mandag den 1. juni 2015

Slæderne og kirken i Monte og lidt levadahistorie

Tag en tur ned fra Monte i en kurv, hvor du bliver skubbet i højt fart af de indfødte, som synes det er sjovere, des mere fart de får på, læste jeg hjemmefra. Allerede der tænkte jeg, at det ikke var noget for mig, mens jeg så en kurv hænge og dingle i en wire højt over bjergtoppen. Det skulle jeg ikke nyde noget af, men se det, ville jeg gerne. Mit indre billede stemte slet ikke overens med virkeligheden. 
P1050731 P1050758a

Som jeg tidligere har skrevet, så er det blevet en stor turistattraktion. Større end man vist kan forestille sig. Turisterne står i kø for at blive skubbet ned. Den ene lille lastbil efter den anden kører i fast rutefart op med slæderne igen, eller kurvene, som de kalder dem. Før i tiden kom man helt ned, og de stakkels mennesker trak slæderne op igen. 
P1050735 P1050742

Kirken i Monte ligger meget, meget højt, og ‘kirkestien’ er en masse trapper til endnu større højde. Det er en smuk kirke, både set fra gulvet, og fra oven op ad en lille vindeltrappe. P1050732

I Monte er der også en souvenirbutik, med alverdens ting. Også strik og andet håndarbejde.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------
Der findes et spindelvæv af 2.500 km levadaer på Madeira, så der er rigeligt at udforske til fods. Levadaerne er stadig dem, der skaffer vand til befolkningen. Man bestiller dag og tid hos vandforsyningen, når man skal have vandet sin have. Det betaler man så efter. Hvis én højere oppe ad bjerget, åbner lemmen, så vandet løber ind på hans grund, så snyder han de matrikler, der ligger lavere end ham og som oprindeligt har bestilt vandet, og også skal betale for det. Vandforsyningen har store skemaer over hvem der skal have vand hvornår.P1050757
Året rundt, bliver disse levadaer vedligeholdt. Nøjagtig som vores egne vandløb gør. (Eller gjorde, for det er sparet væk) Jeg gad godt have set dette vandløb de sidste to dage vi var på Madeira. Der kunne disse mænd vis kun arbejde der i dykkerdragter. P1050929
Her ved denne levada, fortæller og viser den norske guide Freddy os spisekastanjen.

22 kommentarer:

  1. Sådan en slædetur tror jeg nu nok at jeg kunne overtales til. Går ud fra at dem der styrer ved hvad de gør, men det er da et lidt særligt koncept med slæder på asfalt.

    Spændende koncept med de vandingskanaler og et glimrende eksempel på at selv noget er gammeldags er der ingen grund til at ændre på det - hvis det virker. Og det gør det tilsyneladende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi kunne såmænd også godt overtales til en slædetur, men vi havde bestilt returbillet med svævebanen, fordi vi skulle skåne Allan knæ for overbelastning. Slæderne betød ekstra km at gå, og de skridt ville vi hellere gå oppe i Monte. De er et sjovt koncept.
      Det er (var) utroligt spændende at høre og se det. Helt anderledes end at læse om det. Det virker fantastisk. Det er øens eneste mulighed for at få vand - ikke bare til havebrug - men vandforbruget til hele øen. Det opsamles i kæmpe store vandbassiner, som leder det videre.

      Slet
  2. Haha - så du troede, at du hang i en wire ud over en bjergside :-) - jeg kunne nu godt tænke mig sådan en slædetur. Som Overleveren siger, er det lidt sjovt, fordi det foregår på asfalt.
    Fine ponchoer.
    Levadavandring har jeg hørt så meget om ... det må de til gengæld gerne have for sig selv, men sådan er vi heldigvis så forskellige :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja lidt i den stil som man ser på diverse legepladser ;-) slædeturen er uden tvivl sjov, men en kort og dyr tur, og så skal man huske at bestille taxa, hvis ikke man vil gå ned, eller op igen, ad bjerget ;-)
      Vi skal ikke være ens allesammen. Vi ville til hver en tid gå levadavandringer hvis vi kom derned igen. ;-) Bortset fra højden, så er der jo ikke meget forskel på de vandringer, vi ellers bruger vores ferier og fritid på.

      Slet
  3. Noget af en attraktion... men nej tak... Jeg kan liiige klare Tivolis gamle rutchebane!
    Kirken er fascinerende. Og håndarbejdet havde jeg nok kigget nærmere efter i sømmene!
    Jeg har også hørt/læst om levadavandringer. Det virker både spændende og krævende?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tivolis rutchebane synes jeg er sjov, men det kan vist ikke rigtigt sammenlignes. Jeg tror slæderne giver en noget roligere tur.
      Du må nøjes med mit billede ;-)
      Levadavandringer findes i 3 sværhedsgrader. Vi valgte den i midten, da den mest krævende var en flerdagestur med rygsæk og overnatning under åben himmel og mange, mange kilometers vandring. Vi synes ikke de er krævende overhovedet, man skal bare have en god balance, og være vant til at gå.

      Slet
  4. Levadaer findes åbenbart i alle størrelser. Stien ved siden af ser til gengæld temmelig smal ud, og der ser ud til at være langt ned, hvis man træder forkert. Vurderer guiderne, om man ver fit nok til at gå med, eller er det op til en selv at bedømme? En slædetur ville jeg også gerne prøve, men jeg kan faktisk ikke helt fatte det oprindelige koncept. Var det bare for (de riges) fornøjelse, eller brugte man slæderne til noget 'fornuftigt'?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der ER meget langt ned. Jeg ved ikke om guiderne kan finde på at afvise nogen. Jeg tror at alle selv er meget opsøgende om tureneinden de tilmelder sig. Alle dem vi gik med er vant til at gå/vandre.
      Oprindeligt blev slædemodellen bare brugt af de lokale til at komme nemt og hurtigt ned i byen, men det har udviklet sig til en turistattraktion og til en størrelsesorden ingen havde drømt om.

      Slet
  5. Jeg tog gerne en slædetur, og ville gerne opleve det kildre lidt i maven på vej ned. Det er da en fantastisk god turistattraktion.

    Også jeg har hørt meget om at vandre på levadaerne, og det må være en helt speciel oplevelse. Det kunne være spændende at prøve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Den attraktion er i hvert fald godt efterspurgt, men om det kildrer i maven ved jeg ikke. Der skal jo nogle bump eller hop til, før det sker.
      Vi synes levadavandring er interessant og smukt, og sværhedsgraden nr. 3 lød vældig tillokkende, men også på flere måder farlig. Man kunne ikke vende om og man kunne også fare vild, hvis man gik uden guide.

      Slet
  6. Jeg stemmer med i koret, der vil ud at køre (med de skøre) :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en skam at I ikke kan køre på motorcyklen hel derned :-)

      Slet
  7. Jeg ville nok også ha hoppet ombord i sådan en slæde, og nydt at suse ned af bakken. :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det må være det samme som en god kælketur ;-)

      Slet
  8. Slædeturen er endnu en grund til at tage til Madeira.
    Levadavandringerne ligeså.
    Og den flotte kirke - jeg er helt forgabt i det flotte malede loft.
    Utroligt, der er så frodigt, når de er så afhængige af kunstig vanding.
    Jeg må vist præparere husbonden, der vist endnu anser Madeira for ren charter som i de tidlige år.

    SvarSlet
    Svar
    1. I kan helt sikkert finde masser af steder at vandre, både med og uden guider og husbonden bliver nød til at ændre sin opfattelse af dette feriested.
      Levadaerne er en nødvendighed for at få vand til øen. De blev bygget af slaverne som har slæbt og slæbt, og sådan er det stadig, når der skal renoveres. I dag er det bare ikke slaver men almindelige arbejdere der knokler.

      Slet
  9. Slædeturen fik vi jo aldrig, men jeg tror da, at jeg har set kirken - tænk, jeg bliver pludselig i tvivl, om vi var inde i den, men vi var oppe for at vil tage slæderne ned, men der var lukket, så mon ikke det er den kirke, jeg husker med de malerier på loftet :)
    Jeg har sådan en fin ulden poncho til at hænge, jeg kan desværre ikke passe den nu, men det kommer forhåbentlig til igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder meget sandsynligt, det med kirken, hvis I har taget en masse trappetrin op til den, for den ligger noget højere end slæderne. Når man står oppe ved kirkedøren er menneskerne nedenfor trappen meget, meget små.
      Det skulle nok være muligt at komme til at passe din poncho igen. Der er jo trods alt ikke så meget pasform i sådan en.

      Slet
  10. Det må være meget spændende at besøge Madeira - det er et sted, jeg har til gode opleve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var det også :-)

      Slet
  11. Tak for historierne. Det er velsagtens ikke forbundet med særlig fare at fare ned ad vejen i en sådan kurv. Det er et imponerende vandingssystem de har - men her synes nogle steder at være farlige at gå

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror ikke, der er fare på færde ved sådan en nedtur, men er uheldet ude kan alt selvfølgelig ske.
      Der er SÅ imponerende et system. Her på cementkanten er der godt at gå. Det ser anderledes ud nogle andre steder, hvor der kun er jord, så man kan godt forstå turene bliver aflyst når, eller hvis det har regnet en del.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)