Kender du ikke historien, kan du
læse her. Det var lørdag, og vi skulle ud og handle lidt proviant til overlevelse de næste par dage.
Da skiltet
Odense dukkede op blev vi enige om at vi besøge
Den Fynske Landsby.
Selvom det ikke er meget anderledes at gå der, end både på Frilandsmuseet i Brede og i Maribo, traskede vi alligevel rundt derinde flere timer og så alle de gamle huse, og det arbejdende folk. Der blev lavet sæbe
bolde af uld,
piv-i-røv-hest fløjte af ler. Pileflettet, bagt og tørret blomster. Sidstnævnte skulle bruges til farvning af garn.
Vi smagte på fedtemadder. Ikke helt som fra min barndom, hvor det altid var
sigtebrød med fedt, sukker og salt. Her var det franskbrød med fedt og flæsketerninger. Vi havde madpakke med, men blev alligevel fristet til at købe og smage noget fra menukortet og valgte Terrine af sprængt svineskank med sellerisalat. Det smagte herligt og mættede godt.
Vi tog hjemturen over Vissenbjergbakkerne. Der mødte vi et skilt hvor der stod “Udsigten” Dem er der jo så mange af i vort lille land. Da det enormt varmt, kørte vi forbi.
Lidt længere fremme var et skilt med Afgrunden. Det lød mere tiltrækkende, at blive kølet lidt af.
Afgrunden er hjemsted for Vissenbjergrøverban
den, fandt vi ud af. Her er en stor vandretur på godt 15 km. Vi tog bare en lille bid, helt ned til dybet inden vi vendte om og begav os op igen, men der er gode muligheder for en
vandretur. Man kan også fiske i Møllesøen. På campingpladsen sad vi ganske stille mens vandet piblede af os. Det var varmt i går
fredags, men endnu varmere i dag
lørdag. Vi gik en tur ned til vandet, mens det buldrede lidt i det fjerne. Inden vi nåede tilbage begyndte det at regne, men det ændrede ikke på varmen. Alle døre og vinduer i vognen stod åbne, mens det regnede stille. Dagens travetur blev på godt 12.300 skridt. Søndag havde vi valgt at cykle, og det uanset vejr og vind.
Da vi spiste morgenmad kom der en ordentlig skylle, så vi fandt regntøjet frem. Da vi var klar til at tage afsted, holdt det op med at regne. Luftfugtigheden var høj, og vi asede op og ned ad bakkerne i den stride vind med kursen mod Wedellsborg, hvor vi kiggede gennem hullerne i gitterporten.
Vi så kronhjorte
eller dådyr løbende i kornmarken. Vi kørte gennem den ene lille flække efter den anden og mødte flere kirker. Det er noget vi ofte besøger, når vi cykler rundt, men det er fordi vi, næsten altid, kan være sikre på at få adgang til et toilet.
Vi så smukke huse, skæve huse. Vi så mange ting, vi ikke ville have set fra bilen. En lille åbning til en fredelig lille lund, hvor der var rejst en sten af Dansk Kvindesamfund i 1915. Et æg lå i vejrabatten, måske fra en høg? Jeg aner det ikke.
Vi så lamaer og en sejlende campingvogn ved Svinø. Den slags fartøj, tror jeg ikke går ret mange steder.
Vi så en masse natur. Vores cykeltur blev på 37 km og vi nåede også over 13.500 skridt.
Jeg løb i fast rutefart til stranden for at tage billeder af aftenhimlen. Hver gang troede jeg det var overstået, men når jeg var tilbage for at drikke min kaffe, var der nye farver på himlen. Det var en
himmelsk aften.
Mandag morgen pakkede vi sammen og kørte mod Lolland. Den allerbedste ferie for mig er, hvis jeg kan nå at få et par fridage på egen matrikel, inden arbejdet atter kalder på mandag.
I oplever godt nok meget på jeres ferie - god inspiration.
SvarSletDet med kirkerne og et toilet, kender jeg også.
Jeg vil rigtig gerne se kirker, og i sommervarmen plejer det at være nemt at lokke rejsefælder med derind, fordi der som regel er dejlig køligt :)
Vi tager også på ferie for at få en masse oplevelser med hjem, og det er heldigvis lykkedes hver gang endnu.
SletDer er langt imellem vi besøger selve kirkerne. Vi nøjes gerne med toilettet og det vi kan se mens vi cykler forbi. Jeg har vist set for mange kirker og fået for meget kirkesnak igennem mit tidligere job, og med en mor som graver og menighedsrådsmedlem og en far der kalkede og malede sognets kirker og inventar.
I nåede da også at se en masse forskellige ting.
SvarSletMen jeg er nok ikke helt enig i, at Den fynske Landsby føles som det samme som Frilandsmuseet, som har huse og gårde fra hele DK, Slesvig og et par svenske huse, hvorimod Landsbyen kun er ... en fynsk landsby fra et sted i 1800-tallet.
Det i Maribo har jeg så til gode. Må lige have undersøgt, om der er åbent, når jeg er på strikkefestival den første weekend i oktober.
Vi behøver jo heller ikke være enige :-)
SletForskellen er at Fyn KUN har huse fra hele Fyn i 1800-tallet, så man kan se udviklingen og forskellen over de 100 år og fra rig til fattig. I Maribo går det mest på byggestilen fra 1600-tallet til 1900-tallet samt hverdagslivet for ethvert erhverv. Men om huset er fra Fyn-Lolland-Jylland eller hvor i landet erhvervet udførtes, gør vist ikke den store forskel. I hvert fald ikke med mine øjne. Vi fortryder ikke vi har set det. På Fyn er der jo mange dukkemennesker, som de andre ikke har og det er da sjovt nok at se, men det ændrer ikke min mening :-)
Så flott og spennende, dere har så mange fine steder og plasser i Danmark.
SvarSletJeg drar gjerne på ferie hos dere hvis sjansen byr seg.
Flotte bilder, god kveld fra Marit.
Norge skulle også være et fint land, har jeg hørt. Jeg har desværre aldrig været der.
SletDu forstår virkelig at vise og fortælle om Danmark på den smukkeste måde. Dejligt at følge med ;O)
SvarSletKh Helle
Tak skal du have Helle :-)
Slet'Fyn er fin' bedre kan det vist ikke siges, der er så smukt på Fyn. Nu kender jeg mest til Sydfyn, men det er mit indtryk, at der er fint over det hele. Er der egentlig ikke også noget, der hedder Vissenbjerg bjergene?
SvarSletJeg kunne faktisk godt tænke mig at se Den Fynske Landsby, da 1800-tallet er et meget specielt og toneangivende århundrede for bondesamfundet. De bønder der klarede sig godt genne udskiftningen i slutningen ad 1700-tallet til starten af 1800-tallet var tit dem, der endte med store selvejergårde.
Der er flere gode grunde til at besøge kirker, og en af dem er, at der kan man altid få drikkedunken fyldt op.
Det er vist svært for resten af Fyn at hamle op med De Fynske Alper, som i vores øjne er noget af det smukkeste de har på den ø. Jo, Vissenbjergbakkerne som jeg skriver er det samme som Vissenbjergbjergene, men der er noget med de skal have en vis højde før man må kalde en bakke et bjerg, så hvad der er helt korrekt, bliver jeg svar skyldig.
SletDu må planlægge en tur til Fyn og så kan du jo tage Ærø med i købet ;-) Alle steder er der jo gratis teltpladser man som cyklist kan benytte.
Kirkerne har mange fordele. Koldt vand til drikkedunken er også rart :-)
Tak for turen, I fik virkelig set meget på jeres ferie, og den smukke aftenhimmel måtte da fotograferes :-)
SvarSletVelbekomme, man kan godt nå at opleve lidt på 6 feriedage. Himlen skulle med hjem :-)
SletI har godt nok nået at opleve meget på jeres tur rundt i landet. Tak for turen med de mange fine billeder!
SvarSletEt fantastisk aftenbillede, selvom kaffen sikkert blev kold! God torsdag aften!
Hvis man åbner øjnene er der altid oplevelser i nærheden. Velbekomme.
SletKaffen var heldigvis sat på termokanden. Kaffe skal være brand varm :-)
Sikke en skøn tur i har været på, der er ingen grund til den store planlægning, når I kommer så godt rundt uden.. :-)
SvarSletKender godt det med at være hjemme et par dage før ferien er slut, det har jeg også behov for, så vasketøj o.lign kan komme i bund inden arbejds start.
Planlægninger er ikke nødvendige, men det er nu også rart at have et lille udbud på listen at plukke af. Måske er vi gået glip noget, men det når vi vel en anden gang.
SletDet er nemlig rigtigt rart at få styr på det hele inden hverdagen igen melder sig.
Sikke nogle dejlige oplevelser - og utroligt smukke billeder!
SvarSletDejlige oplevelser kan man ikke få for mange af :-) Tak.
SletSå mange sjove og spændende ting I har oplevet :-) Jeg er imponeret over, at I orkede at gå ned i Afgrunden i den varme. Jeg kan godt lide den sejlende campingvogn. Det er da husbåd på en ny måde! Det er vist dådyr, I har set. Jeg tror ikke, der findes kronvildt på Fyn?
SvarSletDer var ikke varmt i Afgrunden, men alle andre steder. Det er en sjov ide med en gammel udtjent campingvogn som husbåd :-)
SletIflg Naturstyrelsen findes der nu igen kronvildt i naturen på Fyn, fordi de er sluppet ud fra en farm, men ellers har du da ret, de blev udryddet for mange år siden.
Jeg kan så godt lide dine historier om at tage mere eller mindre ud i det blå. Der kommer altid noget spændende ud af, som fx vandreturen i afgrunden. Og det er dog en forskrækkelig masse skridt I går og km I cykler i denne varme.
SvarSletEn liste som udgangspunkt til udflugtsmål, er nu rar at have, selvom vi ikke altid følger den. Men det er heldigvis muligt at få gode oplevelser med hjem uden at have researchet først. Somme tider støder man på noget, der bare må undersøges. Du/I får da også travet nogle skridt. At gå, KAN være varmt, men der er altid lidt mere luft omkring en, når man cykler.
Slet