Jeg ser på din sidste bemærkning at du er glad for at du har din faste løn, det kan jeg sandelig godt forstå.

    Jeg synes at der burde være en solidaritet ligesom med brandforsikring: Hvis mange landmænd i en egn møder stor modgang p.g.a. vejret, så bør vi hjælpe til at få dem på fode igen - det vil være til alles fordel.

    SvarSlet
  12. Tak for din hilsen. Traktoren er en Fordson Major.
    Man kan overveje om de stakkels landmænd fremover bør kalde sig vandmænd ;-D

    SvarSlet
  13. Det er lidt uhyggeligt. Hvis nu det var for mange år siden havde vi nok fået de 7 magre år med hungersnød und soweiter. Men ingen tvivl om at det er hårde år for alle.

    SvarSlet
  14. Ja jeg kan godt se at det ikke er nogen sjov situation. Min mor bor lige ved Præstø og der er også mange hvis marker står under vand. Det er jo virkelig en katastrofe for økonomien som ikke er for god i forvejen i disse år. Stakkels landmænd!

    SvarSlet
  15. Donald..... Vores landsdel eksisterer sjældent i medierne :-) Det er længe siden vi har kunnet suge mere vand her.
    Mon ikke landmændene ville blive glad for sådan en forsikringsaftale! Selvom man selv har sit på det tørre, kan man godt have medfølelse for dem som er knapt så heldige. Ja, vi kommer til at mærke det allesammen inden længe.

    SvarSlet
  16. Rimkoger... Okay, tak :-) de ligner hinanden meget så :-) Haha...man kan dårligt høre forskellen :-)

    SvarSlet
  17. Kong Mor... Ja, det synes jeg også. Selvom det måske bliver et magert år, får vi heldigvis næppe hungersnød, og heldigvis :-)

    SvarSlet
  18. Kirsten.... Nej det er ikke. Og som landmand kan man næppe trøste sig med, at mange er i samme båd.
    Lagrene svandt en del allerede sidste år, så det ER rigtigt skidt for samfundets økonomi, ikke kun landmændene.

    SvarSlet
  19. Du godeste Pia, sikke billeder du viser os og sikke udsigter for landbruget. Det er hårdt for en sektor, der i forvejen er ramt.
    Donalds forslag lyder godt, jeg ser at der bliver givet EU tilskud til mange ting, som man ikke helt er med på hvorfor. I dette tilfælde ville det da være på sin plads.
    Jeg håber det allerbedste for jer.

    SvarSlet
  20. Somme tider kan en genopbygning eller store reparationsarbejder sætte gang i økonomien. Det er da oplagt at tage fat på diger og vandløb på Falster. Nej man kan ikke trøste sig med at andre er i samme båd eller at nogen har det værre.

    Dette er noget vi alle sammen skal være med til at afhjælpe.

    SvarSlet
  21. Annette.... Ja, man skal have is i maven. Ja, tak. Vi håber på et meget tørt og langt efterår :-)
    Jeg er enig, men hvis ikke det er en hjælpepakke, så har det vist lange udsigter med evt. ændringer.

    SvarSlet
  22. Donald.... Det ville være rigtigt fornuftigt at tage fat på sådan noget. Vi har mange oplagte emner her på øerne, men vi bliver desværre ikke hørt.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)