af årets første engrapgræs er i fuld gang på jobbet, men det deltager jeg ikke i. Derimod er jeg aktivt med i skårlægningen på egen matrikel. I går morges, inden jeg kørte på arbejde, lavede jeg nogle grovbolle-sandwich klar og stillede i køleskabet. Dette skulle udgøre vores aftensmad. Vi havde aftalt at køre til Rødby, for at lægge, det formentlige meget høje græs ned. Allan havde pakket traileren med redskaber, lavet kaffe, og holdt klar til udrykning, så snart jeg havde parkeret cyklen i garagen. Jeg vil ikke undvære mine daglige cykelture, og slet ikke i det fantastiske vejr.
På vejen til Rødby, står et sødt lille skilderhus. Vist nok bygget af en forælder, så deres barn kunne stå lidt i læ, derude på de forblæste åbne marker, inden skolebussen kom og samlede op. Vi får nemlig ikke busskure, at krybe i ly i, ude på landet. Nu er både bus og skole sikkert også for længst nedlagt der!
Omkring vores sommerhusområde, er nogle af brandhanerne malet som sjove figurer.
Vi nåede frem til grunden, og Allan gik i gang med leen, mens jeg samlede og læssede det afslåede græs. Hvis vi hanker godt op i os selv, kan vi klare de ca.1000 kvm på 2½ time, men vi havde travlt med snak, vandpauser, fordi det var frygteligt varmt, så arbejdet skred kun
meget langsomt fremad. Det kørte slet ikke for os som
sidste år. Vi tog en pause, selvom det nærmere var spisetid, tog vi os en tår tår kaffe, og en halv sandwich, mens vi fik sveden til at dryppe af. Så kunne vi måske klare lidt igen.
Leen var nyslebet, og meget skarp, fortalte Allan på vej derud, men åbenbart ikke helt skarp nok, så han sleb ofte. Og da jeg mærkede efter, var den så sløv, at jeg kunne ride på den hjem uden at komme til skade, så han måtte slibe meget mere. Helt godt blev det ikke.
Vi havde også travlt med at følge dyrespor og se deres huler i græsset. Vi prøvede at fotografere en kæmpe enorm myretue. De var meget flittige, så det brugte vi en del tid på at fornøje os med. Nøj, hvor de slæbte, efter jeg fik stukket greben ned i deres bo. Vi fotograferede sommerfugle og andre små insekter, men de zoom-billeder er lige til skrotbunken.
Jeg fik dog skudt en enkelt sommerfugl og nogle flotte, nærmest blå, grankogler. Efter alle de overspringshandlinger, indrømmede Allan blankt, at han ikke orkede at slå hele grunden, inden vi holdt fyraften.
Vi pakkede traileren, med alt hvad vi kunne have med hjem, uden at tabe det på motorvejen, og kørte ned til stranden, og spiste vores medbragte mad. Der sad vi og nød livet og det liv der strøg forbi, samt udsigten til Tyskland, som vi tydeligt kan se fra stranden. I baggrunden skimtes et par færger, hvis billedet klikkes større.
I Rødby er det ligegyldigt hvilken vej man vender øjet, så er der vindmøller overalt. På stranden, ses de også både til højre og venstre.
Vi må tage turen til Rødby igen en anden dag, medbringende en skarp le, og lidt mere energi, så vi kan få klaret det sidste arbejde på grunden.
dejlige billeder fra jeres dag i Rødby, nogle gange er det bare svært at få noget fra hånden..men pyt så har I da hygget...;-D
SvarSletSkønne billeder Pia, min første tanke var altså at starte en motoriseret buskrydder op, og gå en tur med den.. :-) Men det lave gærde sprang I ikke over kan jeg se. Vi har "heldigvis" så mange sten på vores grund i Sverige, så det er for farligt at slå det med en le, vi bruger motor snurrebassen.. med en kraftig snor på. Klingen er for farlig.. igen på grund af stenene..
SvarSletEr det meningen at I vil have et hus sat på grunden en dag.. ??
Annemarie... Ja, det går ikke lige nemt hver gang, men hygge og afslapning skal der også være plads til :-)
SvarSletInge... Jamen sådan én har vi slet ikke. Allan ville absolut have en le :-) Nu må han selv lege motor :-) Allan er gammel naturplejer, så han kender vist alle redskaberne, men jeg er ved at tro han har fortrudt sit valg :-)
SvarSletDa vi købte grunden i sin tid, havde vi regnet med at rejse en lille bjælkehytte, men det må vi altså ikke :-) Kommunen har større krav, end vi har behov for, vi har hus nok at passe :-) Så nej, vi skal ikke have hus der. Der er heldigvis ikke byggepligt.
Dejlige billeder og skøn beskrivelse af Jeres dag i Rødby- lyder til at I rigtig har hygget Jer.
SvarSletHa´en god fredag aften.
Knus Hanne Bente
Hanne Bente... Vi har hygget :-)
SvarSletGod weekend