Da jeg startede med at blogge, og læste rundt omkring, at der blev holdt blogtræf, havde jeg en klar holdning om, at det skulle jeg
ikke deltage i. Hen ad vejen sker der bare det, at man føler man kommer tættere og tættere på nogle af bloggerne og får lyst til at møde dem IRL. Hvordan et blogtræf normalt foregår, ved jeg intet om, men da
Ellen inviterede til
blogtræf i Sverige, sprang jeg til, helt uden tøven. Nu er Ellen og John ikke helt fremmede mennesker for os, da hun og jeg er kusiner, og har truffet hinanden nogle gange til vores
fætter-kusinefester, men faktisk er det først efter, jeg også er begyndt at blogge, at jeg er kommet til at kende meget mere til Ellen.
Da
Kong Mor for lang tid siden annoncerede, at man havde mulighed for at søge audiens, den 7. august, hvor hun ville være at finde på
Frilandsmuseet, blev det straks noteret i kalenderen. Det må afprøves, men efter jeg for få dage siden konstaterede
hvor mange vildt fremmede mennesker jeg skulle møde, har det dog kriblet lidt i maven. Jeg har ikke en gang mødt dem alle her i blogland endnu.
Selvom vi har været på Frilandsmuseet et par gange før, og trods det, at regnen styrtede ned, startede vi alligevel så tidligt hjemmefra, at vi kunne nå at gå lidt rundt derinde først, iklædt regntøj. Vi kom ud til gården på heden, hvor det kvindelige folk tog imod os. Alle mændende var rejst til Herning. Vi fik nogle gode historier, om hvordan deres liv ser ud i 1840, som er det år de lever i. En virkelig interessant samtale. Det var fristende at blive og tale lidt mere med dem, men vi havde en aftale om at vi skulle mødes ved hovedindgangen med en stor del af blogger-flokken, så vi samlet kunne finde et sted at spise den medbragte mad. Det var lidt mærkeligt, men efter lidt stilhed, kom snakken i gang på kryds og tværs.
Efter vi havde indtaget vores mad, gik vi rundt og så lidt på de gamle huse og det de indeholdt. Øverst er Potteværkstedet og et gammelt ildsted. Vi var også en tur i stationsbyen, hvor Stadager Brugs bl.a. ligger, og som oprindeligt stammer fra vores nærområde.
Der var gang i symaskinen, og produktion af tøj til høstfesten, som snart skulle finde sted, og i køkkenet var de i gang med at lave mad til brylluppet der skulle holdes i forsamlingshuset.
Det blev en rigtig dejlig dag. Vejrguderne holdt hånden over os. Vi havde tørvejr hele tiden, og endda en hel del sol. Desværre nåede jeg ikke at få talt med dem alle inden det blev tid til at sige farvel til
Kisser,
Britt,
Kari,
Madame,
Ditte og Peter,
Bente og Niels,
Donald,
Annemarie,
Ellen og John, og selvfølgelig også til
Kong Mor og hendes familie, som har brugt en hel feriedag på dette blogtræf.
Klokken havde passeret 18 inden
Allan og jeg atter var på Lolland, og ikke længe efter fik vi igen en rigtig regnskylle.
Tak for i dag til jer begge - det var rigtig dejligt at møde jer. Blogtræf udendørs på en lun sommerdag er et godt koncept, og jeg er vild med Frilandsmuseet.
SvarSletTak for en dejlig dag, vi var så heldige med vejret :-)
SvarSletFine billeder I fik fra den "lokale Brugs" :-) Det var godt at at I ville køre turen, så vi kunne få fornøjelsen af at træffe jer.
Madame... Selv tak :-) Frilandsmuseet er et skønt sted som vi også holder meget af.
SvarSletDitte... Selv tak :-) Vi var nemlig heldige med vejret.
SvarSletDen "lokale Brugs", ser jeg den tomme grund hele vinteråret, når jeg kører på arbejde i bilen.
Det lyder som en rigtig god dag i har haft der, håber jeg kan prøve at være med en anden gang. Det må være spændende at møde folk rigtigt:-)
SvarSletPrikker... Det var en spændende og dejlig dag :-)
SvarSletDu får sikkert chancen en anden gang :-)
Hej Pia og Allan.
SvarSletTusind tak for en herlig dag.
Det var godt at møde jer :-)
Og jeg har straks tilmeldt mig som fast læser af din blog.
Tak for en dejlig dag til jer begge - jeg håber, du har lyst til at deltage i andre blogtræf. Det er bare så hyggeligt :-)
SvarSletDu beskrev meget fint den følelse, man har den første gang, man overskrider en tærskel og deltager i et blogtræf, men det er mit indtryk, at du blev lige så positivt overrasket, som jeg gjorde første gang, jeg prøvede det.
Tænk, fik I virkelig regnvejr igen, I stakler? Her har det holdt tørt siden i formiddags.
Kisser.... I lige måde :-) Jeg har været rundt på andre blogge, for at støve dig op, så jeg kunne lægge et link til dig :-)
SvarSletJeg kigger ind og læser hos dig senere :-)
Ellen.... Selv tak :-) Ja, det er/var hyggeligt og jeg vil bestemt ikke afvise et nyt blogtræf, selvom jeg heller ikke ønsker at farte land og rige rundt hele tiden. Vi bor jo lidt langt fra hvor tingene sker :-)
SvarSletJa, vi fik en lille skylle, det var dog ikke så slemt. Det er tørvejr igen :-)
Det har bestemt været en dejlig eftermiddag - hyggeligt at møde dig og Allan! Og sikke meget I nåede at se, inden I mødtes med os andre ;-)
SvarSletJeg vil også takke for en dejlig eftermiddag i dejlige bloggers lag.
SvarSletFørste gang er det en overvindelse, men så kender man pludselig en håndfuld bloggere og næste gang føles det som om man har kendt alle "altid" :0)
Hej Pia.
SvarSletFlotte billeder fra Frilandmuseet/ blogtræf.
Tror også at første gang er en overvindelse, en ting at man skriver med "nogle " man ikke kender, en anden ting må være at "mødes", men så tror jeg også at det bagefter "føles" som om man altid har kendt hinanden.
Ha´en god mandag.
Knus Hanne Bente
Selv tak for en hyggelig dag, og mon ikke flere af os havde lidt kriller i maven, jeg har heller ikke mødt alle før, men det gik jo forrygende..;-D og fine billeder..;-D
SvarSletDet lyder som en rigtig dejlig dag. Jeg var så ked af at måtte opgive. Jeg håber, at vi kan ses en anden gang.
SvarSletBente... Vejret gjorde at vi ikke kom så tidligt afsted som oprindeligt planlagt.
SvarSletDet var en dejlig dag. Desværre fik jeg ikke talt med alle. Måske vi ses igen en anden gang :-)
Kari... Selv tak :-) Der var en del jeg ikke fik talt med, det var jo også en stor mundfuld for mig på en gang :-)
SvarSletHanne Bente.... Tak :-) Jeg har endnu ikke fået følelsen af at jeg har kendt bloggerne altid, men det var rigtigt dejligt at tale med dem jeg nu nåede :-)
SvarSletAnnemarie.... Nå, du havde også lidt mavekrildren! Vi klarede den da meget godt vi to :-)
SvarSletTak, mine billeder kan slet ikke slå dine :-)
Susanne... Det var en dejlig dag med mange gode oplevelser. Det var en trist måde, du måtte afmelde på. Vi må satse på at mødes en anden gang :-)
SvarSletDet var nemlig en rigtig dejlig dag ja. Det er en opmuntrende oplevelse, sådanne hyggelige samtaler med mange rare mennesker. Jeg var meget glad for at møde jer og fik en hyggelig snak med Allan mens vi gik forbi forsøgsmarkerne.
SvarSletDonald... I lige måde, jeg er helt enig :-) Allan hyggede sig også
SvarSletJeg tror at alle har haft det lige som dig, før deres første blogtræf. Men så opdager man hvor hyggeligt det er og så bliver man jo helt afhængig af det, haha.....
SvarSletJeg synes det lyder som en meget hyggelig dag og et rigtig fint koncept for et blogtræf. Først spiser man sammen og så går man en lang tur. Jeg er meget ked af at jeg meldte afbud, men jeg håber egentlig at det bliver gentaget næste år, så jeg får endnu en chance for at være med.... *S*
Jens.... Åh, dejligt at vide at man ikke er helt unormal :-)
SvarSletDet var hyggeligt, og konceptet passer perfekt til mig :-) Jeg ville også gerne have hilst på dig. Vi må se om det kan lykkes en anden gang :-)