mandag den 8. december 2014

Gløgg i skoven, klejner og andet i køkkenet

P1040516Fredag havde Camilla en fridag. Den valgte hun at tilbringe en stor del af her på Lolland. Hun ankom allerede til middag. Da jeg kom hjem, havde hun lavet eftermiddagskaffe, så vi hyggede med masser af snak, indtil Mads havde fri og kunne slutte sig til os og aftensmaden. Vi fik snakket og hygget godt igennem alle fire.
Lørdag formiddag var hele byen inviteret på vandretur i skoven, for at lære den bedre at kende og høre lidt om skovdrift i almindelighed. Det ville jeg ikke gå glip af, selvom jeg kender skoven rigtigt godt, og heller ikke er på hel bar bund hvad skovdrift angår. Turen blev ledet af skovfogeden der fortalte om skovens særlige kendetegn og om skovdrit i almindelighed. Det var nu ikke den helt store tilslutning til dette arrangement. Måske var det det kolde og fugtige vejr, der holdt dem inde. Det er ikke til at vide, men vi 11 der troppede op, havde et par interessante timer. Vi kom rundt i skoven, hvor vi normalt ikke må færdes. Sådan noget holder jeg meget af. Jeg blev også klogere. Jeg var f.eks. ikke klar over, at vi er nabo til Danmarks 2. største skov. Jeg går ud fra, at den unge skovfoged taler sandt, når han siger det, men googler man, er det ikke det resultat man finder. Ålholm har ca. 4300 ha skov, efter de har solgt noget fra bl.a. i Sorø. Vi sluttede af med gløgg over bål. Nogle få af os blev og holdt skovfogeden med selskab indtil bålet var gået ud. Det var en informationsrig dag om både skoven og Ålholm som helhed.
P1040512 P1040508

Efter den sene frokost gik jeg i gang med at bage klejner, efter min meget gamle opskrift. Jeg havde også planer om ærøpandekager, men den pakke gær røg tilbage i køleskabet, for pludselig var det atter spisetid.
P1040524 P1040528

Det er jo mørkt, når vi står op, og det er ikke hver dag jeg tænker på at lukke døren eller vinduet op, for at se hvordan vejret ser ud. Skal jeg på arbejde, giver det sig selv, når jeg kommer ud. I tirsdags fik vi den første sne. Godt nok kun et lille tyndt lag, som meget hurtigt forsvandt. I dag var der også hvidt derude, helt frem til ved 9-tiden, men det var kun rimfrost. 
P1040535 P1040539

Op på formiddagen kørte jeg efter gran, og fik fat i nogle blomster, så jeg kunne lave de sædvanlige kirkegårdsdekorationer. En til far og en til svigermor. Af resterne blev der en lille buket til min mormor og morfars gravsted også. Buketterne blev lagt på kirkegårdene i går.   
P1040536 P1040544

Far ville være fyldt 94 år i dag, og selvom det i sommers var 7 år siden han døde, er vi, som flere af jer ved, aldrig holdt op med at samles på hans fødselsdag. Vi mødes og spiser grønlangkål, nøjagtig som da han levede. Det bliver dog ikke i aften, på selve dagen, da søster er på arbejde. Jo flere der falder væk, des mere vigtigt er det, for os 8 der er tilbage, at vi alle er samlet. I år mangler vi desværre også svoger.

12 kommentarer:

  1. I er gode til at mødes - det er vi ikke, og da slet ikke i den forbindelse du nævner her.
    Sådan en skovtur ville jeg heller ikke have sagt nejtak til - man kan da bare tage ordentligt tøj på, men 11 var da trods alt et fint lille selskab :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var nogle år, hvor vi så hinandeb alt for lidt. Faktisk kun når mor og far holdt et eller andet. Det var egentlig ikke noget vi ønskede, men sådan blev det bare, med job, børn og hvad man ellers fylder ind i sit liv. Da far døde kunne vi jo se at nu blev det endnu sjældnere, så noget måtte gøres. Mors hjertestop et par år senere, gav endnu en anledning til at holde fast i nogle dage om året til familieesamvær.
      11 var et sølle fremmøde, når hele 'byen', altså flere hundrede, var inviteret, men det anede mig og flere af de fremmødte og dem der står for arrangementet. De gentager en lignende tur, når der kommer blade på træerne igen. Fordelen var at alle kunne høre hvad der blev sagt.

      Slet
  2. Sikke en spændende rundtur... det giver altså noget mere med en kyndig guide!
    Sne har vi ikke fået ... men her var terrassen helt glaseret til morgen... Jeg trippede ud for at fodre fuglene...Og skrev en advarende sms til mormor om at holde sig inde!
    Erik og hans søskende inkl. ægtefæller samles i januar til Gule Ærter, og gerne en gang i sommerhalvåret også. Det er rigtigt hyggeligt... som enebarn er der jo ikke nogen at mødes med!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har været glat nogle morgener, og det er rart st være advaret, også før man sidder bag rattet i bilen.
      Som enebarn, har man ikke altid samme muligheder, du må nøjes med ar nyde samværet med Eriks familie. i bund og grund er det ikke for at fejre far, men bare for at være sammen, men dette passer os fint alle sammen. De andre gange om året vi samles ligger ikk fast, de planlægges hen over året, men vi er bevidst om at holde liv i 'familiemøderne'

      Slet
  3. Du har jo lavet klejner! Det er da også småkager - eller hvad? Desværre er det her i familien kun mig, der gider at spise klejner, så det bliver ikke rigtigt til noget med netop dem. Spændende med en guidet travetur i skoven. Og gløgg over bål er da ret festligt! Hyggeligt, at I bliver ved med at mødes på din afdøde fars fødselsdag..

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det er det vel ofte, men disse er store gærklejner, så drm vil jeg ikke kalde småkager. Klejner er så det eneste jeg gider spise, netop fordi de ikke smager af småkager. Lige nu er det hyggetid, næsten hver dag, med slt det vi har fået fyldt ind i kalenderen.

      Slet
  4. Det er sådan en god idé at mødes for at mindes. Selv har jeg ikke nogen at mødes med eller nogen at mindes (på et gravsted), så jeg er lidt misundelig på den positive måde, men jeg kan se det smukke i, at det lykkes for andre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Gravstedet betyder ingenting for mig, men det betyder utroligt meget for min mor, så jeg stammer mig op den ene gang om året. En egentlig mindedag er det ikke. Det gælder bare om at mødes og være sammen og når vi er sammen, kan det slet ikke undgås at far bliver nævnt i vores snak, men det gør han faktisk altid. Han og mange andre døde lever i blandt os til dagligt.

      Slet
  5. Sikke nogle fine buketter du har bundet. :-)

    SvarSlet
  6. Det var en fin oplevelse, udendørs gløgg! og det er dejlige billeder, du har fra dagen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var en god oplevelse alt sammen og gløgg er slet ikke værst en kold decemberdag.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)