Billedet er lånt fra “vejret tv2”
Pludselig i aftes, begyndte det at storme ganske gevaldigt, flere døre i huset røg i med et brag. Vi nød den dejlige kolde brise. Lidt senere blev det bare helt mørkt, og der gik kun et øjeblik, og jeg skal love for, der kom vand fra oven. På 10-15 min. fik vi 31 mm vand. Det var helt vildt. Jeg måtte frem med spand og gulvklud, vi havde nemlig pludselig fået soppebassin i vores lille hverdagsgang. Det kom stærkere ind end jeg kunne tørre op. Temperaturen, inde i huset, var dog stadig for høj, til at få en god nattesøvn, men skønt at ligge og lytte til den stille regn.
I aften er temperaturen noget mere moderat.
De sidste dage, har jeg bare haft sådan en lyst til pandekager. Jeg har set dem for mig, næsten hele tiden. Har endda været lige ved at købe dem fra køledisken, men det er nu ikke helt det samme. Jeg orkede bare ikke at stå og bage dem i den hede, men nu skulle det være. Det blev dog ikke almindelige pandekager, men disse fedtmulepandekager, som er noget tykkere og mindre.
Det du har med pandekager, det har jeg af og til med karbonader, rigtige gammeldags panerede karbonader. Der findes en eller anden ret i det hollandske køkken, der har samme duft og når jeg af og til passerer et hus, hvor den ret (som nu dufter som karbonader) laves, så skal vi bare have karbonader ☺.
SvarSletDet var da noget af en cykeltur I havde bevæget jer ud på, tak for dejlige billeder fra turen. Jeg har det også fint med ture af den længde, man ser så meget mere og andet, når man er på cyklen, end når man sidder i bilen. Godt at det ikke gik værre, da du ramte hullet, pyha.
Når du skriver om ribsplukning, så kan jeg godt længes efter igen at være haveejer. Jeg nød tidligere at have bær i fryseren samt hjemmelavet saft og marmelade på lager. Men pyt, et par krukker på altanen med lidt krydderurter er da også fint nok ☺.
Forresten, du må lige fortælle mig hvad fedtmulepandekager er?
En rigtig god aften til jer.
Annette, jeg kan også have det med andre ting, som f.eks. boller i selleri ☺
SvarSletMit håndled har jeg stadig bøvl med. Jeg nyder hver eneste cykel- og gåtur.
Somme tider ville jeg også ønske, at haven udelukkende bestod af græs og fliser, men det er nu også dejligt, at have en lille smule forskelligt, når nu vi alligevel har pladsen.
Opskriften på "Fedtmulepandekager" kommer her:
2 dl mel
2 tsk. bagepulver
1 æg
salt
2½ dl mælk
1 spsk. salatolie
Måske lidt fedtstof til stegepanden
Denne portion er til ca. 8 stk. på en lille pande.
Nu kan du jo se om det er noget, du har lyst til at afprøve.
En skøn sommeraften til jer