Jeg har formået, næsten, at fordoble antallet. Godt 200 har ikke voldt mig nogen kvaler, men det er første gang jeg har nået dette rekord høje antal, og for en gangs skyld, var det helt uden de sædvanlige pauser til at trække vejret godt igennem. Inden jeg får imponeret læserne, må jeg hellere bekende kulør, og fortælle, at jeg har snydt denne gang.
Jeg har ofte læst om fænomenet, og tænkt sådan noget pjat, det er bare en ny måde at hive penge ud af folk på. Alligevel har tanken også strejfet mig, at det kunne være sjovt at se, hvad det var for noget, når de averterede med en gratis prøvetime. Som så meget andet, er det aldrig blevet til noget. Men…. så var vi jo en smut på messe, og der stod de så og fik mig overtalt. Jeg prøvede ellers at sige, at jeg lige havde fået målt alt og det så rigtigt fint ud, og at jeg ikke skulle tabe mig. Selvfølgelig havde de svar på rede hånd. Man behøvede skam ikke at skulle tabe sig for at få glæde af Bailines koncept. Så jeg var jo egentlig et let bytte. I dag er jeg atter blevet vejet, og målt alverdens steder. Jeg har været viklet ind i elastikker, fået påsat pads og elektroder, og nærmest sat i stikkontakten i 25 min. Strømmen har så klaret alle mavebøjningerne for mig, mens jeg bare skulle slappe af og nyde motionen. Jeg bliver ikke engang øm i morgen.
Det var en underlig fornemmelse, og det var faktisk slet ikke ikke engang behageligt, men det gjorde dog heller ikke ondt. De påstod at jeg efter nogle gange ville nyde det. Tænk at ligge helt stille, og både se og mærke, at musklerne hopper og vrider sig, så meget, at man nærmest selv løftes med, når den står på største strømstyrke, har glemt hvor meget strøm der blev sendt igennem. Bagefter fik jeg en grundig analyse om mit helbred, som heldigvis ikke ser helt skidt ud. 95% er da okay, men de ville da gerne sælge mig nogle behandlinger, så jeg kunne komme op på 100%.
Det lyder godt nok næsten for godt til at være sandt - bare ligge der og tabe sig uden at gøre andet end hive tegnedrengen frem...
SvarSletDet burde næsten prøves.
Iflg. den gæstebog der lå fremme derover, var det fantastiske resultater kunderne havde nået. Jeg selv er i hvert fald blevet en oplevelse rigere.
SvarSlet