søndag den 22. juli 2012

Roneklint

Det har været en ganske almindelig weekend, og så alligevel ikke. Der er blevet gjort rent, bagt, vasket tøj, ordnet have og den slags ting. Der er også blevet syet endnu et sæt albuebeskyttere til Bacchus. Men vi har også sagt farvel til Mads. Han har ellers ferie til den 1. august, hvor han skal starte nyt job, men hans nye chef ringede og spurgte om han kunne og ville rejse til Spanien om to dage. Det ville Mads gerne, men der var lige et par ting der skulle falde på plads først. Der blev travlhed for både Mads og Allan. Nu sejler Mads rundt ved Afrikas kyst med en gastanker.
Fyrtårnet Roneklint   Roneklint
I går tog Allan og jeg til Roneklint, hvor Camilla stod for dagens hundetur. Vi gik langs stranden. Dvs. der var to der gik hele turen i vandet. Bacchus, den vandhund, han har ikke nok af at gå til svømning hver uge. Bare han ser lidt vand, vil han bade. En hundeven, tog ham resolut med ud på badebroen, hvor de sprang i og fik sig en rigtig svømmetur, mens Camilla badede med alle de hunde der havde lyst. Roneklint Vi sluttede dagen af med den medbragte kaffe. Inden vi kørte hjem og fik mor på en enkelt overnatning.
P1060321 Udflugt til Ronklint
I aften har vi hygget med vores bedste venner, her på matriklen i det allerbedste sommervejr. En gang i vinters købte jeg et rådyr. Det kom på bordet i dag. Jeg skar fileten fri fra benene, og pudsende den helt fri for fedt. Rygbenene blev stegt i en gryde og alt kødet pillet af til en gang dyreragout.
Dyreryg Dyrefilet
Fileterne blev skåret ud til bøf, der stegte få minutter på panden, så de stadig var røde indvendig. De blev serveret med nyopgravede kartofler, og tomatsalat. Sovsen er en rigtig usund men lækker estragonsovs. Et løg skæres i små terninger som klares i smør. Derefter tilsættes ren piskefløde, friskplukket hakket estragon, og sky fra de stegte bøf.
P1060398 Flødeestragonsovs
Sovsen kan evt. jævnes med lidt maizena, så det kan hænge ved de nye kartofler. Vi fik ingen dessert, men nybagt kage til kaffen.
I morgen er det atter arbejdsdag, og vi har let aftensmad. Det er slet ikke så ringe.

8 kommentarer:

  1. Det er skønt, at vejret er blevet til tur på stranden med hundene. Store som små :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er det, selvom både vi og hunde er ude hele året, så er det altid sjovere i godt vejr :-)

      Slet
  2. Sikke en dejlig week-end i har haft, skønne billeder, håber det går bedre med Bacchus albuer.
    lækker mad

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været en dejlig weekend :-) Bacchus ser ud til at trives i stor stil, han bliver dog beskyttet stadig.

      Slet
  3. Dejlige billeder fra en god weekend kan jeg se... børn og hunde og strand giver altid dejlige motiver og du formidler dem så fint.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, skal du have. Vi syntes jo altid det er dejligt at være sammen med børnene, og dele deres interesser. Naturenog mad er også altid godt :-)

      Slet
  4. Årh da for en lækker middag, du serverede der :-)
    Men hvad er det dog for noget vrøvl, du fyrer af i din anden sætning? Jeg kan ikke engang gætte, hvad du mener ;-)
    Hvis du engang 'falder over' et rådyr, som du vil dele med mig, er jeg helt med på den!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kødet var så mørt, at det kunne tykkes med øjenbrynene :-)
      Tænk det har jeg slet ikke selv set :- Fejlen var, at jeg havde fået flyttet højre hånd ET bogstavs længde, og det bliver noget værre volapyk :-) Nu er det rettet.
      Jeg skal nok have dig og rådyret i tankerne :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)