mandag den 8. september 2014

Aktiv lørdag med den ukendte familie og en inaktiv søndag

Dette kunne blive en meget lang historie, men I får den ultrakorte version. Da Allan var to år, døde hans far. Da han var tre blev hans mor gift med en anden mand. Allans farmor forlangte at se sit barnebarn, på lige fod med alle de andre børnebørn, ellers havde Allan ikke kendt sin fædrende familie i dag. På familiebilledet er Allans far endnu ikke født, han kommer først til verden 6-7 år senere i 1920.
Billede
Vi har selv holdt kontakten med et pænt lille udvalg af familien, men de fleste af dem er døde og borte for mange år siden. Nogle få kusiner har Allan senere opsøgt og vi har prøvet at holde kontakten i en eller anden form, men da Allan faktisk er mere jævnaldrende med sine fætre og kusiners børn, er familien af naturlige årsager rykket en gren længere ud, og dem kender han stort set ikke noget til. Kun et par af hans kusiner ses vi af og til med. Via slægtsgruppens medlemmer på FB, er han kommet i kontakt med andre familiemedlemmer, så Allan havde et ønske om at møde disse. Hvis sådan et ønske skal gå i opfyldelse, skal nogen gøre noget, så vi sendte en invitation ud om der var stemning for et lille møde. Det var der, selvom vi må indrømme at deltagerlisten ikke var særlig stor. Vi var kun 7 ialt, men det betød at vi lærte 4 nye familiemedlemmer at kende. 
10556344 P1030319

Vi hyggede os på Frilandsmuseet, spiste den medbragte mad og drak kaffe, gik rundt igen i det aldeles pragtfulde sensommervejr, snakkede og hyggede inden vi sluttede af med endnu en tår kaffe, som vi købte os til.
P1030316
Tiden fløj afsted, så vi blev nærmest bedt om at gå ti min. før lukketid. Det beviser bare endnu en gang, at man sagtens kan hygge sig sammen med mennesker man overhovedet ikke kender. Der var stemning for at vi skulle mødes igen, og så håber vi der er andre der har lyst til at deltage. Vi kørte Allans kusine til Glostrup, hvor vi blev inviteret indenfor, og snakken fortsatte en god times tid, inden vi vendte snuden mod Lolland. Vi holdt et stop undervejs, hvor vi spiste resten af den medbragte mad fordi vi efterhånden var blevet sultne igen, og jeg ikke havde lyst til at stå i køkkenet, når vi kom hjem. Få minutter før vi landede på egen matrikel, havde vi udsyn til denne sonedgang.
P1030321a
Planen var at søndagen skulle stå på havearbejde, for mit vedkommende, men heldigvis ødelagde nattens regn det. Eller det blev i hvert fald brugt som undskyldning. Skal jeg være helt ærlig, så var vejret perfekt til at få hevet ukrudt op. Jeg gad bare ikke, så det blev ikke til det helt store i den retning. Jeg dryssede bare lidt omkring ude i haven, hev lidt op her og der. Flyttede mig fra det ene sted til det andet, som en nomade der ikke kan finde det rette sted at slå sig ned. Jeg plukkede hindbær og æbler og fik nogle andre småtterier fra hånden. Sådan blev søndagen nærmest drysset væk. 

16 kommentarer:

  1. Det er dejligt at høre om, hvorledes I søger at holde kontakt og faktisk gør det med familiemedlemmer lidt længere ud af grenene. Med fornøjelse læser jeg om at du har dovnet den godt og grundigt en hel søndag. Må det ske igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Man kan selvfølgelig ikke holde liv i det hele, så kontakten er minimal, men det er nu alligevel meget rart at høre og se lidt til familien i ny og næ. Lige som det er når man møder gamle klassekammerater, naboer, arbejdskollegaer eller hvem der ellers har krydset en vej igennem livet.
      Det skal nok komme til at ske igen, og det sker helt automatisk.

      Slet
  2. Sjovt hvad slægtsforskning kan føre med sig.... Jeg mødtes med en granfætter for flere år siden, men vi har ikke holdt det ved lige. Jeg har derimod lært vigtigheden af at pleje det nære netværk, så det nyder jeg.
    Jeg kan med sindsro sige, at vejret ikke var til haven her oppe.... og det ser heller ikke ud til at blive i dag....
    Men sønnen kom med sytøj der skal ordnes ... og så er der møde i Seriøst strik- for sjov i aften, så den mandag fordamper hurtigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kræver vilje fra begge parter at holde sådan noget kørende, og der er vist ikke mange af os der har plads i kalenderen til at ses med alle flere gange på et år. Den plads er afsat til de nærmeste, vennerne og ens netværk. Men at ses en gang hvert andet år, eller sjældnere er noget helt andet.
      Her har vi det mest fantastiske sol, og sommervejr i dag også. Kontordøren har stået åbent hele dagen, og herhjemme står vores dør stadig åben i skrivende stund.
      Kedsomhed er også roden til alt ondt, så godt du har gang i kalenderen igen :-)

      Slet
  3. At man ikke kender hinanden i forvejen er heldigvis ingen hindring - man har jo så dermed netop også så meget, man kan fortælle. Alt vil jo være nyt. Spændende at se, om I får noget regelmæssigt ud af det, som vi jo i sin tid gjorde.
    Flot og anderledes solnedgangsbillede.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har man, hvis altså det er nogen der kan få munden på gled ;-) Vi har lovet hinanden at vi skal ses igen, men familien tvivler på at en stor del af de andre vil troppe op. Det lyder som om familien har samme forhold til hinanden som alle vores svenske fætre og kusiner, men heldigvis er der undtagelser, som vi jo også har i A.
      Solen var med os lige til det sidste.

      Slet
  4. Spændende at få kontakt til ukendte familiemedlemmer, og det er en god ide at vælge et sted som Frilandsmuseet som mødested. Hvis det viser sig at man ikke har alverden til fælles, kan man altid snakke om det man ser. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Stedet var nøje udvalgt og helt med i planen, for man kan jo aldrig vide hvad sådan en dag vil bringe. Det blev nu snakket mere privat end der blev talt om det vi så.

      Slet
  5. Dejlige billeder! Ja, man kan sagtens hygge sig med totalt ukendte mennesker. Det gjorde vi så sent som i lørdags. Hos os står den også på slægtsforskning, når Husbonden har tid. Her har vi både en biologisk og en adoptivfamilie at forholde os til! Skønt at læse, at du også kan få en dag til at gå med ingenting ;-)! Rigtig god mandag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt når det bare glider uden at være anstrengende eller man bliver tappet for energi, for at holde gang i en samtale. Det er altid spændende at se hvad der gemmer sig i kirkebøgerne. De taler nemlig altid sandt i modsætning til de historier familierne måske kender.
      Det kom helt af sig selv, og gik ganske udmærket :-)

      Slet
  6. Spændende, at I på den måde har lært nye gamle - øh?! - familiemedlemmer at kende. Og medbragt mad sørger du jo altid for. Både når du skal og når du ikke skal ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid spændende at se hvordan andre familiemedlemmer er faldet ud og hvilket kendskab de har til familien og deres egen familie. Man kan blive noget så overrasket over det man hører. Her var både 'gamle' og 'unge' familiemedlemmer.
      Den medbragte mad, måtte jeg lige tænke lidt over, for jeg plejer normalt ikke at tage mad med, når jeg ikke skal, men der blæser åbenbart nye vinde :-)

      Slet
    2. Det var dit forrige indlæg, jeg havde i tankerne ;-)

      Slet
    3. Ja, det blev jeg klar over efter at have vredet hjernen lidt ;-)

      Slet
  7. Det er da en god beretning. Mødet med nye mennesker kan være rigtig spændende. Jeg har en masse fætre og kusiner, som jeg slet ikke har kontakt med og ikke har haft det siden vi var børn.

    SvarSlet
  8. Jeg selv har også onkring 15 fætre og kusiner jeg vist aldrig har mødt. Min ene faster fik 11 børn, så jeg har/havde 34 fætre og kusiner på min fars side. Vi har fornøjelsen af at møde en stor del af dem hvert andet år.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)