mandag den 8. august 2016

En uges ferie med overnatning på egen matrikel

Mine tretten dages sommerferie, ville jeg gerne have fordelt godt og alsidigt. Foruden de 5 feriedage på Fyn, har der meget længe været afsat nogle dage i kalenderen til nogle arrangementer. Derudover havde jeg drømme og ønsker om at få ryddet nogle arbejdsopgaver ad vejen hist og pist. Selvom der ikke er luget sønderligt ud i de der arbejdsopgaver, er jeg ganske tilfreds med feriens indhold. Ferien har bestået af et mix-max af alt muligt.  P1120172










  • Gåture og brombærjagt
  • Har i den grad nydt det dejlige danske lune sommervejr
  • Fysioterapi med mor (det kunne jeg faktisk godt skrive et indlæg om)
  • Syltet diverse fra naturen og fra drivhuset
  • Fulgt op på diverse (uskrevne) to-do-lister
  • Hygget med venner – og påskønnet det gode ved livet
  • Arbejdet i haven (er langt fra færdig)
P1120176





















Fredag var dagen, hvor den sidste julegave skulle indløses. Mor havde nøjagtig som sidste år, givet sine børn og svigerbørn billet til Nykøbing F. revyen. Vi blev enige om at spise ude og hygge sammen nogle timer, alle otte, inden revyen startede. Mark og jeg valgte running sushi. Uhm. det var godt. Alle de andre valgte buffet, og syntes det var godt. Revyen var, set med mine øjne, bedre end sidste år. At jeg er den eneste der synes det, er en anden sag. I år leverede de nemlig et par replikker, som jeg også kunne grine lidt af.   P1120178





















Lørdag var der sommerfest for hele den pukkelryggede. Denne årlige begivenhed foregår altid udendørs. Alle medbragte deres egne drikkevarer og kød til grillen, samtidig med at hver familie medbragte noget tilbehør til det fælles aftens-tag-selv-bord. Niecen og hendes mand lagde have til. Vi skulle mødes kl. 13, hvor der skulle være tændt op i bålet, så vi alle kunne bage snobrød, grille skumfiduser og lave popcorn.
P1120191





















21 personer kunne deltage i år. Nogle skulle lige passe et arbejde først. Andre skulle gå tidligere for at tage på arbejde. Det begyndte at regne ved 13-tiden. Ind imellem stod det bare ned i stænger, men der blev holdt gang i bålet.
P1120186






















Vi drak kaffen i den opslåede pavillon, mens vi ventede på tørvejr, så vi kunne komme på havevandring. Lege og hygge. Lidt før kl. 14 blev det tørvejr. Solen brød igennem, og vi føler atter, vi var heldige med vejret og alle springgymnasterne kunne få lov at udfolde sig med et par erfarne instruktør. Selvom jeg i min pure ungdom også selv har dyrket den form for gymnastik, så holder jeg mig i dag fra den slags udfoldelser.  
P1120197





















Vi er så stor en familie, så nogle af os ikke ser hinanden andet hvis vi har mulighed for at deltage i denne sommerfest. Som sædvanlig måtte vi undvære nogle, men i år var der for første gang (ud ad 3 mulige) at en lille familie på 4 kunne deltage. At vi så måtte undvære 11 andre, der var meget kede af, de ikke kunne deltage, er noget andet. Mon vi nogensinde får samlet hele flokken på en gang? 

Søndag stod den på havearbejde og en lille udflugt, men det må blive en anden gang I får den historie. Nu er det atter hverdag.

22 kommentarer:

  1. 13 dages sommerferie er da ikke ret meget. Er det jobbet der afholder dig fra at afholde flere dage i træk? Man må sige, at du har fået det optimale ud af disse dage.

    Store dele af familien, gril med det hele og springgymnastikmadras lyder alt sammen rigtig hyggeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det passer fint til mig. Ja, det er jobbet, og så er det alligevel er det mig selv der bestemmer. Jeg har prøvet at holde 3 uger samlet en eneste gang, (og var alligevel afsted for at lave løn og andre vigtige ting) Jeg har lovet mig selv, at det sker aldrig mere. Det giver for meget bøvl til mig selv.Jeg har jo ikke en eneste kollega, til at tage sig af noget som helst.

      Det var det bestemt også.

      Slet
  2. Dejlig ferie, hvor der både var plads til nogle dage hjemmefra, nyde at være sammen med familien og venner, og ikke mindst få tid til de hjemmelige sysler.
    13 dage er da lige lidt nok til at koble helt fra, har hørt mange er begyndt at tale om at få 4 uger i sammenhæng, så de virkelig kan komme helt ned i gear. Jeg nøjes så med de 3, da jeg ikke har den 6. ferieuge på min arbejdsplads. Har prøvet med kortere tid, det gør jeg aldrig mere, for kom aldrig helt ned i gear.

    SvarSlet
    Svar
    1. I samme øjeblik jeg låser kontordøren efter mig, så har jeg (for det meste) allerede der, tømt hjernen for arbejde, indtil jeg vågner næste morgen. Det er sjældent, jeg tager arbejde med hjem, eller bare har det med et lille stykke ad vejen. Jeg befinder mig som regel der, hvor jeg fysisk er tilstede.
      Jeg har heller ikke 6. ferieuge, og det er fint nok med mig. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle nå at holde dem. Det kniber i forvejen med at få presset det ind jeg har krav på.

      Slet
  3. Det har da været lidt af et arbejde at holde liv i den grill, mens ellers ser det jo ud til, at der også var solskin at hygge sig i. Lidt skiftende mandefald må man vel altid regne med. Bare alle har lyst at komme er det da flot :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der skulle bare fyres en enkelt gang i regnvejr, men det regnede så kraftigt, at fyrmesterens kone var bange for at det hele gik ud og de skulle starte forfra ;-) Vi havde meget mere sol og sommer end vi havde regn.
      Nu er der kun en person, der endnu ikke har nået at deltage i de 3 år vi har holdt det.

      Slet
  4. Jeg synes altid det i sådanne tilfælde er lidt underligt, at hvis man virkelig gerne vil deltage i den slags arrangementer, ikke har mulighed for at få det til at passe, når man annoncerer det et helt år i forvejen. Men det er nok Negative Ellen, der ytrer sig her - vi har det på samme måde i min nærmeste familie, så jeg kender det godt :-)

    Nu får du altid meget ud af selv korte ferier, også kortere end denne, og jeg mener at vide, at det er frivilligt, at du nøjes med 14 dage (Du skrev 13? To uger giver normalt 16 dage). I så fald er det jo fint nok, men de gange, jeg af en eller anden grund har måttet nøjes med det, har det ikke været nok til at komme helt væk og koblet 100 % fra, som også andre er inde på :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er helt med på hvad du mener, men datoen blev først sat for 4-5 måneder siden, og vi har mange der arbejder efter vagtplaner, og at bytte vagter er et kapitel for sig, og jeg forstår dem godt. Andre er på ferie, og andre arrangementer, som var bestilt og betalt, da datoen blev fastsat. Det eneste der ligger fuldstændig klart er at vi skal have en sommerfest igen til næste år, men hvilken måned og hvilken dato bliver først varslet, når der er styr på de sidste vagtplaner, for dem der nu vælger at stå for arrangementet.

      Du har ret. Der er ingen der vil nægte mig at holde 3 ugers ferie, (se evt. svaret til Hanne og Abildjyden) hvis det var det jeg ønskede ;-)
      Hehe... Jeg mener 13 dage. Hvor mange dage er der på en uge i din kalender? Alle de kalendere jeg har set, indeholder kun 7 dage pr. uge ;-) og noget helt andet er, at det, hvis vi skal være korrekte, kun er 9 feriedage jeg har holdt. De sidste 4 er weekend og altså slet ikke feriedage ;-)
      Jeg har heldigvis ikke svært ved at koble fra.

      Slet
    2. Mine uger har nu også syv dage, men de har fem arbejdsdage ... og hvis jeg tæller på fingrene, er der 16 dage fra lørdag til søndag to uger senere :-)

      Slet
    3. Okay, så forstår jeg :-) På den måde indeholder 14 dages ferie 3 weekender, men min ferie startede tirsdag den 26.7. og sluttede søndag den 7.8.

      Slet
    4. Så forstår jeg også - og vi er enige :-D

      Slet
    5. Fantastisk :-)

      Slet
  5. Det var godt at sætte dagene af som *feriedage* - og så ellers se at komme afsted. Jeg synes det er svært at "moderere haven" - man kan blive ved og det bliver vel aldrig helt perfekt, med mindre man tager en gartneruddannelse og får omlagt, købt og plantet, osv.osv.osv. Men mindre kan gøre det - det ser jo rigtig hyggeligt ud med snobrød og bål!

    Når man ellers bruger tiden til ferie, så er 5-6 dage en rigtig god tid. Det er oplevelserne, som tæller.

    SvarSlet
    Svar
    1. Med haven kan jeg kun give dig ret. Vi har flyttet rundt på haven nu i 40 år. Beskåret, fjernet, plantet, flyttet rundt på fliser. Sået mere græs, bygget højbede og vi fortsætter med at gøre det hele nemmere, og stadig have lidt have at glædes over.
      Rejser eller ferieophold, der varer mere end 8 dage, nægter jeg at tage med på. De korte ferier passer mig bedst.

      Slet
  6. Hold nu op en masse gode oplevelser - og sikke en skøn tradition med at samle hele den pukkelryggede. Det er skønt med så meget familiesammenhold. Glæder mig på dine/jeres vegne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er også ganske godt tilfreds med indholdet :-) Det er det, og på denne måde, er det overskueligt for alle.

      Slet
  7. Sikken en dejlig familiefest I har haft til trods for regnen - det er ikke nemt at ramme en dag, hvor alle kan, heller ikke selvom man planlægger fra år til år, for der kan altid opstå noget, som nogen vil prioritere højere.
    Ellers lyder det til, du har haft en skøn ferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kom et par vældige skyller, men det synes vi kun er hyggeligt. Vi havde jo tørvejr i pavillonen :-) Det er svært, når der udover arbejdet også er flere, der leder idræt og rejser udenlands med deres sport en uges tid.
      Tak, jeg klager ikke :-)

      Slet
  8. Hvis du havde siddet på din flade og lavet ingenting i mere end 2 dage, så ville jeg være blevet virkelig bekymret for dig.. :-)
    Du / I forstår virkelig at få noget ud af feriedagene, det er så dejlig læsning Pia.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville jeg ikke overleve, så der vil være grund til bekymring :-) Man skal nyde livet, mens man kan. Man kan tids nok komme til at sidde og ligge, som min mor altid har sagt :-)

      Slet
  9. Lyder dejlig med ferie på trods af længeden ser det ud til at du og familien har nydt det. Holder sjælden mere end 14 dage om sommeren pga mit job men gemmer ofte en uge i sept/okt. Dejlige billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tager også en uges ferie mere i september :-)
      Som du ved, kan jeg ikke kommentere hos dig, så du får en kommentar her i stedet. Det var en sød og sjov replik barnebarnet gav om hunden :-) og det er nogle fine eventyrdukker du har fabrikeret.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)