mandag den 29. april 2013

Svigt og forsømmelse

Det er to ord, som jeg i den kommende tid vil prøve at rette lidt op på. Den sidste tid har jeg kun lige fået gjort det nødvendigste i eget hjem. Der har også været rimeligt meget at se til den sidste måned, men nu er der vist ved at være stilhed på hjemmefronten. Der er i hvert fald ingen aftaler i kalenderen før sidst i maj. De kommende dage vil jeg prøve at få styr på mit hjem, og få læst op på nogle blogge. P1090829 Dagen i går blev nærmest dalret væk. Efter 2½ times nattesøvn før festen og 5 timer ovenpå festen, var der ikke meget spræl i mig. Ikke engang en vandretur havde jeg kræfter til, da Camilla spurgte om jeg ville med ud at gå et par timer. Jeg tullede hvileløst rundt i haven og kiggede håbløst på det hele. Satte mig på bænken for at nyde lidt sol, men det blæste koldt. En tur på cyklen for at hjælpe Mark, men jeg kom for sent. Allan nåede at hjælpe med at sætte borde og stole på plads. Den unge mand havde ryddet op efter festen, og var på vej hjem i seng efter at have holdt sig vågen i 32 timer. Han så altså også ud derefter. Jeg fik vasket gulvet herhjemme i “hundeværelserne” og lå lidt på langs på sofaen i udestuen. Gik ned i drivhuset og sad og kiggede, der var nemlig rigtigt dejligt varmt. Sådan forsvandt dagen i går. Helt ud i det blå. Efter 9 timers søvn i nat føler jeg, at jeg er på vej tilbage til en normaltilværelse. En nattesøvn til må gøre underværker.
Der kommer et indlæg om fødselsdagen senere på ugen. Billedet er den solnedgang vi kunne se på under middagen.

22 kommentarer:

  1. Hvor er det altså rart at læse, at du også kan præstere den slags søndage :-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tænkte det var på sin plads at fortælle jer det :-) Jeg må dog indrømme at det sker uhyre sjældent. Der går år imellem. Jeg ville SÅ gerne have gået med Camilla, men...

      Slet
  2. jeg synes da godt nok, du har gjort det godt - man skulle jo ikke tro, du var stort mere end 25 - men det hævner sig gerne dagen derpå, når vi opfører os, som om vi var :)
    Dejligt I havde en god fest.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skænker ikke min alder en tanke på noget tidspunkt. Jeg lever bare i nuet, og gør hvad jeg har lyst til, hvis jeg altså kan :-) Jeg er vel i bund og grund et stort legebarn og livet er for kort til at kede sig. Hævnen er altid sød :-)

      Slet
  3. Uanset alder så kan man godt tabe pusten lige pludselig, og så var det da rart at du kunne have en dalre-søndag. Sov godt ;-D

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan man, men det var en lang dag. Uanset hvor mange forsøg jeg gjorde på at få en lur, så lykkedes det ikke. Tak, det går bedre med nattesøvne :-)

      Slet
  4. Flot at du overhovedet kunne bevæge dig ud af din seng.. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har aldri været særlig gode venner med min seng ret længe af gangen, men sætter stor pris på de timer vi kan enes :-)

      Slet
  5. Er du ikke lige lovlig hård ved dig selv? Alle har brug for restitution efter sådan en omgang og at have dårlig samvittighed over det (din overskrift indikerer den slags) er helt tosset. Jeg synes det er dejligt at høre at du ikke er et overmenneske, men også kan have brug for en slapperdag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det synes jeg ikke. Jeg har ikke spor dårlig samvittighed, men konstaterer bare at jeg har prioriteret det der skulle gøres, min familie og min gåture som er nødvendige for mig. Støv, ukrudt, indkøb af planter til drivhuset og bloggen har været valgt fra, og jeg glæder mig til at få taget hul på det, men familien kommer altid i første række.
      Jeg ville ønske at jeg kunne tage en lur, ovenpå sådan en dag. Jeg har forsøgt utallige gange igennem livet, men det lykkes ikke, uanset hvor meget jeg prøver og ønsker det og dagen er lang, når man bare venter på den får en ende.

      Slet
  6. kære,,,,,du har. haft brug for en " dalredag" måske du skulle unde dig selv nogle flere af den slags
    ,,,,,selv om jeg jo efterhånden ved du har et højt aktivitets niveau :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må jeg jo have haft, men nej tak, helst ikke flere af den slags dage, de er da ikke til at holde ud. De er dræbende og jeg håber virkelig ikke at mit liv nogensinde kommer til at forme sig sådan.

      Slet
  7. Det er dejliogt med dalredage og et sundhedstegn at give sig selv lov.....og ved du hvad, alt det andet forsvinder ikke imens der dalres :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. De ER dejlige, men jeg ville altså foretrække en vandretur :-) brødkrummer kan vi sparke lidt til og ellers ligger alt andet på sin plads og venter.

      Slet
  8. Det var da godt, at du fik sovet! Som Annette siger er det godt med "dalredage". Jeg har hørt Erik Sigsgaard sige, at det er de dage, hvor tankerne har fri og man gør sig sin situation klar - mere eller mindre bevidst - ved bare at "være" :)

    Jeg var glad for din kommentar til mine mange timers søvn ovre på "dax2". :) Efter en god søvn går alting bedre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Søvn er godt men også uhyre vigtig og kan man ikke sove må man tage til takke med hvil.

      Det bedste sted "bare" at være for mig, er ude i naturen. Det er det eneste sted jeg kan tømme hovedet for alt det der ikke skal fylde.

      Slet
  9. Jeg håber, at du har fået en god nats søvn igen, sådan at du er kommet helt op til overfladen? Så lidt søvn i forbindelse med fester og gæster ville have slået mig omkuld og givet mig lyst til mange hvilepauser :-)!
    Jeg synes godt nok, at du er meget aktiv, ud over det sædvanlige vil jeg sige.
    Det var dejligt, at I havde en god fest!
    God tirsdag, Pia!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg fik den søvn jeg kunne få og det må vel så være det jeg har behov for. Jeg er frisk igen :-)

      Slet
  10. Der er vist allerede sagt nok om hvile og om dit aktivitetsniveau, så jeg vil nøjes med at forholde mig til dit billede, der er meget flot. Sikke en solnedgang!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Hanne, jeg kan også godt lide billedet :-)

      Slet
  11. Tak for din hilsen. Håber du nu er i fuld vigør!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er tilbage i mit es :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)