Rod og kaos

Sådan har den sidste uge set ud her det meste af tiden her i huset. Man kan jo næsten altid lige presse lidt ekstra arbejde ind. 
Søndag morgen var vi atter hos Mads og give et nap med første sal. Mads og jeg blev hele tiden grebet af at starte næste projekt. Der blev sat dampspærre op og en dør blev sat i. Da vi nåede til de store gipsplader, og de to herrer ikke både kunne holde og skrue på en skrå væg, fik jeg den ide at lægge ryg til som pladeholder, så kørte det ellers bare derudad med at skære til og sætte op. Den ene plade tog den næste. Da der ville gå en rum tid, før vi igen kunne give et nap tog vi en lang arbejdsdag. Det blev sent inden vi kom hjem og fandt lidt at aftensmad.
Mandag havde jeg en tid hos mirakelmanden, fordi jeg alt for længe, har gået med et knæ der har prøvet at fortælle mig, at der er noget galt. Det har bare fået lov til at vente, men nu skulle det være. Jeg fik besked på at det var min andefod det var galt med. Hvis nogen skulle være i tvivl, så har vi alle en andefod på indersiden af knæet. Da jeg åbenbart kompenserer for noget i foden, går det ud over knæet. Beskeden var forskellige øvelser og ispose. Begge dele  3 gange dagligt, ellers ville hans arbejde være omsonst. Jeg lystrer selvfølgelig.
Når nu jeg alligevel var kommet til Nykøbing, kunne jeg da lige så godt kigge på nye gardiner og få brugt min julegave fra 2014. Jo, du læste rigtigt, jeg har gemt det så længe, fordi det er tidskrævende projekter, både at finde det rigtige og få det gjort færdigt. Jeg har ledt efter det rigtige et par gange, men ikke fundet det. Nu da det var købt, skulle de også op. Jeg var udmærket klar over, jeg var i tidsnød. Gardinerne er alle hængt op i stuen, men de er ikke færdige alle sammen.
Onsdag skulle mors lejlighed tømmes, både stue og første sal, samt den udendørs terrasse. Boligselskabet er ved at sætte nye døre og vinduer i, i alle lejemålene og var nu nået til mor. Allan og jeg har pillet gardiner ned, tømt skabe og flyttet møbler. Mor kunne selvfølgelig ikke bo i lejligheden når det hele er pillet ud, og ikke har et eneste rum hun kan være i, lige bortset fra toilettet, så der var ikke andet for end at lade hende flytte hjem til os, hvor hun har sovet om natten, så har jeg klædt hende på om morgenen, og når jeg kørte på arbejde kørte Allan hende til søster, som så tog over indtil hun skulle på arbejde. Mark havde en fridag hvor han kunne hente hende efter genoptræning, hvorefter han kom med hende til os igen, da jeg havde fyraften.
Da jeg atter var til akupunktør og kiropraktor i fredags, skulle jeg  have lidt forskelligt med hjem, fordi vi havde inviteret til fødselsdagslagkage og mad om lørdagen, hvor Allan fyldte 68.  Hjemme igen gik jeg i gang med at lægge lagkager sammen, så de kunne trække til næste dag. Når nu vi også havde inviteret til aftensmad, ville jeg jo gerne undgå at stå i køkkenet. Lørdag kl. 9 satte jeg både kød og kartofler i ovnen ved 120° der stod det så til vi skulle spise aftensmad. Tilbehøret blev lavet klar og lagkagerne pyntet, så jeg kunne være med i snakken om bordet. Da alle forlod os i aftes var der kun oprydningen og mor tilbage og mens vi har holdt fødselsdag, har søster prøvet at skabe et midlertidigt hjem til mor i hendes eget hjem. Håndværkerne er nemlig ikke færdige, men huset er igen tæt. Jeg har kørt mor hjem i formiddag, og så har jeg ellers prøvet at få styr på mit hjem, efter vi igen er blevet alene. 

Jeg har været ude at gå en tur i skoven. Bøgen er sprunget ud, men ikke så meget at den tæller med, fordi bladene ikke har størrelse som en to-krone. Til gengæld er der meget andet, der står i fuldt flor. Jeg nyder det hele uanset størrelse og mål på blade og blomster.