En tur på cyklen

En nat uden søvn, samt søndagens tårnhøje temperaturer, gjorde at vi overhovedet ikke mente vi kunne foretage os noget fysisk arbejde i går. Allan fik pludselig lyst til at cykle en tur, så han kunne få lidt luft. Jeg kunne nu ikke se, hvor han ville finde den luft henne, men jeg ville da gerne med. Vi tog hovedvejen i bagende sol, og ikke en vind rørte sig, der var heller ingen skygge at finde. Et par store bakker, i bølgedal, og ved god udnyttelse af farten, som blev på 43 km i timen nedad, så er det en noget lettere sag, at komme op igen, når bunden er nået. Et par vandpauser undervejs, og efter 15 km kørsel, måtte vi ind i en lille lokal Brugs, for at købe en is, som ikke var særlig frossen.

Jeg havde ikke lyst til at tage hovedvejen hjemad igen, og foreslog at vi kørte gennem nogle små landsbyer og skoven. Det var Allan helt med på.

I køletasken, havde jeg pakket et par kolde sodavand, som vi sad og nød på en skyggefuld bænk, da jeg hørte en masse rap-rap lyde. Det skulle undersøges nærmere, og mindsandten om ikke der var et liv uden lige. Der herskede et hierarki, kunne vi tydeligt se, da en landsbybeboer var ved at fodre med majskiks, og han fortalte, at de 3 små ællinger blev druknet af de andre, hvis de nærmede sig spisestedet.

Så var det tid til at forlade denne lille idyliske landsby, som vandt den allerførste landsbypris i 1990. Byen lever stadig op til forventningerne. Landsbyer er noget vi kæmper hårdt for her på øernen. Man kan læse mere generelt om Landdistriktsprogrammet her . Vi her i huset, kæmper selvfølgelig især for vores lille by.

På en lille bivej, røg jeg ned i et stort hul på 10 cm dybde, man kunne simpelthen ikke se det var der. Det burde være afmærket, selvom der ikke kommer mange forbi. Jeg slog mig ret så kraftigt, men formåede at blive siddende på cyklen, og Allan nåede at undvige, da han så hvordan jeg hoppede. Det kunne være gået grueligt galt. I min højre arm og især håndled, har jeg eftervirkninger i dag. Vi kørte over strand og dige hjemad. Det trak op med lidt tunge skyer, og vi var kun lige nået hjem, da der kom en lille hurtig skylle, som gav 1 mm vand. Genbo-konen stod ude i haven med armene i vejret og råbte ju-hu, mens manden kravlede op på stigen, formentlig i håb om at blive mere våd. ☺

Vores eftermiddagstur blev på 32,02 km helt nøjagtigt. Allan mener han må have fat i en pampers til næste tur ☺