fredag den 3. februar 2012

ABC: Huler

Denne uges bogstav hos ABC Scandinavia er H.
At bygge huler, hytter og huse har jeg hele mit liv brugt mange timer på.
P3040137 nyt gulv 
Som ganske lille pige, var det bare nogle tæpper, der blev hængt op over nogle stole, og gerne også rundt om hele spisebordet, men de huler skulle ryddes væk hver dag. Det foregik jo i den varme stue, vi opholdt os i. Når der kom sne, var det snehuler der blev gravet og bygget. Hos legekammeraten der boede på en gård, byggede vi huler af halmballerne.
Jeg mindes også den hule, mor omdannede fars store hjemmelavede cykelanænger til, når vi skulle bort, som vi kalder det her på Lolland. I andre vil nok kalde det i byen, eller bare ud!  Hele vognen blev tømt for malerspande og alle hans materialer, og mor redte op med madrasser, dyner og hovedpuder, så vi tre tøser kunne ligge der og sove på hjemturen, mens far alene trak det store læs. Vi havde ikke bil på det tidspunkt, og offentlige transportmidler fandtes heller ikke dengang, derude på bøhlandet. Om vinteren havde mor selvfølgelig sørget for, at vognen var overdækket. Det var en dejlig hule, hun lavede til os.
Som små var vi med i roemarken, for at trække roerne op. De sad så fast, at de ofte skulle have et spark af en hæl. Når de kom løs, skulle vi banke dem fri for jord, og lægge dem på række, hvor de voksne alene tog sig af afhugningen af roetoppen. På den årstid, hvor dette arbejde foregik, var det svært at holde varmen en hel dag. Det var før, der blev stillet skurvogn til rådighed. Mor lærte os at bygge huler af roetoppene, og selvfølgelig havde hun sørget for et par sække eller tæpper til os, så vi kunne lege lidt, men det var også et sted, hvor både børn og voksne kunne spise madpakken i læ for regnen eller den bidende frost og kulde.
roemark 14.9.11 roer 23.11.11 Snehytte
I haven byggede jeg huler. Jeg brugte river, koste og roehakker som skelet, så jeg kunne lave en wigwam. Vi havde et stort portrum og en gammel nedlagt kostald, hvor far havde lagerrum til alle sine byggematerialer. Der var alt hvad hjertet kunne begære, til at bygge huler af. Det måtte dog ikke fjernes, det skulle blive inde i tørvejr. Når der var gamle brædder, der ikke skulle bruges til noget, var jeg straks på pletten. Jeg fik udleveret en kasse rustne søm, og så var jeg i gang med at bygge huler i træerne, men ingen søm i træerne, var formaningen, kun i brædderne. Jeg byggede huler i hvert eneste ledige hjørne i haven. Når far rev en hule ned, byggede jeg bare en ny.
Loftet i barndomshjemmet listede jeg tit op på om sommeren. Der var kun adgang udefra via en ganske almindelig stige, og der kom sjældent andre end mig. Der kunne jeg også bygge huler og oven i købet lave fine stuer med med de gamle møbler der stod på loftet. Loftet var en dejlig friplads, hvor jeg kunne få lov til at holde mine huler i fred, samtidig med at jeg kunne kigge i alle de mange spændende gamle ting, bøger og blade der lå deroppe.
Tarzanhytten Tarzanhytten 002 Tarzanhytten 001
Da Allan og jeg købte grund, byggede jeg vi videre, men nu var det et rigtigt hus, og selvfølgelig skulle vores børn have en rigtig hytte. Tarzanhytten. Børnene har nu i mange år haft egen bolig, der har jeg været så heldig, at få lov at være med. Især hos Mads, hvor der har været masser af muligheder for at få lysten styret, når vi ikke lige har gang i noget ombygning eller renovering herhjemme.
Jeg bliver vist aldrig helt færdig med at bygge huler.

10 kommentarer:

  1. Jeg husker bedst farmors spisebord og alle de tæpper vi kunne sætte i klemme for at få det tæt.

    SvarSlet
  2. Susanne.... Det var altså farmor der stod for skud når du skulle bygge huler :-)

    SvarSlet
  3. Det var hårdt at høste roer, tænk hvordan I alligevel klarede det uden skurvogn. Jeg synes det var spændende at læse!

    Det er også rart at se billeder fra jeres besøg på Gram slot.

    SvarSlet
  4. Donald.... Som børn havde vi ikke altid kræfterne til at få roerne op, så der stod altid nogle tilbage i vores rækker, som de voksne måtte klare. Når jeg tænker tilbage, synes jeg det var sjovt, men mon ikke vi har mugget lidt over det alligevel! Godt der er hjælpemidler af alle slags i dag.

    Gram er et dejligt sted :-)

    SvarSlet
  5. Du har da godt nok været en rigtig hulebygger Pia. Vi gravede huler ind i baneskråningen, og sad inde i dem når toget kørte forbi, det rystede så sjovt i sandet.. Og vi fattede ikke en meter af alle de skældud vi fik, da det blev opdaget.. :-) I dag forstår jeg det så glimrende.

    SvarSlet
  6. Inge... Det har jeg :-) Jeg ELSKEDE det. Min far sagde jeg havde hulemani :-)
    Eii, hvor spændende :-) Hvor er det ærgerligt, at jeg er gået glip af det.
    De er da også så pylrede, alle de voksne, så jeg havde med garanti heller ikke fortalt om den hule, hvis jeg havde haft sådan en spændende en :-)

    SvarSlet
  7. Elsker huler.
    Men tror ikke jeg var nær så meget hule/hus bygger som din mor og dig.

    SvarSlet
  8. Spændende læsning. Min far var fra Lolland, så vi skulle også bort når vi skulle ud.
    Hvad er det egentlig hulebyggeri gør ved folk, eller specifikt dig? Har det noget med nærhed, tryghed osv. at gøre? Giver for store rum utryghed?

    SvarSlet
  9. Ilja... Min mors hulebyggeri var nødvendige, for at vi børn kunne holde varmen i sne, frost og slud. Jeg derimod nød hver eneste byggeri :)

    SvarSlet
  10. Jørgen... Så er der lidt lollik over dig :-) Vi går stadig bort, men kommer hjem igen :-)
    Jeg elskede bare at bygge. De små huler brugte jeg slet ikke, de skulle bare bygges. De første mange år af mit voksne liv, flyttede jeg om på møblerne hver uge.
    Jeg føler mig ikke utryg noget sted, jeg elsker gamle lofter, kældre og kæmpe bygninger. Jeg er helt tryg i mit eget selskab :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)