Kl. 8 var jeg bevæbnet med roehakke og diverse andre nødvendige haveredskaber, for at komme det meste af ukrudtet til livs her på matriklen. Allerede et kvarter efter, kom der en regnskylle, så jeg smuttede ind og fik ordnet stuegulvet. Hev sengetøjet af og fik startet en maskinfuld. Det var atter blevet tørvejr, så jeg kunne fortsætte ude.
………………. Der er luget, revet, og båret på traileren………………….
Jeg har pillet, finkæmmet, beskåret træer og buske samt fyldt traileren til randen med haveaffald.
Til sidst slog jeg græsset. Da jeg var færdig med det, var klokken blevet 19.30, så det blev en lang arbejdsdag på 11½ time. Ind imellem fik jeg også klaret 3 maskinfulde vasketøj. Skønt.
Allan har overhovedet ikke deltaget i havearbejdet. Han har gang i et kæmpe projekt med vores hegn, men mere om det en anden dag.
Lige nu er det ren afslapning, mens vi nyder et velfortjent glas rødvin.
Desværre mangler jeg stadig en del i haven endnu, men i morgen til frokosttid, kommer Camilla hjem med “mand og børn” og Mads kommer selvfølgelig også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)