mandag den 5. juli 2010

Et varmt minde

Det er 3 årsdagen for fars begravelse. Far var p.g.a. hans erhverv som selvstændig maler, og nærmest alt-mulig-mand, en meget kendt person i det lille samfund, hvor han har boet hele sit lange liv. Vi var totalt overvældet, af den menneskeskare, på 80 pers. der dukkede op i den lille landsbykirke, men også af de blomster og kranse der blev givet. Kirkegulvet var fyldt lige til døren i tre lange rækker.

Min bror og jeg havde skrevet indholdet til den tale præsten skulle holde, ligsom vi begge også havde et meget stort ønske, om at være med til at bære far til hans sidste hvilested.

Da vi er en sangglad familie, bar vi børn og svogre far ud af kirken, mens organisten spillede "Amazing Grace" som var en af fars mange yndlingsmelodier.

Fars begravelse 2

Der deltog 60 mennesker i det lokale forsamlingshus til kaffe og smørrebrød, hvor mor og vi 4 børn, samt nogle af børnebørnene, sang yderligere 5 af fars yndlingsmelodier, mens vores bror spillede til på guitar, og selvfølgelig også sang med.

Vi er slet ikke i tvivl om, at Far blev mindet som han ville have ønsket det. Havde vi ikke spillet og sunget, ville han have “småskældt” lidt med os, som han plejede, for at få os til det, hvis vi ikke lige syntes det var passende. Vi har aldrig været samlet, uden sang og musik. (Far har været gårdmusikant i Kbh. engang i sin pure ungdom) Han har altid opmuntret til sang, og han har lært os, at hvis man er ked af det, skal man synge sig fra det.

Vi sluttede af med suppe i barndomshjemmet, for en lille skare på 20 af de allernærmeste, børn, ægtefæller og efterkommere.

Det blev en meget smuk og minderig afslutning på noget der er uundgåeligt.

En dag var der en skrivelse, til mor, fra de kirkelige organisationer, om at fars gravsten var udpeget som bevaringsværdig, og at de derfor havde fredet den, så vi måtte ikke fjerne stenen fra kirkegården nogensinde. (det havde vi nu heller ikke tænkt os) Den skal blive der til evig tid. Der er flere kriterier, som jeg ikke kender ret meget til, der skal være opfyldt, før en gravsten fredes, men en speciel sten og et kendt ansigt, er noget af det. Mor har valgt en "opslået bog" da det på mange måder symboliserer Far.

2 kommentarer:

  1. Pia, selv om det gør ondt at miste, så har I mindet om et smukt farvel med din far. Det er nu mange år siden jeg mistede min far, men savnet der stadig, dog er det en anden form for savn end i de første år. Det hænder ofte, at jeg tænker "Far, nu kunne jeg altså godt lige have brugt din ekspertise".
    Dejligt, at din fars gravsten skal bevares til evig tid. Jeg kan ikke huske hvornår man begyndte at gøre det, men jeg synes det er en rigtig god ide (og af stor betydning for os slægtsforskere). En god aften til dig.

    SvarSlet
  2. Annette - heldigvis har jeg det rigtigt godt med det, det kan måske opfattes forkert) men jeg husker jo også alle ulemperne de senere år. Men lige nøjagtigt den tanke: "Det ved far, så jeg spørger lige" - nåh, nej, det kan jeg jo ikke.
    Ang. slægtsforskning, har du helt ret, det er meget nemmere i dag, end for 20 år siden, men det havde da også sin charme, at side der med alle de gamle støvede kirkebøger, microkort osv. og lede fra A - Z.
    Endnu en dejlig dag er startet ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)