mandag den 1. september 2014

Hverdags- og weekendglæder

Dem er der heldigvis mange af. Jeg vil gerne dele lidt af mine med jer. Tænk bare at stå op til sådan en himmel, når man kigger ud ad køkkenvinduet. En dobbelt regnbue, som var så tæt på, at der kun lige var plads til den ekstra bue i hvert hjørne af billedet. IMG_6836
Fredag arbejdede jeg til 17:30. Jeg ringede hjem og sagde at jeg kørte fra Stubbekøbing nu. Da jeg kom hjem var bordet dækket, rødvinen skænket, og maden næsten færdig. 
P1030236 P1030241

Om natten blev jeg vækket af telefonen ved halv tretiden. Da jeg efter en halv times tid atter kunne krybe under dynen, måtte jeg til sidst indse, at nattesøvnen var overstået for denne gang, så jeg startede lørdagen med at bage nogle tykke små knækbrød, som ryger ned som et mellemmåltid eller til kaffen. Det blev også til et stenalderbrød, som ikke er helt det samme som mit nøddebrød. Ellers gik lørdagen med at passe aftaler. Heldigvis kunne jeg komme i seng ved 22-tiden og få en god tiltrængt nattesøvn. P1030246R
Efter 8 timer i sengen, er det lige før liggesårene melder deres ankomst, så jeg var ude at nyde morgenvejret og lege lidt med kameraet. Tøjsnoren var broderet med små perler.
P1030258
Edderkopperne har som sædvanligt haft travlt. I løbet af natten havde de spundet de fineste net. Så tyndt og fint at man dårligt kan se det.
P1030270
Jeg har ingen problemer med edderkopper, heller ikke disse store korsedderkopper. Selvom de er spiselige, har jeg dog ikke smagt på dem, og har heller ikke tænkt mig at gøre det.

Til jer der ikke er så vilde med synet af disse skabninger, kommer her et billede mere af den dobbelte regnbue.
IMG_6838
I weekenden blev der også reddet en spandfuld nedfaldne æbler. Smånusset lidt i have og drivhus. Ikke det store, men lidt har også ret. De lange udendørs aftener er ved at være forbi i denne omgang, så nu er strikketøjet igen hevet op af kurven, efter at have ligget stille hele sommeren. 

12 kommentarer:

  1. En dejlig weekend lyder det til - trods afbrudt søvn og edderkopper. Men billederne af dem er nu flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Søvnmanglen var jeg mærket af hele lørdagen, og edderkopper er altid søde :-)

      Slet
  2. Jeg kan altså godt li dine edderkoppebilleder... superpræcis fokus.... og ja, der kom da vist lidt regnvejr... måske ikke hos jer.. men hos andre.. suk... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det øverste billede af edderkoppen, var svær at få, da den sad med ryggen til i blomsten, så jeg måtte stikke kameraet om mellem blomst og hegn. Der var ikke plads til mig, for så ødelagde jeg spindet, og edderkoppen ville forsvinde. Billederne kunne godt være bedre, (skarpere) men det magtede jeg åbenbart ikke.
      Ja, jeg skal love for I har fået vand, derinde i staden. Håber ikke I har fået ødelagt noget hos jer. Vi fik kun lidt vand 7 mm, og har hørt at andre har fået 20, men det er jo ingenting. Chefens bil blev fanget i en P-kælder i Kbh. til en fest, men han nåede at redde den i bare tæer, så skoene blev også reddet ;-) .

      Slet
  3. Jeg har heller ikke de store problemer med eddekopper, men da jeg så gutten spise en, var jeg godt nok lige ved at kaste op bare ved synet :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ikke problemer med at se andre spise edderkopper, bare jeg ikke skal gøre det selv. Det er noget helt andet med orme i alle størrelser og forme, så er jeg færdig :-)

      Slet
  4. Edderkopper vil jeg helst have udendøre, der har jeg ingen problemer med dem. Jeg så også fyren der spiste en edderkop, så sulten bliver jeg aldrig.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tager dem også meget nænsomt og bærer dem ud, hvis de skulle forvildre sig herind, og det sker jo ind imellem. Så sulten tvivler jeg også på jeg bliver nogensinde ;-)

      Slet
  5. Dejlige billeder! Ja, nu er de lange, udendørs aftener er ved at være forbi for i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er de. Vi må nyde de ekstra sensommeraftener vi har i øjeblikket, selvom de er lidt kortere.

      Slet
  6. Hold da op nogle flotte billeder. Min favorit er tørresnoren med dråberne på, det synes jeg er virkelig godt set.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så fint dekoreret med perler om morgenen alle steder i denne tid, men kun foto af tørresnorens vanddråber var brugbare fra den morgens fototur i haven.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)