fredag den 22. januar 2016

Højrøvet, hørelse, sølvbryllup og visitator

Selvom der bliver brugt mange timer på mor, så er kalenderen også fyldt med meget andet.
De sidste par weekender har vi været i gang med at forberede gulvlægning på 1. sal hos Mads. Det er et hus fra1880, så der er meget arbejde med trækonstruktionerne før de kan bære et solidt gulv og nogle vægge, men det er mest mændenes arbejde, og der er sket lidt løbende. Mit arbede består som altid af isoleringen. Det er ikke de bedste arbejdsvilkår for nogen af os, for der er kun spær og et enkelt bræt her og der at gå og stå på. Min arbejdsstilling har ikke været særlig komfortabel. Det gav ømme muskler i både arme, skuldre, ben, lår og baller, men efter et par dage var jeg færdig med at give mig, når jeg skulle ned i hugsiddende stilling. Jeg fik også lidt motion ved ustandselig at skulle rejse mig og balancere efter mere rockwoll, der skulle skæres til. 20160116_094425
Efter en hel dag i den stilling var det rart med lidt afveksling, så søndag morgen den 10. januar, hægtede vi traileren på bilen og tog til København med Camillas julegave. Et trefløjet garderobeskab på 150 kg, der skulle samles. Det var ikke nogen helt nem eller hurtig opgave at få det sat sammen, men det lykkedes. Da vi skulle hjem var vejret ikke det bedste. Det sneede gevaldigt og udsigten var ringe. Vi og alle andre bilister sneglede os afsted med 45-50 km i timen på en stor del af motrovejen i en lang kø. Kun lastbilerne havde travlt med at komme fremad og overhale. Weekenden efter fortsatte jeg, eller vi vores arbejde hos Mads. Nu er ca. 50 kwm loft klar til at få gulvbrædder på. Resten må vente til vi har lidt at gå på deroppeP1100048
Siden ca. 1. december har Allan kun båret et høreapparat, fordi det iflg. lægen var bedst sådan. Det var ikke totalt forbudt, men en god ide at give øret luft og fred. Ærlig talt var jeg ved at være træt af at gentage, gentage og gentage i en uendelighed. I søndags foreslog jeg, at han tog høreapparatet i, i det opererede øre, når vi skulle til sølvbryllup, både af hensyn til ham selv, men også hans omgivelser. Som mange af jer er bekendt med, har Allan som er testperson hos GN-Resound, mere end et par høreapparater. Han satte det første apparat i. Lyden fra tv’et var så høj, at han ikke kunne være til, så apparatet blev taget ud med det samme. Næste par blev prøvet. Der var lyden også al, al for høj, selvom han skruede det ned, han kunne. For at få justeret høreapparater, skal man bestille tid, og det er ikke noget, der kan ske fra dag til dag. Allan mødte op uden tid om mandagen, men den gik ikke. Han fik dem dog til at presse en tid ind til ham tirsdag morgen 7:30 inden vi skulle til sølvbryllup. Der blev skruet 9 decibel ned for apparatet, og han har selv skruget yderlige ned, så meget han kan, men der skal skrues endnu mere ned, har han konstateret. Med andre ord, operationen er lykkedes med godt resultat.
Når sølvbrudeparret kun ønsker sig færgebillet til Bornholm (eller tilskud dertil) fordi datteren bor derovre, syntes jeg det var lidt kedeligt bare at komme med pengene i et kort. Jeg kunne ikke folde en færge så det lignede. Det gik lidt bedre med noget tøj. Billedkvaliteten er ikke noget at prale af. 
P1100034 P1100039

Samme tirsdag morgen, fik mor (søster var også til stede) besøg af en ‘rigtig’ visitator, som i det store og hele var flink nok, med undtagelse af et punkt. Visitatoren vidste ikke at søster selv arbejder ‘på gulvet’ i branchen, og derfor udmærket ved hvordan reglerne er. Der var mange ting, hvor søster ikke var enig med visitatoren om hvad de ikke måtte eller kunne hjælpe med. Først da søster sagde, hvor hun arbejdede vendte visitatoren øjnene væk og blev tavs. Dvs. hun gav altså ikke søster ret, men hun modsagde hende heller ikke. Konklusionen blev at visitatoren godt kunne se hvor galt det stod til med mor, da mor bl.a. skulle prøve at tage sin telefon og låse sin dør op. Ingen af delene kunne lade sig gøre. Visitatoren ville gerne spare hjemmebesøget kl. 17 væk. Her skulle mor selv tage den smurte mad, som ville være gjort klar til hende. Hun blev dog klar over, at mor så ikke kunne komme på toilettet mellem 14 og 21:30 (begge tidspunkter kan let blive skubbet en time til hver side) så det besøg fik hun lov at beholde. Søster nævnte, at mor ikke havde mulighed for at forlade sit eget hjem, da hun ikke kunne låse sin dør op og i, og hun i øvrigt heller ikke selv kunne tage overtøj eller fodtøj af og på. Svaret var, at hvis mor ville have den mulighed, at få fyldt lidt socialt samvær ind i dagligdagene, måtte hun lade være at låse sin dør. Altså både opholde sig i eget hjem uden at låse døren, men også forlade sit hjem og lade døren stå åben. Den kommentar gør at søster går et trin højere op i systemet. Bortset fra at det nu er konstateret at mor er hjælpeløs, bliver der ikke sat mere i værk før sygehuset har fremsendt en træningsplan. (Jeg har rykket) og mor har været på Valdemar den 1. februar, hvor de efterfølgende skal lave en udredningsplan.P1100052
Jeg har talt med min mirakelmand, som godt ville prøve at kigge på mor. Det var dog vigtigt for ham, at vi forstod, det var et forsøg fra hans side og penge der måske var spildt for mor, da han måske ikke kunne hjælpe. Han gav sig, som altid god tid til os, og sagde at han havde en idé om, hvad det var, der var galt. Han kaldte det  ‘En lørdag aften i byen lammelse’  Vi skal regne med at det let kommer til at tage 6 måneder at genoptræne. Hvis der altså ikke er sket varig skade, så mor skal leve sådan resten af livet. De næste mange måneder vil blive meget smertefulde, fordi resten af armen skal kompencere for det hånden ikke kan. Det er her akupunktøren kan hjælpe. Han har set fænomenet to gange tidligere.
Den dag mor blev indlagt, kom en udenlandsk læge og sagde det samme. Han forklarede at mor nok havde sovet på sin arm og havde klemt en nerve. Det har åbenbart lydt for usandsynligt, siden man på sygehuset har prøvet at finde en anden årsag. Sygehuset og lægerne har hele tiden fortalt os, at de ikke kunne finde årsagen til mors drophånd. De ville ‘gerne’ have det var en blodprop. Måske fordi det er det mest sandsynlige med mors sygehistorie?  
Mark har for længe siden fundet frem til den diagnose, og som et par af os søskende hele tiden har troet på det er. Der ligger masser af videoer om fænomenet Saturday Night Palsy’  på YouTube. Mon ikke Valdemar kommer til samme resultat!

20 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at læse, at Allans operation er gået så godt; det er jo en succes ud over alle grænser. Tænk at han er kommet i den situation, at der skal skrues så meget ned for høreapparatet/-apparaterne.

    Det er da lidt utroligt med din mor og visitatoren. Tænk at hun foreslår, at huset skal stå ulåst, når din mor ikke er der. Man skulle ikke tro, at det kunne forekomme. Det er vist godt, at din søster er inde over.

    SvarSlet
    Svar
    1. For os er det en succes, men jeg tror operationslægen ville være svært skuffet, hvis det ikke var lykkedes. Der bliver spændende hvad lægen siger ved kontrollen om en måneds tid.
      Man tror næppe sine egne ører, når Ældresagen og medierne samtidig advarer folk om at de ikke må lukke deres dør op for folk de ikke kender, da der har været flere røverier i området hvor hun bor. Det er rigtig godt at have søster, som kender systemet.

      Slet
  2. 1. Det lyder som hårdt arbejde at være isoleringsarbejder.
    2. Det må være dejligt at vide at øreoperationen gik godt.
    3. Jeg har faktisk også mødt en person engang, som mistede arbejdsevnen efter at have sovet på armene så de blev varigt skadede.
    4. Mageløs mangel på respekt når systemets folk tillader sig den flabethed at mene man skal lade døren være åben. Og oven i købet mener det i ramme alvor. Fyring ville være passende.

    SvarSlet
    Svar
    1. 1. Jeg kan godt lide det, men jeg må erkende at jeg har været bedre til akrobatik i mine yngre dage.
      2. Det glæder vi os også over begge to.
      3. Her opdager man virkelig hvor vigtigt det er at skifte stilling ofte, uanset om man sover, eller bare sidder med benene over kors i sofaen. Det kan gå grueligt galt.
      4. Med den udtalelse, må man gå ud fra at personen aldrig selv låser sin dør.

      Slet
  3. Jeg er så rystet over den behandling, din mor har fået af det kommunale system. Godt din søster går videre med sagen.
    Og du er da sej, at du sådan isolerer, det har jeg aldrig været involveret i, men har set min mand godt snavset og med prikkende fornemmelse efter loftisolering.
    Hvor er det rart at operationen har virket, håber også I finder den rette styrke til høreapparatet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sørgeligt, at det er sådan. Vi må glæde os over, at de mange hjælpere der kommer, alle er utroligt søde og hjælpsomme.
      Jeg har igennem årene isoleret rigtigt meget mange steder også vort eget hus. De andre kan ikke klare isoleringsmaterialet. Jeg har ingen problemer, men er glad for et bad.
      Jeg tror ikke justeringen af høreapparatet, bliver det store problem, men det skal nok justeres flere gange inden Allans hørelse er blevet stabil om nogle måneder.

      Slet
  4. Den er simpelthen lige til et indslag i tv-avisen! At opfordre til at lade sit hus stå ulåst - har da aldrig hørt magen. Det SKAL simpelthen få konsekvenser for vedkommende inkompetente superfjols.
    Mon ikke snart du godt kunne bruge en lille ferie?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har vi også talt om, og måske bliver det også en realitet. Som borger skal man da kunne føle sig tryg i eget hjem, og sker der tyveri dækker forsikringen ikke, da det ikke er indbrud.
      Jo, det kunne jeg bestemt, men det er ikke en mulighed før alle moms og regnskaber er afleveret om et par måneder.

      Slet
  5. Hvor er du et godt menneske Pia - mon du husker at passe på dig selv også!
    Jeg bliver så vred, når jeg læser om din mors bekendtskab med hjemmeplejen - det er ganske utroligt, at det skal være sådan, jeg fatter ikke, at politikerne vil være det bekendt - din mor er heldig at have jer børn så tæt på - jeg kommer altid til at tænke "hvad med dem, der ingen har til at hjælpe" - jeg håber for jer alle og ikke mindst din mor, at der snart findes ud af, hvad der kan gøres for hun bliver bedre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg bliver helt rørt. Jeg gør jo kun det meste, fordi jeg synes det er sjovt at være med til. Samtidig er det en stor tilfredsstillelse, når man ser den oprigtige glæde der lyser ud af de mennesker der får en hjælpende hånd. For mig betyder hjælpsomhed og kærlighed mere end noget andet. Der er ingen der får lov at udnytte mig, jeg ved godt hvor, hvornår og hvem jeg skal sige fra over for g der gør jeg uden skrupler.
      Tro mig, der emne har ofte været på tapet her. Vi er heldige at være mange og tæt på. Eller også er vi meget uheldige angående det sidste :-)
      Jo, jo jeg passer skam meget på mig selv. Jeg er ikke vægt af stjernetegn for ingenting. Vægtskålene skal hele tiden være i balance, hvis jeg skal trives optimalt. Jeg retter op ustandselig, så der hele tiden er ligevægt :-)

      Slet
  6. Pyha, der er sket meget på kort tid. Godt der er afveksling mellem opgaverne, trods en hel dag i en stilling der er sjældent du befinder dig i.
    Skønt for Allan, ja alle i familien, at december ture til hospitalet har givet pote.
    Super ide mht. pengegaver.
    Krydser fingre for der kommer en diagnose, bare så der er vished, de der løse strøtanker kan ofte gøre vanvittig. Ventetiden her ulidelig.
    God bedring til din mor, og god weekend til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Afveksling er godt, og med afveksling befinder jeg mig generelt allerbedst i livet. Jeg har dog ikke behov for det, der er ramlet ned over os nu med mor, men sådan er livet jo også. Alt det andet er jo noget vi hellere end gerne siger ja til, fordi vi synes det er sjovt.
      Vi håber og tror der snart sker noget. Ventetiden er frygtelig lang, især for mor. Vi andre har jo så rigeligt fyldt dagene ud.
      Tak i lige måde.

      Slet
  7. Kære Pia
    Det er godt trist med din mor. Godt at hun har jer , men virkelig hårdt for alle naturligvis. Hvor er det langt ude det du beskriver!

    Pengefolkene er virkelig fine :-)
    KH Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er jo (desværre) ikke de eneste i verden, der må kæmpe nogle kampe. Det må du også vide noget om :-)
      Ja, de sidder godt fast på låget til pengekassen :-)

      Slet
  8. Jeg er lige lamslået over velfærdsydelsernes begrænsninger i udkantsdanmark!!!
    Og imponeret af dine evner som håndværker!
    Håber Allan kunne nyde deltagelsen i festen. Jeg er så spændt på målingerne til næste kontrol.
    Jeg havde ikke hørt om den form for lammelse... Håber mirakelmanden kan fremme helbredelsen.
    Dejligt billede fra din gåtur. Tiltrængt med lidt frisk luft til systemet! Og god bedring til alle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber aldrig jeg bliver så hjælpeløs.
      Det gik vist fint, han har ikke klaget. Det kom bare bag på os begge at han virkelih kunne høre bedre. Vi havde forventet, at han kunne høre specielt høje lyde, brag og den slags uden høreapparat, men hvis det bliver bedre endnu, jamen altså... Hvad skal det ikke ende med så :-)
      Mikrakelmanden kan ikke fremme noget, desværre, men han kan lindre de smerter hun vil få mange flere af.
      Jeg nød virkelig gåturen. Tak.

      Slet
  9. Det var interessant - jeg kan godt se hvilket arbejde det er at lægge isolation, og det er nok også en af grundene til at jeg tøver. Det ville nok spare mig en del strøm (jeg har el-paneler som varme).

    Turen til København og de sjove pengemænd var en fornøjelse at læse om! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Her i huset har vi også elvarme, dig suppleret med en brændeovn i stuen. Vi isolerede selvfølgelig da vi byggede huset i 1976 men dengang var kravene anderledes. Vi har efterfølgende efterisoleret på loftet i et par omgange for en del år siden.
      I snevejr og med trailer bliver turen til København pludselig noget længere. Det tog os dobbelt så lang tid at komme hjem.

      Slet
  10. Hvor det dog glæder mig at høre, at Allans operation har hjulpet, det er gode nyheder. Men du godeste sikke da en stilling du arbejder i, jeg ville være fuldstændig radbrækket, hvis jeg skulle gøre det bare 5 minutter, du er godt nok sej Pia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så dejligt. Nu kan han høre noget han ikke har kunnet i mange, mange år.
      Jeg tror nu at sådan et slangemenneske som dig, også godt kunne klare den opgave uden de store problemer.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)