søndag den 25. januar 2015

Min skovtur blev lidt for spændende

Fredag har jeg altid tidligt fri. Det skulle udnyttes med en dejlig lang tur i skoven, nu da det er lyst lidt længere. Jeg havde forberedt Allan allerede om morgenen, at han ikke skulle lave kaffe til mig. Jeg ville kun komme ind for at få skiunderbukserne og vandrestøvlern på, for så at tage afsted på den helt store skovtur. Som altid fortæller jeg ham hvor jeg går hen, bl.a. fordi han gerne selv vil vide det, så han ved hvor han skal lede, hvis jeg ikke kommer hjem. Det er en tryghed for begge parter. Når han ved hvor jeg går, ved han også ca. hvor lang tid der går, inden han kan forvente at se mig igen. Billedet af solnedgangen er fra i torsdags.
P1050070a














Da jeg går, siger jeg, at der næsen ikke er noget strøm på min mobil, så jeg ved ikke om Endomondo har kapacitet nok til hele turen. Måske skulle jeg lade telefonen blive hjemme, så den kunne oplade? Nej, det er da dumt, siger Allan, tag den dog med, man ved jo aldrig hvad der kan ske.
P1050086 P1050087

Mens mine ben og øjne var på vandring, ofte i hver sin retning, så levede hjernen også sit helt eget liv sammen med fantasien. Jeg krydsede landevejen for at gå videre i Storskoven. Mens jeg gik og funderede over, hvor meget der var fældet og at skoven nærmest var ukendelig, så genkendte jeg også steder, som ikke sådan flytter sig.
P1050100








På et tidspunkt undrede jeg mig over, at jeg ikke snart mødte den skovvej, hvor jeg skulle dreje til venstre… Endelig kunne jeg se den lidt længere fremme, men i samme øjeblik så jeg også et hus…  Et hus som aldrig nogensinde har ligget på den rute jeg skulle gå…  Pludselig gik det op for mig, hvor jeg var. Nemlig ved Jægersborg, (et hus som kun bliver brugt i forbindelse med jagt. Jeg var altså tæt på Erimitagevej, og 12 km hjemmefra, ad bilvejen, plus et par km skovvej. Jeg havde kun ca.10 km hjem hvis jeg gik tilbage gennem skoven…. Nu vidste jeg også, hvor jeg havde sovet på min vandring... Jeg var gået lige over i det store kryds i skoven. Der hvor jeg burde have drejet til vestre.
P1050109 P1050114a

Der var jo ikke andet at gøre end at vende om… Nej, det var dumt…. Jeg kunne da tage landevejen... Der ligger i det mindste et par huse… Jeg vendte om igen, men fortrød... Skovvejen var nærmere… men i forhold til den rutebeskrivelse jeg havde opgivet til Allan, var jeg kommet 5 km ud af kurs…. Min mobil sagde blip, blip, blip… Jeg måtte hellere slå Endomondo fra, og se at få skrevet til Allan, om at jeg var faret vild, for jeg ville blive mindst en time forsinket…Jeg turde ikke ringe. Det var der slet ikke strøm nok på til…. Hmm… der var selvfølgelig ingen mobildækning, så jeg fortsatte min vandring hjem gennem skoven, mens jeg forsøgte at sende en besked.
På telefonen stod der, at batteriniveauet var kritisk lavt. Der var gået de to timer, hvor jeg under normale omstændigheder ville have væreret hjemme igen. Jeg vidste at Allan meget snart ville begynde at bekymre sig om mig.
Inden jeg nåede ned til det store kryds i skoven, havde jeg forsøgt at skyde genvej flere forskellige steder. Veje jeg absolut ikke kendte i forvejen. Veje jeg aldrig har været på, men jeg vidste at nogle af dem førte ud til landevejen. Hver gang jeg gik ned ad en, endte jeg alligevel med at vende om. Jeg kunne jo virkelig komme til at fare vild… Noget så frygteligt endda… Havde der nu bare været lidt sol på himlen, så vidste jeg i hvilken retning jeg skulle gå… og så alligevel ikke, for de skovveje snoede sig i mistænkelige forkerte retninger… Nu ved jeg, jeg skal have dem undersøgt på en cyeltur en dag, når vi når længere frem mod sommeren.
P1050098Mens jeg gik der, kom de ‘sjoveste’ historier frem på nethinden. Jeg kunne se for mig, at den helt store eftersøgning var sat i gang for at finde mig. Allan som den første… Senere venner, familie, politi og hundefolk, for så til sidst at ende med en historie på forsiden af LF-Folketidende og i TV-Øst.
Endelig røg beskeden igennem til Allan…. Hvor er du, skrev han tilbage… Et sted mellem Vigsnæsvej og Spurvestræde… Da beskeden var sendt, var min telefon helt død….… Jeg var ikke i tvivl om at Allan ville komme, selvom vi ikke havde nået at skrive om det… Jeg nåede tilbage til krydset i skoven. Her gik jeg lidt den ene vej..   lidt den anden vej… og lidt den tredie vej…. endda flere gange…. Jeg anede jo ikke hvor Allan ville komme fra… Alle fire veje fører ud ad skoven, og de to af dem er ca. lige lange… Uanset hvilken af vejene han valgte, var der flere km at gå. (Man må ikke køre i bil i skoven, og kan heller ikke komme ind for bomme) Jeg måtte hellere blive omkring krydset. Det var blevet mørkt, og det er strengt forbudt at færdes i de private skove, når solen er gået ned. Hvis vi ikke skulle misse hinanden, så var jeg nødt til at blive ved det store kryds, som jeg efterhånden havde rendt så meget frem og tilbage i , at jeg ikke mere turde stole 100% på min egen dømmekraft om hvilken retning jeg skulle vælge for at komme hurtigst ud ad skoven…. Hvis nu jeg ventede forgæves? .. Hvis nu Allan alligevel mente jeg gerne ville gå… som slet ikke er unormalt… Han stopper jævnligt op i bilen på landevejen, og spørger om jeg skal køre med hjem, men svaret er altid det samme. Nej, tak – Jeg har jo netop valgt, at jeg skulle gå…P1050118

























Jeg hader ventetid, jeg ikke kan bruge til noget konstruktivt, så jeg fortsatte min vandring ud og ind i krydset. Pludselig syntes jeg at høre en fløjten…. Jeg fløjtede igen… Atter blev der fløjtet og jeg svarede… Nu kunne jeg også høre hvor den fløjten kom fra, så jeg kunne vælge den rigtige vej…. Der kom min redningsmand mig i møde…en time efter jeg burde have været hjemme…. Vi forlod skoven sammen, og mens vi gik der, spørger Allan, hvad har du så lært af det? Jeg tror ikke jeg har lært noget, siger jeg, jeg kender jo skoven, hø.hø… Hvortil Allan siger, jeg tænkte nu mere på det, at man aldrig skal gå i skoven uden strøm på sin mobil… Det må jeg give ham ret i. Det er ikke er særligt klogt. Da vi kom ud af skoven, var det rigtigt rart, at kunne sætte sig ind i bilen og blive transporteret de sidste 4 km hjem. 
Allan fortæller at han havde smidt alt fra sig, og forladt huset som det stod. Han havde P1050120ikke engang haft tid til at klæde sig ordentlig på. Kun en tynd jakke over en skjorte, og vandrestøvlerne havde han heller ikke tid til. Han synes at skovvejen var lang. Meget, meget lang der i mørket. 

P1050144a
Godt vi trods alt kender skoven, for hvor jeg præcis befandt mig kunne han ikke vide. Da han så min skygge der i mørket, blev han glad. Han havde nemlig ikke hørt jeg besvarede hans fløjten.  

Den aftensmad der var planlagt fik vi først lørdag, Vi var begge blevet godt sultne, så jeg skynde mig ind til fryseren og hev en pakke fars op og fik bikset  lidt sammen. Det tog kun en halv time at få noget mad på bordet, og så blev der skålet i rødvin. Både i går og i dag har vi kørt lidt på historien, og det vil vi sikkert gøre nogle gange i fremtiden også.

25 kommentarer:

  1. Pia, altså! For pokker! Jeg tror bare, jeg vil lade være med at kommentere ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ja :-) Det er helt i orden Ellen :-)

      Slet
  2. Uha da - jeg bor klods op af Rold Skov, og når vi kører gennem skoven mister vi ofte signal på mobilen - så der kan man ikke slå sig til tåls med at have den med - der skal man vide, hvor man er - og i mørket er alle træerne ens og man vil nemt kunne komme til at gå i ring - det skete for en for et par år siden, hvor den store eftersøgning blev sat i gang, men hun kom selv ud af skoven, inden nogen fandt hende.
    Hvor er det godt, at I har så klare aftaler og kender hinandens reaktionsmønstrer så godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi ved begge det med signalet, så snart vi er i skoven, men også andre steder er der huller i forbondelsen. Jeg vidste jo også hvor jeg var - når jeg ikke prøvede at skyde genvej :-)
      Det er godt, og heldigvis kender vi begge skovene, ellers ville det i sig selv være en håbløs opgave,

      Slet
  3. Aij ... Altså.... Så ka' du lære det, ka' du!
    Jeg er glad for at telepatien fungerede, når telemobilen ikke var brugbar!
    Fløjter I til hinanden? Hører Allan ikke dårligt?
    GPS systemet er batteri sluger.... Har overvejet et GPS løbe ur, da jeg synes det er sjovt at have distance og kort. Især når man er i udlandet, vil jeg gerne friholde mobilen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, ha, det tror du ;-) Nu vil jeg bare lære de andre store ukendte skovveje at kende også, men det bliver på cykel, for der er d..... langt.
      Jo Allan hører dårligt, men det gør jeg ikke, så han håbede at jeg hørte ham, og jeg svarer ham. Det gør jeg også, når han står og taler til mig uden sine høreapparater i, og så svare han sjovt nok. Jeg kan ikke høre hvad du siger.;-) Nej det ved jeg, siger jeg, men så lad være med at stille spørgsmål, når det ikke kan besvares med en gestus, eller ved at jeg udfører hans evt. bøn.
      Som jeg skrev til Hanne, så synes vi ikke det tager så meget strøm. Jeg synes også det er sjovt at have med, men jeg sætter den ikke til altid. når vi er udenlands er vi to, og der ligger vores mobiler altid på værelset, med mindre vi lejer cykel eller bil.

      Slet
  4. Det er sådan noget irriterende noget, der somme tider sker rundt omkring.

    Jeg synes nu ikke Endomondo tager specielt meget strøm. Ja, men overnatte havde jeg ikke gjort. Ikke fordi jeg ikke turde, men fordi jeg trods alt vidste at jeg bare kunne gå til jeg kom ud på landevejen.

    SvarSlet
  5. Selv jeg der ikke går så langt for mig selv går helst ikke uden at have en godt ladet mobiltelefon med i lommen.. især ikke når man går alene, du!

    Godt I fandt hinanden og at han fattede budskabet i de få ord du fik afsted "hent mig".. du skal gøre som jeg vil du skal gøre og ikke som jeg normalt siger.. bare hent...

    I øvrigt har vi sat "find venner" til på vores telefoner.. hvis behovet skulle opstå for en afhentning... det fås osse til android... var det noget? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis jeg kun er på små ture her i omegnen, kan telefonen sagtens få lov at blive hjemme.
      Jeg skrev ikke fordi jeg skulle hentes, men blot for at fortælle, at jeg var MEGET forsinket. Jeg var bare (næsten) overbevist om, at han kom mig i møde, og derfor turde jeg ikke forlade krydset. Havde jeg gjort det havde vi nemlig ikke mødt hinanden, og Allan ville stadig lede efter mig, mens jeg var på vej hjem.

      Vi har hørt lidt om den funktion, og Allan bragte faktisk emnet på bane i går, men vi har ikke lige styr på hvordan man får sat telefonerne op til det. Men det er bestemt noget. Vi aner ikke en pind om det, men må prøve om vi kan finde ud af det. Det store spørgsmål, er så også om det kræver mobilt internet på telefonen. Det er der nemlig ingen af os der har. Vi kan kun ringe og sende sms, hvis ikke vi er i nærheden af frit tilgængelig WiFi..... Nå... vi bliver måske klogere på det en dag også.

      Slet
  6. Jamen Pia dog! Det var da en rigtig ubehagelig oplevelse for jer begge. Selv om vi bor i lille Danmark uden store øde områder, så er det altså muligt at blive væk, så ja, sørg for at telefonen har strøm når du tager på opdagelse i storskoven.
    Godt at I fandt hinanden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var nu ingen af os der på noget tidspunkt følte det ubehageligt. Vi vidste begge hvor vi hver især var. Vi vidste bare ikke hvor den anden befandt sig, og kunne altså ikke kommunikere.
      Det ville først være gået galt, hvis jeg var fortsat hjem, for så ville Allan ikke vide hvilken vej han skulle vælge i krydset. Det var dejligt :-)

      Slet
  7. Pia for pokker da... Jeg gør som Ellen.. Say no more, du ved det jo godt.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ved jeg :-) Jeg ved også at jeg ikke bliver hjemme, bare fordi der ikke er strøm på min mobil, men så må jeg være mere nærværende i stedet :-)

      Slet
  8. Sikke dog en oplevelse. Den er sjovere at fortælle om end at opleve. Du kunne jo (nok med mere strøm på) have tjekket, hvor du var ved at se på kortet. Der bruger jeg ofte appen Topo GPS, som jeg har haft en vis glæde af under en gennemgangstur i Rude Skov. Men den kræver jo altså stadig strøm ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da en historie vi vil huske. Jeg vidste udmærket hvor jeg selv var, når jeg altså ikke prøvede at skyde genvej. Ellers kunne jeg også have brugt Endomondo, hvis der altså stadig var strøm på mobilen. App er et aldeles ukendt område for mig. Jeg har først for nylig henten appen Endomondo.

      Slet
  9. Det er ikke sådan at hamle op med en stor skov, når øjne, ben og højre og venstre hjernehalvdel tager på tur hver for sig. Godt enden blev god.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, og der var åbenbart ingen af dem, der havde lyst til at følges ad :-)
      Det var rart nok.

      Slet
  10. Pyha....sikke en forskrækkelse, som heldigvis endte godt

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var ingen panik nogen steder, vi var ganske rolige begge to, og når jeg kom hjem og fik strøm på mobilen, kunne jeg jo ringe til Allan og sige jeg var kommet hjem ;-)
      Velkommen til :-)

      Slet
  11. Man kan også fare vild i Gribskov. Jeg har prøvet det to gange, men begge gange sammen med nogen, der kendte stederne forholdsvis godt. Til gengæld kan jeg ikke fare vild i Tisvilde Hegn, for dér er så store forskelle, og jeg har lært alle vejene at kende efterhånden, lidt efter lidt :)

    Godt at Allan fandt dig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Er man ikke stedkendt, skal man være særlig opmærksom på hvor man går, og udpege sig nogle kendemærker. Jeg var hele tiden med på hvor jeg selv var, problemet var bare, at jeg ikke gik den rute jeg havde fortalt jeg gjorde, fordi jeg sov i timen :-)
      Det var dejligt at vi fandt hinanden.

      Slet
  12. Sikke en tur....! men trygt og dejligt med en redningsmand, der smider alt for at komme til undsætning!

    Kh Lisbet

    SvarSlet
    Svar
    1. Turen blev noget længere end planlagt. Det er rart at vide, at nogen vil gøre om ikke alt, så i hvert fald rigtigt meget for en.

      Slet
  13. Altså..... Og den der med, at alle veje fører til Rom er vidst ikke til meget hjælp der. Der kan være meget langt til Rom. Det glæder mig, at turen endte godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Alle veje fører stadig til Rom, men det kan godt blive en lang tur.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)