Skal der nydes, må der ydes

Nydelser skal der være plads til, og når weekenderne, for det meste, er afsat til det sjove, så må vi jeg, fortsætte arbejdet herhjemme efter fyraften fra jobbet. Allan er jo på efterløn, og fordeler arbejde og fornøjelser over hele dagen, men havearbejdet er ikke lige ham, han værner om ukrudt, og luger blomster eller urtesager væk, så det går ikke. Dog slår han næsten altid græsplænen, og så går han og nusser med at tynde frugterne ud i frugttræerne.   
Jeg holder meget af at gå en tur rundt i haven og nyde synet af det der er. Lige nu glædes jeg især over, at den første af de roser, jeg plantede i foråret, nu står og ser så smuk ud i sin bronzegule farve. De andre tre rosenbuske er ikke så langt fremme endnu, men de gror fint.
De sidste par dage har jeg plantet, luget og pillet ukrudt i haven, og i aftes efter spisetid, var jeg godt i gang, da vi pludselig fik et uanmeldt besøg. Jeg pakkede selvfølgelig det hele sammen. Eks. svoger og “konen” dukker af og til op, og altid uanmeldt. Svoger har desværre sidste år fået konstateret kræft, og er nu, efter eget ønske, stoppet med kemobehandlingerne. Det går op og ned med humøret, hvad der selvfølgelig er forståeligt nok. Vi sad og hyggede og snakkede, og nød samværet, som vi altid har gjort det. Selvom det er mange år siden, han blev skilt fra Allans søster, så har vi holdt kontakten med hinanden. Ham og jeg har altid haft et helt specielt forhold.
I morges hev jeg sengetøjet af, og stoppede det i vaskemaskinen, så måtte Allan hænge det op og få det tørret mellem regnbygerne. Da jeg kom hjem, satte jeg endnu en maskinfuld over, som også blev tørret mellem bygerne, mens jeg fik pillet jordbær i regnvejr. Uhm, de smager altså allerbedst derude, så der smutter en hel del udenom skålen, det er ren nydelse. Der blev rigeligt alligevel, både til dessert til aftens og resten kom i fryseren, så jeg kan lave is, grød, marmelade, smoothies osv, som kan nydes hele vinteren. Camilla bliver også altid glad for et par posefulde bær.
Jeg fik gravet kartofler op, og mens jeg stod og skrabede dem, kæmpede Allan med at få brunet oksestegen til aftens. Ved fælles hjælp, lykkedes det at få den brunet hele vejen rundt. Allan sagde med et smil, og et kærligt blik, at det måtte være en kvindeting, for stegen lå, med et greb fra min side, som han havde kæmpet for længe. Mens Allan kogte kartofler, fik jeg pillet nogle af de røde ribs, fik dem skyllet, og mens vi nød aftensmaden kogte de lige så stille, og nu er der også lavet ribsgelé til senere nydelse. Og vi kan nyde, at vi har let mad i morgen.
Lørdag skal jeg ud og føjte med en masse unge mennesker. Jeg aner som sædvanligt ikke helt hvad jeg har sagt ja til. Chefen, ham fra jobbet inde i byen, har inviteret hele personalet til sommerfest, som han gør hvert år, og det er altid med sportslige udfoldelser af en eller anden art. Aldersmæssigt kan jeg være mor til hele koglet, de ældste er på alder med Mads, bortset fra chefen, som jeg dog ville kunne være teenagermor til. Chefen mener jeg er en frisk ung dame, så han siger jeg sagtens kan være med, det tror jeg så på, ellers må de få sig et billigt grin. Livet skal ikke være så kedeligt. Festlighederne starter når butikken lukker kl 13.30. Allan skal ikke med, så jeg har privatchauffør. Jeg skal bare nyde dagen. Om søndagen er jeg sikkert meget træt, og satser mest på at nyde det gode vejr de lover.
Jeg vil krybe til køjs, og nyde duften af det nyvaskede sengetøj, der har blafret godt i vinden i dag.