lørdag den 27. august 2011

Behørig afsked og Nyk. F. revyen

Her i huset, er det ganske usædvanligt, at firmaarrangementerne står i kø. Det er bestemt ikke noget vi er forvent med. Bortset fra min den ene arbejdsplads, inde i byen, hvor der som minimum er to firmaarrangementer om året. En sommerfest og en julefrokost. Den sidste julefrokost tilbragte jeg dog her.
SlotsbryggenIkke sjældent sniger der sig et ekstra arrangement ind, som nu i år hvor to elever har udlært. Begge elever har endda erhvervet sig et flot 12-tal. Det skulle fejres, ikke på grund af karaktererne, men fordi de er udlært, og vi skal sige farvel, ganske som vi plejer. Chefen inviterede alle, som han plejer, til spisning hos Ole Hvid, byens bedste spisested. Vi får altid selv lov at vælge, hver vores menu. Jeg valgte varmrøget laks med spinat som forret, og kalvefilet som hovedret. Det var som sædvanlig anrettet fantastisk flot, der var rigeligt af det og det smagte skønt. Desserten sprang jeg over. Det blev en aldeles hyggelig aften. De fleste skulle på arbejde lørdag morgen, så det blev ikke så sent inden jeg ringede efter privatchaufføren.
 kort
Min anden arbejdsplads, ude på landet, der er firmaarrangementer yderst sjældne. I de 23 år jeg har været der, er det blevet til 4 af slagsen, men i år havde chefen inviteret os alle med ægtefæller i Nykøbing F. revyen med spinsning først. Forret: Tapas tallerken med fyldt skinkerulle, bressola og laksefarseret fiskepaupiette. Hovedret: Peberstegt andebryst serveret med grønsagssauté, kartoffelgratin og sauce poivre. Menuen var ganske udmærket.



Det er 16 år siden vi sidst har set denne revy, og det var den samme arbejdsgiver der betalte gildet.


Revy-63-9c395fa7 Revy-70-07b13011 Revy-Finale-1-0806eac2
Der hersker ingen tvivl. Nyk. revyen slår så let som ingenting Cirkusrevyen, som er det rene vand ved siden af denne. Jeg ved godt at smag ikke kan diskuteres, men i aften fik vi virkelig underholdning for alle pengene. Nyk. F. revyen har solgt 32.500 billetter i år, og det svarer til at Kbh. skal sælge 450.000 billetter for at opnå samme succes, og det har de ikke, som Flemming Krøll sagde, så det er ganske godt gået af os her på øerne. Jeg er stadig ikke den der griner mest i selskabet, men der var virkelig noget at grine af, og endnu mere at trække på smilebåndet over. Næste år kan revyen fejre 100 års jubilæum.
Kunne du tænke dig at se den i år, så er du desværre kommet for sent, det var nemlig sidste spilleaften i dag, og vi har haft en rigtig dejlig aften.

8 kommentarer:

  1. Det er altså lidt morsomt, at I snildt kan hamle op med Cirkusrevyen :-)
    Selv om jeg kun har dit ord for det, tror jeg på dig. Måske er Cirkusrevyens kræfter ved at blive lige gamle nok efterhånden, selv om det er gode navne. Man kan jo ikke blive ved og ved.

    SvarSlet
  2. Hej Pia.
    Flot at Nykøbing F. revyen overgår Cirkusrevyen.
    Kbh., trænger nok til at forny sig, syntes at det er det samme igen og igen.
    Ha´en god søndag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  3. Ellen.... Der er selvfølgelig mange ting der spiller ind. Flemming Krøll har sammenlagt stået for vores revy i 21 år. Hernede skal vi generelt bare være bedre, for at kunne tiltrække folk langvejs fra. Der er kommet mange busser fra hovedstaden og Fyn og der har været stablet flere ekstraforestillinger på benene i år.

    SvarSlet
  4. Hanne Bente..... Det er flot klaret :-) Generelt er revy det samme og det samme, set med mine øjne, men med 16 års pause, kan jeg godt more mig :-)
    God søndag til dig også.

    SvarSlet
  5. Jeg har en veninde (hun er for øvrigt blind), som inviterer hele sin familie til revyen hvert år, og de morer sig kongeligt.
    Der er jo ikke så langt fra Køge til Nyk.F.
    God søndag.

    SvarSlet
  6. Kisser.... Heldigvis er det jo meget ordene der bliver sagt, der giver morskab, så man også kan få noget ud af det som blind.
    Alt er jo relativt, jeg synes der er langt til Køge :-)
    God aften til dig.

    SvarSlet
  7. Vad trevligt att få se revyn igen. Hoppas du får en god dag !

    SvarSlet
  8. Janne... Det var det :-) God aften til dig.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)