Det tordnede og regnede i nat, så det var en våd fornøjelse at cykle gennem skoven i morges. Strækningen er alt for lang til at jeg kan køre den på frihjul, så jeg får morgengymnastikken, med høje benløft, når jeg møder de største brændenælder. Og jeg slipper altså kun den ene hånd fra styret, det gælder nemlig om at holde tungen lige i munden på den smalsporede vej. Solen skinnede, så ben og fodtøj tørrede hurtigt, og rådyrene stod på deres sædvanlige plads og spiste deres morgenmad.
Da jeg cyklede hjem var der slået græs på begge sider af den smalle skovsti, så nu er der plads til fødderne på pedalerne og hænderne kan blive på styret, og jeg kan undlade de høje benløft, i hvert fald nogle uger.
Puhh, hvor har det været lummervarmt hele dagen. Ved 20 tiden blev det pludselig mørkt, og dørene smækkede p.g.a. gennemtræk i huset. Slut med at få lidt luft ind, for himlen brød løs.
Mark havde været på cykeltur, og var på vej hjem, da han kom i fuld firspring, og spurgte om han kunne få ly for skybruddet et øjeblik. Selvfølgelig kunne han det. Det begyndte at tordne voldsomt. Vandet kom i så store mængder, at kloaksystemet ikke kunne tage det. Vi fik dog ingen oversvømmelser inde, så mon ikke vores
nye dør er tæt. Vandet i toilettet blev også hvor det skulle, men "snakkede" og boblede en hel del.
Tordenvejret, som var lige oppe over, ville ingen ende tage, så efter at Mark have opholdt sig en times tid hos os, sendte han en sms til “S” om hun ville hente ham i bilen, så ville han hente cyklen hos os i morgen. Det er ikke nemt at fange et lyn. Det lykkedes i hvert fald ikke for mig, selvom der kom rigeligt af dem. Flot var synet, og der er nu noget fasinerende ved tordenvejr, når bare det ikke gør nogen skade på mennesker og huse. Vores relæ slog fra tre gange.
I skrivende stund er det holdt op med at regne. Kloakkerne er kommet på overarbejde. Det tordner i det fjerne og det er stadig lige lummet. Indendørstemperaturen viser 25,3 g selvom vinduerne står åbne, og udendørs viser termometeret 26,6 g. Det bliver atter en varm nat.
Kan lige se de høje benløft for mig :0)
SvarSletVi havde tordenvejr i formiddags og trykkende varmt ved syvtiden. Puha
Tak for din hilsen :-)
SvarSletBulder og brag og lyn. Vorherres englebasser flyttede vist om på møblerne og så legede de hele tiden med lyset. Pludselig slog de vist bunden i stykker på deres swimmngpool.
det er en smuk vej du har til arbejde...Ja det var lummervarmt i går og godt at huset holdt tæt...;-D jeg prøvede også om jeg kunne fange nogle lyn, men de var meget langt væk så de kom kun som lysglimt i det fjerne..;-D
SvarSletSikke nogen dejlige billeder. Det er vist meget svært at fange lyn, heldigt at det kun var relæet der slog fra og ikke nogen andre skader.
SvarSletLone... Ja ik´ :o)
SvarSletSå blev luften heller ikke renset rigtigt hos jer! Her er det stadig lummert, selvom det har småregnet hele dagen.
Rimkoger... Jeg tror nu det var Thor der slog gnister med sin hammer :-) men hvor vandet kom fra har jeg aldrig fået at vide :-)
SvarSletAnnemarie... Det var nemlig godt :-) Du skulle have været her, der kom mange lyn samtidig og tæt på. Du kunne måske have fanget et par stykker :-) Det var et meget flot syn.
SvarSletKirsten.... Ja, de lyn er alt for hurtige til mig og kamera. Jeg ved ikke, om det er lidt af et lyn, eller det bare er regndråber på linsen, på det ene billede til venstre.
SvarSletHej Pia.
SvarSletTak for din kommentar på min blog.
Skønt med høje benløft på en cykeltur- det ville jeg gerne have set.
Vi fik kun et par enkelte brag, og kun under 2 mm vand, så ikke noget at snakke om.
Ha´en rigtig god tirsdag aften.
Knus Hanne Bente
Det var noget af et balanceridt, du var ude på i morges :-)
SvarSletJeg synes, vores tordenvejr i aftes var lidt voldsomt, men det var da ingenting ved siden af det, I oplevede.
Jeg ville gerne have været det - jeg er vild med tordenvejr; jo voldsommere, jo bedre...
God aften Hanne Bente :-)
SvarSletDet er sikkert et ømt syn, de benløft :-)
Vi fik 34 mm på under en time.
Ellen....Sådan er det ofte på den strækning hvor kun cykler kan køre.
SvarSletJeg kan også godt lide tordenvejr, og vi har det ofte tæt på. Det vender som regel tilbage et par gange inden det beslutter sig for at blive helt væk.
Nu er du på med navn og billede igen :-)
Ja, men kun når jeg kommenterer fra hjemme-pc'en. Hvis det foregår fra min arbejds-pc (schyyy), bliver det med min WP-ID og ikke med min Google-account - den vil Blogspot ikke acceptere hos dig, men hos de fleste andre nu. Det er meget underligt.
SvarSletEllen.... Nåhhh, det er forklaringen. Jeg sladrer ikke :-) Underligt er det alligevel.
SvarSlet