tirsdag den 28. juni 2011

Cykeltur til Klodskovs Fløjtetønde

IMG_6513I går, i det skønne vejr, steg vi på cyklerne, og begav os afsted med den medbragte kaffe, på en cykelrute. På udsatte steder, er det dog muligt for en bil at komme ind, men det meste er kun for cyklister og fodgængere. For det meste giver det helt sig selv, p.g.a. af de smalle stier. En dejlig tur, hvor man oftest er helt alene i pagt med naturen, og måske en enkelt hundelufter, eller to.
Vi har udsigt til vand på hele turen, ja vi kører nærmest i strandkanten hele vejen. På det første billede til venstre, er vi stadig på Lolland, men med udsigt til Falster. De næste to billeder er fra Falster, og på det til højre, kan vi se en del af tunnelen, der fører til Lolland.
P6276272 P6276240 P6276239
Inden vi krydser motorvejen, på helt lovlig vis, står vi og ser på bilerne der drøner op og ned i tunnelen på den ene side af cykelruten, mens stilheden og roen findes på den modsatte side, hvor en mand sidder og fisker, mens de travle bilister drøner afsted lige nedenunder ham i en vejtunnel.
P6276259 P6276252
Og lidt længere ude i horisonten ses den sejlende trafik, hvor Lolland kan skimtes i baggrunden og hvor de samme biler kommer til syne. De kan dog ikke ses fra denne side af sundet.
P6276255 P6276257
Vi kom frem til Klodskov strand, hvor der findes en lille teltplads, til fri afbenyttelse for overnatning, ved siden af Lys & Fløjtetønden Viktoria. Der er alt hvad man behøver, og man kan endda sidde og se en flot solnedgang. Det er muligt at komme dertil i bil, fra Nyk. F, men så ender turen også for bilister.
P6276251  P6276246
Efter at have drukket vores medbragte kaffe, vendte vi næsen hjemad igen. Det blev en tur på 23 km.

10 kommentarer:

  1. Det er dejligt med de teltpladser man kan finde rundt omkring og der ser hyggeligt ud der ved Fløjtetønden...Godt klaret med alle de kilometer på cyklen..;-D

    SvarSlet
  2. Annemarie... Der er faktisk rigtigt mange teltpladser rundt omkring, når først man kigger efter, men det ved du sikkert selv :-)

    SvarSlet
  3. Hold fast, hvor er i bare gode til at komme afsted og nyde Danmark Dejligst. Altid nogle smukke billeder og gode fortællinger.
    Somme tider kunne jeg godt bruge en fod til at sparke mig ud fra kontoret og ud i samfundet.

    :-)

    SvarSlet
  4. Dejlig tur I har cyklet, og hvor bor I et smukt område af DK.. :-)

    SvarSlet
  5. Dejlig tur I har været ude på - og sikke en flot natur.
    Danmark er et smukt land.
    Ha´en god onsdag.
    Knus Hanne Bente

    SvarSlet
  6. Nete.... Tak :-) Vi elsker naturen, allermest på cykel og til fods.
    Jeg sender da gerne et spark :-)

    SvarSlet
  7. Inge... Vi bor i et skønt smørhul :-) Hvis din vej falder forbi igen i år, må du give lyd fra dig :-)

    SvarSlet
  8. Hanne Bente.... Der er mange skønne steder, og vi bor heldigvis på et af dem :-)
    Tak, også en god aften til dig.

    SvarSlet
  9. Det gør jeg Pia.. Kunne være sjovt at se jeres lokale område med jeres øjne.. :-)

    SvarSlet
  10. Inge... vi viser dig (jer!) gerne rundt :-)

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)