onsdag den 10. august 2011

Rideulykke og tandløs til konfirmationen

Camilla skulle konfirmeres Store Bededag 1997, men lørdag den 19. april, weekenden før den store dag, var hun cyklet ned til veninden, som så mange gange før, for at ride. Camilla var bidt af heste – også i bogstaveligste forstand - men det er en helt anden historie.  Hest
Jeg var i fuld gang med alle forberedelserne til konfirmationen, da veninden ringer og siger, at Camilla har slået en tand ud, og om vi kunne komme og hente hende. Jo, jeg hørte godt hvad hun sagde, men beskeden trængte åbenbart ikke ind, sådan for alvor. Det var jo en ganske rolig samtale, uden panik gråd eller noget andet hysteri. Allan hentede Camilla, jeg havde frygtelig travlt, og Allan elsker at køre bil. Først da de kom hjem med fortanden i et stykke køkkenrulle, gik det for alvor op for mig, at det var helt galt. Camilla var ganske rolig, og sagde, jamen det sagde L….. da. Ja, men jeg havde da i min vildeste fantasi ikke forestillet mig, at pigen kom hjem med tanden i hånden, og læber så store som en kongonegers. Pigerne havde også brugt tid på at lede efter tanden, og oven i købet fundet den. Jeg ringede til tandlægevagten, hvor jeg fik besked om, at jeg kunne ringe igen på mandag. På mandag! Det kan du da ikke mene, sagde jeg, det er jo kun lørdag, og jeg står her med en 14-årig piges fortand i hånden. Jo, jo, det mente hun skam. Samtalen var ikke så kort som her, men der var intet at gøre. Jeg forlangte at tale med den øverste i hierarkiet, hvad der selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre. Jeg blev meget gal, og blev allernådigst stillet om, men det blev det ikke anderledes af. Jeg var rasende og tænkte, det kan bare ikke være rigtigt det her. Hvad i himlens navn, har vi så tandlægevagten til, hvis de ikke træder til i sådan en situation.
Jeg ringede til skadestuen, men der fik jeg at vide, at jeg skulle ringe til tandlægevagten, fordi der skulle en tandlæge til at tage sig af den slags. Jeg fortalte historien. At jeg var blevet afvist, og regnede med at skadestuen kunne tilkalde eller henvise til en tandlæge. Det kunne de desværre ikke. Jeg var simpelthen lige ved at koge over af raseri.
Min egen tandlæge kunne jeg ikke få fat i, men heldigvis vidste jeg hvad chefen for skoletandlægen hed, og hvor han boede privat, så jeg ringede til ham, og fortalte historien, selvom vi slet ikke kendte hinanden. Han var faktisk på vej ud af døren til noget familiefest, men han sagde ret hurtigt, kør til skadestuen, og hvis I kommer før mig, så sig I har en aftale, og at jeg er på vej. Jeg kommer så hurtigt jeg kan.
På vej til skadestuen, var Camillas eneste kommentar:Jeg skal ride igen
Jagtridning  Højt til hest
Vi ankom før tandlægen, og det arbejde tandlægen skulle udføre, kunne han ikke klare alene. Der skulle en assistent til, altså en af os forældre. Det var jeg blevet informeret om i telefonen. På vej til skadestuen, blev det så aftalt, at det i første omgang skulle være mig. Sådan noget ville Allan bare ikke. Nu har jeg prøvet at besvime før, som bloddonor, så jeg kendte symptonerne, og havde givet Allan kodeordet, som betød, at han skulle tage over nu, hvis ikke jeg skulle gå i brædderne med et brag. Vi havde ligesom ikke brug for mere opstandelse. Det blev nødvendigt, at Allan overtog, mens jeg nåede ud af døren og fik hovedet ned mellem benene en tid. Vi tilbragte rigtigt mange timer på skadestuen den dag, og kun tiden ville vise om tanden ville slå rod igen. De 4 midterste fortænder havde alle taget skade, og var løse, så der kunne ikke sætte bøjle på, noget Camilla i øvrigt også blot lige var sluppet af med til den store dag. Hele tandrækken blev limet fast i en stor tyk limskinne. Derefter var det flydende kost i flere uger, også til konfirmationen. Det var i det hele taget svært for hende at få noget at spise, men der gik ikke mange dage efter konfirmationen, før hun igen sad på en hest og fortsatte med sin ridning, til jagtridning i fuld galop og farefulde spring med veninden. Og de heste hun satte sig op på blev bestemt ikke mindre. Konfirmation
Vi, og hun, har brugt mange timer hos specialtandlæger, der er hidkaldt til vores område, for at klarlægge, hvad der skulle og kunne gøres med tanden, men ingen kunne tage endelig stilling til noget, før hun var fyldt 18-20 år, da tandsættet skulle være fuldt udviklet. Senere har hun selv været til flere tandlæger i hovedstadsområdet, men der er stadig ingen der vil, eller tør gøre noget.
Camilla har aldrig siden kunne spise et æble, på normal vis, eller kunne bruge de fire fortænderne til noget med bid i. Det er dog mest kosmetisk, det har generet hende rigtigt meget. Tanden bevirker, at hun ikke smiler med åben mund. Jeg synes dog ikke man umiddelbart ser skavanken. Den sidste behandling, hun fik for et par år siden, lettede lidt på smilet hos den unge dame.
Så længe tanden ikke er faldet ud, vil de få tandlæger, der ellers tør gå ind i projektet, stadig ikke gøre noget.

14 kommentarer:

  1. Øv da, sikke en historie og synd for Camilla til den store dag, men det lyder dog til at hun har taget det i stiv arm..Jeg tror også jeg var gået i gulvet hvis det havde været mit barn og jeg skulle assistere...Men det er da mærkeligt at man ikke kan gøre noget, de er jo ellers så dygtige til mange ting...En god aften til jer..

    SvarSlet
  2. Uhh tænder.......... Selv har jeg kørt ind i en bil da mine fortænder lige var vokset ud.. de 3 forreste slo jeg stykker af..

    SOm 18 årig fik jeg rodbehandlet dem alle og sat kroner på... Men de blev ved med at være løse, og jeg fik tit kæbehulebetændelse... Så fik jeg lavet en rodspidsamputation.. AVVV det hjalp lidt..

    Men.. Nu har jeg fået hevet en fortand ud og har fået lave en bro med 3 tænder.. og nu sidder de fast, og det er altså rart at kunne bide af et æble..

    Og bare det der ikke er noget der sidder løst...

    Men det har ikke været billigt.. Tror der er brugt ca 60 tusind.. og det er kun de 20 forsikringen har dækket........

    Hyggehygge

    Marianne

    SvarSlet
  3. Annemarie.... Ja, og den menu hun sådan havde glædet sig til, havde hun slet ikke lyst til at spise da den var blevet most :-)
    Ja, man undres af og til, når nu de kan så meget.
    Tak i lige måde :-)

    SvarSlet
  4. Marianne... Uha, sikke også noget med dig.
    Her kan der ikke laves en bro, da det er for langt den skal række.
    Det er bestemt en dyr "fornøjelse" som både hun og vi allerede har mærket.

    SvarSlet
  5. Øv hvor uheldigt, og så lige op til hendes konfirmation. Godt at du fandt en tandlæge der ville tage sig af det med det samme.. Jeg havde også haft røg ud af ørene med den behandling tandlægevagten udsatte jer for..

    SvarSlet
  6. Uha sikke en slem historie, sådan noget sker altid på de værste tidspunkter! Det er da utroligt at man ikke rigtig kan gøre noget,stakkels pige.Det er dog sejt at hun bare VILLE ride igen med det samme:-)

    SvarSlet
  7. Føj for en historie.
    Jeg kan i høj grad undre mig over, hvordan 'tandlægevagten' retfærdiggør sit navn?
    Gad vide, hvad der skal til, før de rykker ud.

    SvarSlet
  8. De tænder.... Vi har selv været i gang en søndag eftermiddag. Tandlægevagten havde lukket for i dag, skadestuen meldte pas. Vi fandt dog ud af, at man kan blive behandlet på tandlægeskolen i København mod kontant betaling. Jeg kom også til at trække i nogle tråde. Jeg har været i mødregruppe med en af klinikpigerne fra vores skoletandpleje. Hun kørte ind på den sidste dag i hendes barsel og ordnede Saras tand midlertidigt, indtil klinikken åbnede efter weekenden. Sara har i dag en knækket fortand, der er limet sammen. Det ses ikke ved første øjekast, men er selvfølgelig noget, man er obs på, og måske der en dag skal laves noget. Vores "Tandgitte" blev honoreret med en stor buket.

    SvarSlet
  9. Inge.... Ja, man kan hurtigt komme til at dampe og ryge gevaldigt :-)

    SvarSlet
  10. Prikker.... Ulykker kommer aldrig belejligt :-) Der har været tale om implantater, men det kræver at kæbeknoglen kan bruges.

    SvarSlet
  11. Ellen.... Du er ikke alene om den undring, og jeg bliver dig svar skyldig. Efterfølgende har jeg hørt flere historier rundt omkring i landet.

    SvarSlet
  12. Susanne.... Også jer!
    På Tandlægeskolen i Kbh. har hun været kørt ind, men dette tilfælde var for avanceret til dem uden tidsbestilling. Hun fik så en tid en anden dag, men de kan ikke hjælpe.
    Ja, måske skal der laves noget ved Saras knækkede tand en dag, og i så fald gælder det om at finde en god tandlæge, som kan lave noget der kan holde.

    SvarSlet
  13. Uha de tænder! Og så weekenden før konfirmationen...

    Jeg kan ikke lade være at fortælle om mig selv og mine egne tænder: I mandags fik jeg trukket en kindtand ud og den skal erstattes af et implantat, hvis der ellers er kæbeknogle nok. Forud har den pokkers tand været rodbehandlet, fået en guldkrone og er blevet rodspidsamputeret, så den har samlet set stået mig i en formue. Nu ofrer jeg så 20.000 kr. på et implantat og hvis det ikke lykkes, bliver jeg skør (eller i hvert tilfælde ruineret...)

    SvarSlet
  14. Hanne... Ja, det var rigtigt ærgerligt.

    Du slås også med tandproblemer! De fleste tror umiddelbart, at man "bare" kan få et implantat, som sidste løsning, (det troede jeg også tidligere) men som de siger, skal der jo være noget knogle at satte den fast i. Når nu du alligevel skal ruineres, så må det godt føre noget godt med sig, så jeg håber selvfølgelig at det lykkes for dig. Pøj,pøj med projektet.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)