En sej kylling

I tre måneder, har mor nervøst gået og ventet på den bypass, hun i første omgang fik stillet i udsigt for 4 år siden. På det tidspunkt havde det, i hver fald psykisk, taget livet af hende. Lægerne sagde derfor, at det kunne hun altid få lavet senere. Mor, som altid har været en hvirvelvind, og stadig er det, tabte mere og mere pusten, når hun skulle gå, og brugte længere og længere tid på at komme fra A til B. Hun undlod også at cykle. Når hun gik, tog hun de mange nødvendige pauser, også på meget korte strækninger. Som nogen af jer ved, skete der jo det, at jeg fik lov at ringe til lægevagten, og hele apparatet blev sat i sving. Først skulle hun ‘bare’ have en ballonudvidelse, men det ville kunne de ikke udføre. I tirsdags, for nøjagtig en uge siden, blev hun så indlagt på Rigshospitalets hjertekirurgiske afsnit på 15. etage, hvorfra dette billede er taget.










I onsdags fik mor en 4 dobbelt bypass. Søster og svoger var med ved mors side de første 4 dage, så søster har taget det store slæb. Søster er eminent til at tage sig af børn, samt syge og gamle mennesker. Tirsdagen bestod af den ene undersøgelse og samtale efter den anden. Elleve ialt. For bl.a. at berolige mor, sagde søster, prøv at se ham der, og hende der. De blev opereret i går og i forgårs. Se hvor friske de ser ud allerede nu. Ja, ja, sagde mor, og søster kunne godt høre, at hun ikke skulle komme alt for godt i gang. Det var jo et stort indgreb.
Operationen skulle foretages af Rigshospitalets dygtigste læge og professor, Daniel Steinbrüchel. Mor blev kørt på operationsstuen kl. 13:30 og det ville tage 1-2 timer at få gjort hende klar, fra narkose til de kunne gå i gang med at operere. Selve operationen ville tage samme antal timer og ditto timer til at fjerne alt udstyret fra hende igen, før hun kunne komme til opvågning. Kl. var kun 17:00 da lægen meddelte søster, at mor var kørt til opvågning, og alt var forløbet stille, fredeligt og roligt. Hun fik taget en vene fra benet, og de andre tre omkørsler direkte fra hjertet.
Allerede torsdag morgen står mor på benene, støttet af personalet. Over middag render hun rundt på gangene, dog med rollator. Samme eftermiddag står en mandlig portør og redder en seng til mors "nabo" og han spørger mor: Hvornår skal du ned og opereres? Mor siger, mig? Ja… Jamen, det blev jeg da i går. Hvad? Nu har jeg arbejdet på denne afdeling i 2 år og på en anden i 3 år, og jeg har aldrig nogen sinde før oplevet så frisk en nyopereret patient som dig. Vi så selv med egne øjne, ganske unge piger i tyverne, som så mindre friske ud end mor.
Mor skulle ringe efter hjælp til toiletbesøg osv. Hun blev også fulgt derud, og fik besked på at ringe igen, når hun var færdig. Inden nogen får set sig om befinder mor sig igen på stuen, og søster siger mor… du skulle jo ringe. Nåhh, er hendes svar. Da personalet kommer, må søster sige, at mor allerede er væk og har klaret det hele selv.
Da mor fortæller mig, at lægen sagde hun var sej, spurgte jeg om det var at skære i, men det fik hun altså ikke lige spurgt om. Sygeplejerskerne kalder hende for en usædvanlig og sjælden patient og en sej Qvinde En af dem, har arbejdet der i 15 år, og har aldrig oplevet noget lignende. Alle på afdelingen hviler et par timer i sengen til middag, men ikke mor. Alle patienter er væk fra opholdsstuen 19:30, men ikke mor. Hun er og har altid været uvenner med sin seng. I dag henter søster og svoger hende hjem, og så bor hun hos os en tid. Allan er jo hjemme i dagtimerne. Det er vist på tide at søster får en afløser. Hun har brugt sin ferie på dette projekt, og jeg ved hun er savnet på sin arbejdsplads, især af beboerne, som spørger efter hende i tide og utide, så snart hun ikke er der. Søster, ikke bare passer sit arbejde, hun engagerer sig også med beboerne i fritiden, hvor hun bruger tid på dem. 
Da søster tog hjem fredag aften, havde de gået 50 km og kørt i elevator 40 gange. Søster blev afløst af Mark. Vi tog over lørdag morgen og var der lige til sengetid. Vi fulgte med i den arbejdsgang, der var omkring mor med måling og tjek af hende, røntgen osv. Da de skulle fjerne pacemakeren, spurgte de mor om hun havde en høj eller lav smertetærskel. Mor mente nok den lå lidt højt. Godt, for dette kommer til at gøre ondt og svie. Du tager en dyb indånding, og når jeg siger 3 puster du ud, og så hiver jeg til af alle kræfter, for elektroderne sidder rigtigt godt fast i hjertet. Mor måtte skrige, bande og slå, men hun nøjedes med en enkelt trækning i mundvigene. Sidste søster tog søndagen. I går mandag måtte mor klare sig helt uden en eneste af os. Hun skulle til et informationsmøde om hvad der skulle ske efter denne operation. Personalet så gerne at en pårørende deltog i dette, men vi får informationen på anden vis.
Det hele er gået over al forventning, men “faren” er ikke drevet helt over, set med mors øjne. Hende hun delte stue med, blev opereret for ½ år siden. Nu var der gået betændelse i det, så hun blev åbnet igen og skal igennem 3 narkoser og sugninger ialt. Så man kan ikke vide sig helt sikker. Nej, det kan man jo aldrig, men man behøver heller ikke at se spøgelser alle vegne.  
Nu må vi se om mor selv kan komme op og ned i sengen, eller hun skal have hjælp til dette, også om natten, hvor hun altid skal op et par gange. Vi har ikke sådan et hæve-sænke-hovedgærde, som på hospitalet, så vi må se hvordan vi klarer det. Brystbenet skal have fred til at gro sammen igen, så der er helt bestemte måder, hun skal rejse og sætte sig på. Nogle foranstaltninger til hoste, nys osv. skal tages. Der er ting hun slet ikke må, så vi må være lidt på nakken af hende, men hun er søreme ikke nem at styre.
Her vil stadig være lidt stille fra min side.  
Opdatering søndag: Mor klarer selv at komme op og ned i sengen. Værst er "støttekorsettet" som hun skal gå med alle døgnets 24 timer i en hel måned. Det generer og fylder godt under tøjet, så hun skal have hjælp til at få tøj på overkroppen, og strømper, da korsettet forhindrer hende i at nå fødderne. Det er en befrielse, når sulet bliver luftet to-tre eller flere gange dagligt. Hun er træt, og hviler/sover/snorker et par gange i løbet af dagen. Hun går allerede stærkere end før operationen. Tirsdag skal hun have taget sting.