Vejnettet er kun på ialt 600 km, så man kan så let som ingenting se Færøerne på 4 dage. Det påstås endda, at man kan nå Færøerne rundt til fods, i løbet af 7 dage. Så 8 dage incl. en bil, siger lidt om, at der er masser af tid til rådighed også til fods.
Vi var ikke i tvivl om, at får er deres levebrød sammen med fiskeri. På morgenbordet, var der altid det store udvalg, på alle de hoteller vi boede på. Skærpekød, vindtørret fårekød, lammerullepølse og andet lammepålæg. Jeg smagte det meste, mens Allan veg udenom, men at der findes 50 fårearter deroppe, vidste vi ikke hjemmefra.
Det er ikke løgn, når man læser, at alt går langsomt på Færøerne. Der er virkelig ikke noget hastværk nogen steder. Man tager sig rigtig god tid. Det samme gør naturen.
Hyldeblomsterne var først ved at blomstre, mens de hang i sorte klaser herhjemme.
Heller ikke kartoflerne var nået længere end til blomsterstadiet. Selv laksene vokser langsommere.
Alt er også småt på Færøerne. Lufthavnen, husene. Mange døre er så smalle, at man vist er nød til at gå sidelæns ind. Bygderne, kartoffelstykkerne og brandstationerne er små. Sågar nogle af kagerne og hotelværelserne var små. Vi fandt dog Café Carrello i Torshavn, den allersidste aften. Der var madportionerne bestemt ikke små, og maden var også god.
Arbejdstilsyn er der vist heller ikke noget af. Se dette stillads, og dem så vi flere af, med håndværkere på.
Der bliver slået hø, med le. Høet bliver hængt til tørre i fiskenet, for ikke at blæse væk.
Der blev blandet cement med en skovl i en trillebør, nøjagtigt som far gjorde da jeg var barn. Vi så både store og små stengærde blive bygget.
Færøerne er absolut et besøg værd, men hvis man ikke er til vandring og det rene driveri, så er 4 dage altså nok, til at opleve en helt anderledes natur. Vil man have liv, og flere muligheder, skal turen lægges i skolebørnenes sommerferie, eller man skal være med i et rejseselskab, og ikke tage ud på egen hånd. Vi har det nu stadigvæk bedst med at klare os selv. Selv vejret vil vi ikke klage over. Vi havde forberedt os på noget der var meget værre. Vi oplevede endda solen skinne, fra en skyfri himmel, de første par dage.
Vil du læse mere om hele vores tur kan du finde beretningerne dag for dag her.
Var der nogen speciel grund til, at I tog sejlturene væk..??
SvarSlet4 dage deroppe lyder meget rimeligt, jeg vil rigtig gerne derop en tur, og gerne i godt vejr.. Det bliver nok den sværeste del.
Vi prøver altid at undgå vandet, da jeg ikke er særlig søstærk. Der kan dog være noget der lyder så tiltalende at jeg må opleve det og prøve at klare det, som f.eks. Mykines. Den ekstreme vippetur vi blev udsat for der, betød at jeg havde endnu sværere ved at være passager i bilen, hvor jeg også let bliver køresyg. Jeg er frygtelig sart ;-)
SletVejret er ikke til at få styr på, man må nok bare tage chancen og håbe det bedste.
Jeg ville også gerne en tur tilbage, og fint hvis 4 dage er nok, men det bliver nok ikke lige foreløbig. ;-D
SvarSletMan når let ud i alle hjørner på 4 dage. Der er en side der hedder Færøerne for fattigrøve, der er mange tip at hente. Nej det gør det vist ikke ;-)
SletDet var engod rejsebeskrivelse og meget nyttige oplysninger.
SvarSletOg flotte billeder ... :-)
Jeg har flere gange set tilbud på at tage bilen med færgen og så have tre dage deroppe. Vi har jo ikke noget imod at sejle, så det bliver nok vores løsning, hvis vi ellers kan få taget os sammen ;-)
Jeg ville gerne selv have haft kendskab til disse oplysninger FØR vi tog derop. Hjemmefra var vi "bange" for ikke at nå at opleve det hele, men det behøvede vi altså slet ikke være bekymret for ;-)
Slet2 x 38 timer på et skib , ville jeg ikke overleve på hverken den ene eller anden måde ;-)
Jeg syns det er så sundt for os danskere at se og opleve steder hvor det hele går alligevel, selvom det ikke er dansk sundhedsstandard der følges, og mig bekendt er færingerne ret seje og sunde mennesker. Jeg vil vildt gerne derop engang bare for at sidde på en sten og glo ud over havet :-)
SvarSletJeg er helt enig, og det ser man jo også tit sydpå. Det undrede mig bare, da de trods alt er en del af Danmark. Jeg er heller ikke tilhænger af alt den sterilitet, og hygiejnehysteri. Det kan altså blive for meget af det gode. Videnskaben har jo for nylig fundet ud af at vores naturlige immunforsvar er nedbrudt ved al den sterilitet. Almindelig sund fornuft har altid været godt nok. Færingerne er vist generelt nogle hårdføre mennesker.
SletSådan en plads, vil du slet ikke have svært ved at finde ;-)
Man må indstille sig på andre vilkår. Jeg kan godt forstå at man opfattede færøerne som noget helt underligt anderledes og har båret over med de utrolige historier om investering og bank-krak. Egentlig er Færøernes historie ikke så forskellig fra de mindre moderne områder i Skotland (og andre steder i verden).
SvarSletJeg følger gerne med i udviklingen, hvordan klarer de omstillingen til moderne teknik og så videre. Det er underlige småting, jeg husker. Der er én af øerne, som er rig på fugle og har store marker, men som er omgivet af høje, høje skrænter, og som derfor er utroligt vanskelig tilgængelig. Den når man i dag kun ved helikopter og den er som regel ubeboet. Men i gamle dage kravlede man op ad en utroligt farlig trappe-sti, som der ikke var ressourcer til at sikre, så der er mange mennesker, som er døde på vej op ad trappen. Der er måske andre berygtede øer på Færøerne - det er jo et vanskeligt terræn for at sige det mildt.
Det er sundt at opleve andre vilkår end dem vi selv lever under. Færøerne er ikke noget enestående tilfælde, men man tænker jo mest over tingene der hvor man befinder sig.
SletDe er skam godt med i udviklingen deroppe, de er de små afsides steder der besværliggør at få moderne hjælpemidler dertil, eller at kunne bruge dem p.g.a. størrelse og beliggenhed. Broer og tunneller har hjulpet godt på at komme frem til de ellers ufremkommelige øer og bygder. Der findes utallige historier på hvor hårdt livet har været for dem mange steder deroppe, og egentlig stadig er det. Derfor affolkes bygderne og de afsidesliggende øer også.
Det må være Store Dimun, som jeg så en dokumentar om; det ligner et vulkankrater, og der er måske stadig beboet inde i "gryden"; men der må være flere små øer af den slags. Karakteristisk for det hårde vejr og de mange storme er det vel også at både fyret på Store Dimun og Mykenes er bundet fast med stålwirer for ikke at flyve væk, når det stormer! :)
SvarSletDer er faktisk ikke mange flere øer af den slags. Store Dimun er helårsbeboet igen efter at man fik helikopterforbindelse, og der er 3 helikopter-forbindelser om ugen. Det må være en slags land-bevaringsprojekt. Der står meget om den på Færø-hjemmesiden http://www.faroeislands.dk/pages/Dk/StoradimonIndex.htm
SletDe øer man kun kan komme til med båd eller fly, bliver færre og færre, og de er klar over, at de skal bygge flere tunneller, hvis de sidste øer ikke skal affolkes. De har store planer, og det skal nok lykkes for dem.
SletJeg kender godt hjemmesiden, den blev besøgt godt inden vi rejste derop.
Tak for turen - og opsamlingen her.
SvarSletVelbekomme :-)
SletJeg bruger også altid guidebøger og internettet til at planlægge rejsen inden; men det kan til tider være svært at forestille sig, hvordan altign vil forløbe. Og så skal der jo være plads til improvisation - men det lyder som om, at I havde en god plan og god tid. Jeg synes ikke, at man skal lave et så stramt program, at der ikke er tid til overraskelser og total afslapning til tider.
SvarSletDine beretninger har i hvert fald virkelig givet mig lyst til at opleve det - og at det ikke er så strømlinet er kun endnu bedre. Så oplever man jo, at man er væk hjemmefra og det er jo også charmen ved rejser.
God weekend
Det er rart at have en liste med muligheder, uden at den behøver at skulle udføres. Mange ting kan ændre sig undervejs. Her havde vi "kun" Mykines som vi absolut skulle stifte bekendskab med. Vi taler altid om aftenen forinden hvad vi skal prøve i morgen, og måske fører udflugten os alligevel et helt andet sted hen. Det er ikke altid til at vide hvad man løber ind i af spændende ting.
SletLidt primitivt, som du også holder af, er der over det hele, dog kan du regne med strøm og vand i hanerne ;-)
Tak i lige måde.