tirsdag den 13. november 2012

Fod- og rørskade

Egentlig har de to ting ikke noget med hinanden at gøre, ud over fællesbetegnelsen for  skade. Jeg havde lovet Jørgen, at fortælle om udfaldet hos kvaksalveren. Da jeg mødte op til behandling i sidste uge, spurgte han selvfølgelig hvordan det var gået, og om det havde hjulpet. Mit svar som I kender, var nej, desværre. Jeg fik igen den store “undersøgelse” men han måtte erkende, at der ikke rigtigt var noget at sætte på plads. Det han gjorde var småting, som han selv sagde. Han var trods alt ærlig nok, men sagde dog at de allerfleste, der kom hos ham fik det bedre. Jeg aner af gode grunde ikke om det er 51% eller meget højere, men nu har jeg givet behandlingen en chance. Efter 11 år med vals, tango, quickstep, foxtrot, rumba, samba, wienervals, cha-cha-cha og jive er livet på dansegulvet slut. Vi har haft det rigtigt sjovt, i den tid der er gået.   imagesCAORR1WV
Rørskaden er straks værre, og dog, det er den jo egentlig ikke, for den kan helbredes. I søndags kom Mads og fortalte, at han havde kæmpet for at få varme i huset det meste af lørdagen, men anlægget løb hele tiden tør for vand. Han mente derfor det måtte være et rør til gulvvarmen på badeværelset, der var blevet utæt, og spurgte om Allan havde tid og lyst til at hjælpe ham med at finde en løsning, så han kunne få varme i huset samt varmt vand i hanerne. Selvom Mads næsten altid er selvhjulpen, er det ikke så tosset når ens far er vvs-mand. Det blev en lang arbejdssøndag for de to, men det lykkedes dem at løse problemet midlertidigt, og så få fat i forsikringsselskabet mandag morgen. Det var held i uheld, at Mads havde bestilt 4 feriedage. De 2 blev afholdt før weekenden og de andre to her mandag og tirsdag. Aftalen i søndags blev at Allan tog op til Mads mandag, så de var der begge to, når forsikringsmanden kom. Da jeg havde fri var Allan ikke kommet hjem. Mads ringede og spurgte mig, om jeg havde tid til at komme derop, så vi kunne snakke lidt. Jeg har ikke forstand på rørarbejde, og skulle i gang med madlavningen, men kørte selvfølgelig derop. Så snart jeg åbnede døren, kunne jeg godt forstå hvad han mente.
IMG_9387 IMG_9391  IMG_9392
Hele huset var sat på den anden ende, efter den udsendte fra forsikringsselskabet havde været på besøg. Mads og Allan have fået grønt lys til at udføre en del af arbejdet, så vvs-manden hurtigere kunne komme til. Et stort dobbelt køkkenskab var tømt for mel, sukker, bøtter og alverdens slags køkkenting, fordi de skulle ned under gulvet, hvor rørene ligger. Det hele var bare stillet på køkkenbordet, i vindueskarmen og hvor de ellers kunne finde plads, de to mænd. 5½ meter køkkengulv er brækket op, og fliser og beton er hugget op i en smal rende i bryggerset. Godt han har skjult rørskadeforsikring.
P1070716 P1070718 P1070720
Dagen i dag har vi alle tre brugt på projektet. Der er indhentet tilbud, kørt affald væk jeg har endda været ude at køre med stor trailer, ikke noget jeg plejer at befatte mig med, men de andre havde travlt med ting jeg ikke forstod mig på, som afpropning af rør og den slags. Der er gjort helt klar til i morgen tidlig, hvor der kommer en og trækker de nye rør. Det store køkkenskab blev flyttet ind i stuen, og jeg har fået placeret alle hans ting i skabet igen. Lige nu er det hverken til at se hoved eller hale i noget af det. Det bliver en langsommelig affære inden der kommer styr på det hele igen. Allan møder op på Mads´ adresse i morgen tidlig. Vi andre kører på arbejde, og så må vi se hvad der sker, og hvornår næste skridt kan tages. 
I sidste uge, inden alt dette skete, kom Mads med en kærlighedserklæring, som lød: Har jeg egentlig fortalt jer to, hvor meget jeg elsker og holder af jer. Jeg går faktisk tit og tænker på det, men jeg kan ikke huske, om jeg har fået sagt det, sådan ordentligt. Jo Mads, det har du sagt før, men det er da dejligt at vide, at det stadig forholder sig sådan. 

22 kommentarer:

  1. dejligt mrd en kærlighedserklæring fra sine unger ❤ og dejligt i kan hjælpe
    hinanden,
    forfærdeligt for dig og din fod , ærgerligt i ikke kan danse længere :-(

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det og jeg bliver lige rørt hver gang ungerne synes vi er de bedste forældre :-)
      Forfærdeligt, er nok ikke det helt rigtige ord. Nu har vi ærgret os fra fra august til november, hvor vi hele tiden har trodset og kæmpet imod og vi har det fint med beslutningen nu.

      Slet
  2. Det var dog en konsekvent beslutning i traf på baggrund af fodskaden. Slut med dans som hidtil. Men egentlig er det jo en ikke uvæsentlig del af livets gang i at vi - nogle gange modstræbende - er nødt til at opgive noget vi har været glade for. Jeg går ud fra i ha været passende ærgerlige over det, men måske har i ikke haft tid pga rørskaden. Ha prøvet det en gang og ser ikke frem til at se sker ikke, men det er jo ikke til at vide. Midt i alt det varmer kærlighedserklæringen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har ruget siden august, men somme tider skal man have lidt hjælp til at træffe så vigtige beslutninger der påvirker ens eget liv :-) vi har ærgret os længe nok, nu er det på tide at se en anden vej.
      Vi har også haft rørskade her på matriklen, selvfølgelig var det under skabene på badeværelset. Nu blev det så sønnens tur, og vi håber aldrig der sker mere for nogen af os.
      Kærlighedserklæringer varmer altid :-)

      Slet
  3. Det er surt og ærgeligt når noget man er glad for stopper, men I har da i det mindste taget beslutningen selv. Og sikke da et arbejde og rod med at få skiftet rør i gulvet, men forhåbentlig bliver det godt når det er overstået. Dejligt når ens unger fortæller at de elsker os..;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lidt er det, men man skal jo også stoppe mens legen er god, siges der :-)
      ROD... det er lige nøjagtigt det, der er nu. Sikke et hus :-)
      Roser fra ungerne er noget af det bedste :-)

      Slet
  4. Kære Pia.
    Hvor er det ærgerligt med din fod.....det er altid hårdt når vi taber vores evner og jeg kan godt forstå at i har ærget jer, men som du siger nu er det tid at komme videre og det gør vi jo altid lige meget jvad der sker for en men tab er det alligevel, sender dig mine varmeste tanker.
    Pyha hvor er det træls med den vandskade, men dejligt i kunne hjælpe. og nok skønnest af alt at få at vide hvor højt ens børn elsker en,det er jo ikke noget bedre :)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
    Svar
    1. Heldigvis er det en skade der er til at leve med. Det kunne have været meget værre, som rørskaden :-) eller det du kæmper med.
      Jeg er helt enig.
      De kærligste tanker herfra til dig.

      Slet
  5. Øv, hvor er et altså synd for jer, at du ikke længere kan danse. Det er så surt, når man må opgive noget, man er glad for :-( Er det 'kun' dans, du må opgive, eller er det også slut med gode gåture??

    Og gulvarme - det SKAL bare virke! Alt andet er noget bøvl.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, men vi ved jo også, at intet varer evigt. Heldigvis er det langt fra jordens undergang. Det er kun dansen (og spinning der er forbudt) Jeg må gerne gå alt det jeg vil. Jeg må cykle på en såkaldt almindelig cykel, hvor benene ikke er spændt fast. Det er kun godt for foden :-) Der er altså faktisk slet ingen grund til klynkeri :-)

      DET skal det, især når man har det indlagt :-)

      Slet
  6. Det er træls at foden ikke kan holde til mere dans.
    For pokker da et projekt der er gang i hos Mads, godt at han har sin forsikring i orden, og at I er i nærheden til at hjælpe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lidt :-)
      Det ser lidt håbløst ud deroppe lige i øjeblikket, men nu fik han da varme i gulvet igen, nu skal det "bare" laves beboeligt igen, og der går vist en hel del uger med det.

      Slet
  7. "Det hele er kun en overgang" - I må jo så bare være glade for de 11 gode år med dansen - dem kan ingen heldigvis tage fra jer.
    Det var da noget af en kærlighedserklæring fra Mads. Det varmer bare så meget, at man næsten kniber en lille tåre, ikk'?

    Godt med den forsikring, men man tør nok heller ikke at lade være med at helgardere sig, når man køber et gammelt hus, vil jeg tro. Det er noget af et arbejde, der skal til for at udbedre den skade.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er fuldstændig rigtigt :-)
      Jo, og ikke mindst den SMS han sendte da han kom hjem i dag. Mads er normalt mest til tale, mens Camilla er rigtig god til at takke på skrift :-) og så kan man jo altid tage det frem og "pine" sig selv en gang mere :-)

      Helgardering er godt, og til alt held ville "vores" forsikringsselskab godt tegne rørskade dengang Mads købte huset. Det var der mange andre der ikke ville fik vi fortalt.
      Det er et KÆMPE arbejde. Lige nu ved vi ikke hvor vi skal ende eller begynde. Mads tale med forsikringsmanden i morgen, så bliver vi forhåbentlig lidt klogere.

      Slet
  8. Som Ellen siger: - Så må I varme Jer ved tanken om de mange gode år, I har haft med dansen. Og når en dør bliver lukket, så bliver der jo åbnet en ny.
    Hurra, for den skjulte rørskadeforsikring, jeg sad og blev helt nervøs i starten under læsningen. Skønt med børn som værdsætter en :-) Knus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør vi også. Udtrykket døre (eller veje) er noget jeg selv er meget bevidst om. Der er altid en dør åben... et eller andet sted :-)
      Ingen grund til nervøsitet, alt er i den skønneste uorden :-)
      Nemlig, ungerne er taknemlige og vi er glade.
      Knus tilbage.

      Slet
  9. Jeg synes I tager det flot at I ikke kan danse mere; mange ville falde hen, men I sætter jer bare for at finde noget andet at gå op i. Det er rigtig flot.

    Sikke en rørskade hos Mads - det er godt at I er i nærheden og kan hjælpe; og hvor er det godt at forsikringen dækker. Der går da flere uger inden alt er på plads igen hos ham.

    SvarSlet
    Svar
    1. Falde hen, er det sidste vi vil :-) Vi har heldigvis interesser og projekter nok at tage af.

      Der går rigtig lang tid, jeg tror vi skal regne i måneder, men vi må se, bare han har varme og en seng at sove i, så er han glad, og det har han heldigvis.

      Slet
  10. Jeg håber, at rørskaden er på vej til at blive udbedret. Vi har også prøvet skjulte rørskader, da vi boede i Jylland, men heldigvis havde vi tegnet forsikring. Røret var sprunget inde under det fastmurede badekar :-(!Og det tager lang tid, mindes jeg.
    Hvor er det godt, at I kan hjælpe, og at sønnen sætter pris på det.
    Det er straks værre med foden. Forhåbentlig har du ingen smerter og kan vandre "frit" omkring? God torsdag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Desværre er der kun lagt rør, så han har fået varme, så han springer over alle kløfter. Vi venter på at forsikringsselskabets tømrer og murer kigger på det for at få vurderet hvad det koster at udbedre skaden og sammenholde med vores oplysninger. Derfor må vi intet røre.
      Foden smerter kun, hvis jeg går uden fodtøj og uden indlæg, så det gør jeg helst ikke. Efter en dansetime gjorde det ondt flere dage helt op til knæet ved bare at sidde i en stol med benene oppe. Så hvis ikke man lytter til sin krop og de signaler den sender, så er man lidt dum :-)
      Tak og det samme til dig.

      Slet
  11. Forsinket reaktion på fodskaden. Jeg gad vide om det er en knysteskade af en slags. Jeg har oplevet noget, som jeg ikke ville have troet kunne ske dengang jeg var ung og ikke havde oplevet skader på "bevægeapparatet". Det virker jo bare og børn lærer at styre det med følelser og fornemmelser dannet af alle sanserne (ligevægtssansen inclusive) og man har det herligt, når det lykkes. Det er sådan en jubelfornemmelse dansebilledet viser (det, som du har lånt på nettet.)

    Men engang for 10-12 år siden var jeg i Spanien og fik et par af de pæneste sandaler, man kan ønske sig. Dagen efter gik vi en tur på en bjergskråning, hvor sandalerne virkelig skulle holde sig fast på foden, og det gjorde de også, men trykket fra en rem med et spænde (nydeligt at se på! Meget elegant :) ) bevirkede at der kom en smerte i leddet til storetåen. Nu kommer det mærkelige: Smerten gik væk af sig selv og jeg gik med andre sandaler og sko. Hjemme prøvede jeg at tage de pæne sandaler på næste sommer - men vupti kom smerten igen - bare jeg tog dem på og gik et par skridt!!!

    Efter nogle år fortog det sig og jeg fik slidt sandalerne op (de var for pæne til at smide væk, syntes jeg!) :)

    Mens jeg havde smerterne stadigvæk, købte jeg et par sko hos en gammel skomands, hvis søn havde åbnet en skoforretning i Helsinge; han vidste godt, at det kunne gøre afsindig ondt selv om man ikke kan se nogen knyst, og vi fandt et par sko, der føltes rigtig gode. Det er så min lærdom fra dengang, find sko, som føles rare - og undgå knyster.

    Min smerte i skulderen lige nu i disse måneder skyldes også en "knogle" der ikke er på plads, kan man sige, eller også skyldes det at jeg har ignoreret nogle signaler om at jeg sidder for længe i en sammenfalden stilling og jeg håber jeg bliver helt rask ved at skifte vaner.

    Jeg håber fod får det godt - bliver helt rask - efterhånden som den får ro i et par måneder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt ærligt ved jeg ikke rigtigt hvad det er. Når jeg har spurgt "de kloge" kan de ikke andet at det ofte er en fænomen der rammer kvinder der har rundet de 40. Man har en teori om at det er en blanding af at gå i forkerte sko, altså høje hæle, og noget hormonbetinget. Selvfølgelig har jeg da også gået i høje hæle, men det er meget minimalt. Det passer ikke rigtigt til det liv jeg fører til dagligt :-)Jeg har altid kun gået i sko der føles rare ved første prøvelse, og har altid brugt udtrykket, at jeg skal kunne gå til Paris i dem. Det ville jeg dog ikke kunne med danseskoene, men de sidder godt til det formål, og de blev kun brugt en time om ugen.
      Det er dog soleklart, at nedfalden forfod har noget med knogler, sener og muskler at gøre. Til daglig har jeg ikke smerter, men jeg går bare på "noget" der ikke skal være der. Man har lov at håbe på, at det forsvinder efterhånden, som foden finder ud af at den ikke skal op på tå mere :-) Ligesom det forhåbentlig går med din skulder.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)