fredag den 19. september 2014

En uge i september

Med undtagelse af et par enkelte efterårsdage, har september budt på det dejligste sensommevejr. Landmændene høster, sår og harver, så mange af markerne er sorte og nyrevne, men der er også mange grønne marker, der står med de smukkeste blomster. De gule marker, raps, sennep og agerkål, er knapt så markante som om foråret. Lucernemarkerne med den lilla blomst er så smukke, og rødkløveren ligeså.
P1030199 P1030471

Herhjemme fik haven en ordentlig omgang i sidste weekend, hvor jeg var græsenke. Jeg fik fjernet en masse ukrudt, og revet så fint efter mig, mens Allan var taget med Camilla til Tyskland, hvor far og datter hyggede sig og fik en gevaldig gyngetur med færgen, og sluttede af med at blive fanget i en trafikkø, fordi en lastbil var væltet med flere kasser øl og sodavand på motorvejen. 
P1030395 P1030398

Jeg høster lidt hver eneste dag. Nu er alle æblerne er plukket. De sidste pærer er spist. Der var kun 6 på det ene træ i år og en enkelt på det andet, men sidste år havde jeg kassevis og har stadig lidt på lager i både fryser og på glas. Godt at naturen selv kan tilpasse mængden. Et par tomatplanter er hevet op af drivhuset, men der er stadig gang i produktionen af både små og store tomater. Den afbillede tomat har slået den tidligere vægtrekord med næsten 200 gram. Et par ‘selvsåede’ kartofler har fået lov til at vise hvad de kunne udvikle sig til. Det blev til to kæmpe store og nogle små. Mere end vi kunne spise til et enkelt måltid. Tænk at få nye kartofler fra egen have her i september. De blev serveret til stegte ål med persillesovs. 
P1030437 P1030481
Efter jeg i sommers fik fyldt bagerummet i bilen med jordbær, bestilte jeg nogle nye aflæggere. Dem kom søster og svoger med forleden aften. Leveret lige til døren og jeg har nu også fået plantet dem. Allan er atter kommet i gang med projekt kantsten, og er endelig ved at kunne erklære arbejdet for udført. Det har holdt hårdt at få det klaret. 
P1030312 P1030313

Vi har åbenbart også fået krabber i haven. Hvor den så end er er kommet fra. Jeg opdagede den, da jeg skulle pille hindbær. Den rørte en smule på sig, da jeg rørte ved den, så jeg kom den i en spand vand, men den klarede det ikke.
P1030472a P1030433

Sådan kan en ganske almindelig uge se ud her i mit lille paradis.

22 kommentarer:

  1. En sådan uge i september er nu ikke det værste man kan opleve. Har du tænkt på at plante en kartoffel i en spand nu og spise nye kartofler juleaften?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det bestemt ikke. Næh, den tanke har overhovedet ikke strjfet mig, måske jeg skulle overveje det!

      Slet
  2. Ja, vi har bestemt været forgyldte med sommeren og nu det begyndende efterår. Skønne skønne billeder du viser her . Og hvilken høst, skønt der stadig er noget godt at sætte tænderne i.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hele lørdagen opholdt jeg mig ude under den åbne himmel. Endnu en skøn sommerweekend er til ende. Der er masser derude at sætte tænderne i ;-)

      Slet
  3. Nu ved jeg jo ikke hvad I har af omgivelser siden den krabbe dukkede op i jeres have, men jeg vil da gætte på at den er tabt af en fugl?...

    Mon det var den samme kø som Fruen i Midten osse talte om.. den har vist haft indfanget ganske mange...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er ikke i tvivl om du har ret, hvis altså ikke det er en kat. Vi har både lyst- og erhvervsfiskere rundt om os.
      Ikke helt den samme kø, tror jeg. Fruens var vist i selve Tyskland, men den jeg omtaler var på Falster. To timer total spærrig. Heldigvis var oprydningen godt i gang, så de slap med ½ times tid

      Slet
  4. Det kan man vist roligt kalde en voksen tomat.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man vist med god grund :-)

      Slet
  5. I har godt nok en frugtbar have, ser det ud til. Mon den store tomat også smagte godt?
    Jeg ville også gætte på, at det er en fugl, der har medbragt krabben. Jeg ser af og til krager "smide" hårde ting på jorden for at få adgang til det (åbenbart) lækre indre. Måske det er i den retning, tankerne skal gå mht. krabben.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den giver ganske godt, af den størrelse den nu har. Det er kun en ganske almindelig grund. Den smagte rigtigt godt, kødfuld og saftig.
      Vi har masser af krager, og de larmer gevaldigt på vores tag, når de prøver at knække nødder, eller hvad det nu er de foretager dem. Selvom vi kalder dem en dum fugl, så er de faktisk ikke så dumme. Jeg har set et klip, der viser, at de er så kloge at de smider f.eks. nødder på kørebanen, og når bilerne har 'knækket' nødden, henter kragen kernen.

      Slet
  6. Det er et dejligt billede med hindbærrene og billen - eller hvad det nu er for en fætter. Hvis man bare ser det hurtigt, ligner det noget der har været igennem Photoshop, hvor dyret er klistret på skålen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis ikke det var fordi jeg har læst kommentaren nedenunder, så ville jeg også kalde den en bille. Billedet har ikke været igennem nogen form for behandling, udover en lille beskæring. (Der var for mange hindbær med i forhold til den lille tæge)

      Slet
  7. Sikke nogle skønne billeder.. Lidt sjovt at finde en krabbe i haven, men det lyder som et godt bud, at det er en fugl der har tabt den..

    fedt billede med hindbærene og tægen.. Vi havde en del af de fætre i haven sidste år, og derfor søgte jeg en del på Google for at finde ud af hvad det var.. og fandt ud af at det var en tæge..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg studsede lidt da jeg så krabben.
      Vi har rigtigt mange af de små tæger, som jeg altid har kaldt biller, fordi jeg aldrig har undersøgt. hvad det var for nogen. Det har jeg så nu :-) De fleste tæger er dog grønne som hindbærbladene, men nu er jeg blevet så klog, at jeg har fundet ud af at de skifter farve til brunt, så de tilpasser sig den fauna de opholder sig i.

      Slet
  8. Septembers milde gave af sol og farver...inkl. seksbenede kræ!
    Så store tomater har Erik ikke præsenteret mig for endnu. Men han har planer om at prøve dit tomatfad i ovn!

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig og det samme har hele weekenden budt på, selv det seksbenede kræ er her stadig :-)
      Nu kan jeg nok ikke tage æren for den tomatopskrift, men det bliver spændende om I også synes det er godt.

      Slet
  9. Smukke billeder fra dejlige september :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :-) Ja, september har været formidabelt .

      Slet
  10. Dejlige billeder af jeres skønne omgivelser og lækkerier fra jeres paradisiske have. Krabben kunne være et fint eksempel på jeres matrikel i Vandkantsdanmark?
    Jeg har prøvet din tomatopskrift. Det smagte rigtig godt! God mandag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi bor nemlig i det skønne Vandkantsdanmark ;-)
      Dejligt at tomatfadet også smagte jer. Det fortjener ros, og det kan jeg jo sagtens gøre, når det ikke er min opfindelse :-)

      Slet
  11. Jamen det er da bestemt ikke den ringeste uge, man kan have.
    Jeg nåede at læse halvdelen af din blog (det jeg var bagud) i formiddags, derefter var jeg nødt til at skulle ud i haven ellers var jeg bange for, at jeg var blevet ekskluderet af haveforeningen, for den så drabelig ud. Der var stadig et par store squash (der skal syltes som asier, tak for ideen, Pia) og lidt porrer og ikke meget andet. Når jeg går derude kan jeg ikke lade være med at tænke på dig og alt det du har høstet og syltet.

    I dit forrige indlæg skrev du om at drikke kaffe af en kop og gerne en tynd kop, det fik mig til at tænke på min far. Han har altid, i alle de år jeg kan huske, drukket kaffe af en meget tynd, men stor kinesisk kop i blå og hvid. Hvorfor det lige blev en kinesisk kop, det har jeg ingen anelse om, men jeg husker at det var svært at finde en erstatning, hvis den gamle var gået i stykker. Desværre smed jeg den sidste han drak af ud for et par år siden.
    Også tak for dejlige billeder fra dit skønne område. Jeg kan huske, at min mor ofte talte om Gåsetårnet, men jeg har aldrig set det selv.
    En god aften til dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er det bestemt ikke, men i dag er det efterår. Det startede med lyn og torden lige op over os i morges og så ellers en masse vand.
      Det gror stærk med den varme vi har haft. Velbekomme, dejligt hvis du kan finde lidt inspiration som 'ny' haveejer.
      Min farmor havde også sådan en kinesisk stor kop, men hun drak nu mest te.
      Der er jo desværre lidt langt til alle vores steder, når du bor så langt væk. men måske du alligevel når at se noget af det en dag.
      Tak i lige måde.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)