lørdag den 7. juli 2012

De to matrikler og lidt natur

I denne uge smagte vi de første nye kartofler fra egen have eget drivhus, selvom planterne først skulle til at blomstre nu, så var toppen blevet så høj, at den var ved at kvæle mine agurker, så de fem blokke blev gravet op og serveret til en gang fladfisk. Dertil en skål salat bl.a. indeholdende lidt af havens blomster, tallerkensmækkere og morgenfruer.
P1050985 Salat
Fryseren bugner med bær fra haven, så nu må jeg have hjælp af glas og flasker. Forleden aften blev det til et par flasker blandet saft. Jeg må se at få de sidste bær i hus i morgen. Drivhuset kaster også af sig i større mængder nu. Dette er dagens høst.
røde og hvide ribs, samt solbær Hjemmelavet blandet saft høst fra drivhuset
På min cykeltur møder jeg hver dag en masse dyr og fugle. Det er svært at få nogle billeder af det, selvom rådyrene ofte springer lige ud foran min cykel. Tanken strejfer mig ofte, om jeg en dag når at blive væltet af et rådyr. De er ofte uhyre tæt på forhjulet, når de kommer springende. 
Rådyr Fiskehejre
I dag læssede Allan traileren med forskellige maskiner og værktøj og vi kørte til Rødby, for at få lagt lidt af den vilde natur ned. Mens Allan passede maskinparken, sørgede jeg for at fjerne forhindringerne, af nedfaldne grene, på hans vej. 
P1060009 P1060014
Det var en stor hjælp, at have havetraktoren med, men den kan ikke køre alle steder, fordi der er frygteligt ujævnt, så kratrydderen måtte også i brug. Den medbragte mad blev nydt på et par træstubbe.
P1060019 P1060025
Alle grundejere har fået brev om, at vi skal være opmærksom på, om vi har træer der skal beskæres, så grenene ikke er til gene for renovationsbilen. Allan mente, at der var en lille risiko for at et par af vores måske kunne være det. Da vi ikke ønsker en regning fra grundejerforeningen, så tog vi selv affære for en sikkerheds skyld. Allan skar og jeg slæbte væk. Vi tror nu alligevel ikke de generede nogen, men det pyntede da.
P1060033 P1060053
Nu ligger der op til flere bunker derude, som bare skal køres væk. Der var jo ikke plads til mere på traileren. Vi har stadig masser af natur tilbage, men det får lov at ligge som i naturskovene, indtil der kommer andre love og regler der skal overholdes. 
P1060021  P1060054 
En lille tudse reddede livet. Den kom springende ud fra det høje græs, da Allan kørte med traktoren. Derefter jagtede jeg den med fotografiapparatet. Den var ikke nem at fange. Hver gang jeg havde den lige i fokus, så sprang den afsted. Nemmere var det at fange fyrretræerne.
Tudse fyrretræ
Mark sendte en sms i aftes, at de havde lyst til at se os til en gang mad i aften, hvis vi kunne komme med så kort varsel. Han synes, det var så længe siden, at vi havde set hinanden, sådan rigtigt, hvor der har været tid til snak og hygge. De har haft travlt med ombygning af hus. Nu er stuen og køkkenet blevet færdigt, og det er bare så flot. Vores cykler står klar, og det varer ikke længe før vi også selv er det.

10 kommentarer:

  1. Der er noget at se til........... Men fint bliver det , jo når det er gjort.....

    Synes godt nok at dine tomater er vældig fine.... Mine er bare grønne............

    Lyder hyggeligt sådan at blive inviteret på hygge og mad.........

    Rigtig god fornøjelse ..

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vælter mig snart i tomater. Til gengæld er mine agurker langt bagud, der er kun et par blomster.
      Det er dejligt, og tak skal du have :-)

      Slet
    2. Hihihi og hos os, vælter vi os i agurker.... Faktisk tror jeg snart at det er ved at være slut med dem... Men.. øjjj vi har også spist mange......

      Hyggehygge
      Marianne

      Slet
    3. Ja, det havde jeg læst :-) Håber jeres tomater er klar til I kommer hjem fra ferien :-)

      Slet
  2. Uha sådan ser der også ud på en del af grunden her i Sverige, det er godt med motoriseret kraft til at tæmme naturen lidt.. :-)
    God aften sammen med de unge.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådanne grunde skal være det rene natur, synes vi. De skal ikke laves om til parcelhushaver, det er synd, og det siger servitutterne faktisk også, så grundejerforeningen har lidt at kæmpe med. Vi står ikke for skud, først og fremmest er det de meget velholdte parcelhushaver.
      Tak, vi havde en rigtig dejlig aften hvor vi sad ude i det skønne vejr lige til vi forlod dem.

      Slet
  3. Renovationsvogn? Er det fordi, træerne rækker ud over vejen, for der kommer vel ikke renovationsvogn på jeres grund?
    Ih hvor jeg glæder mig til at få mit drivhus (det er indkøbt, men endnu ikke leveret) - spændt på at se, om I når at få nogle agurker :-)
    I høster åbenbart mange chilier? Kan I bruge så mange, eller sylter/fryser du dem?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er derfor. Nej vi har ingen renovationsordning.
      Indtil nu har vi spist os ud af alt i drivhuset, men jeg har planer om både at sylte og fryse chili, og jeg kan godt forstå du glæder dig til du får dit eget drivhus.
      Jeg er også spændt på om jeg får nogle agurker :-)

      Slet
  4. Ser ud til at være en grund hvor der er verdens bedste grund til at bruge maskiner :-) Ser ud til at I har haft en god og travl dag med rydningen og endnu bedre.. at I fik maden serveret bagefter.

    Håber i dag bliver lige så god for jer..

    SvarSlet
    Svar
    1. Maskiner er en meget stor hjælp, så det tog faktisk kun 2 timer at få klaret dagens arbejde, da maskinparken var kørt i stilling :-)
      Det er altid dejligt, når man slet ikke skal tænke på aftensmad, men bare sætte sig til bords.
      Tak, det skal nok blive en god dag. Håber det samme hos jer.

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)