mandag den 4. august 2014

Bjärehalvöen, cykling og vandring på Hallandsåsen

Som sædvanlig havde vi cyklerne med, men hjemmefra havde jeg sagt, jeg tvivler altså på vi får dem brugt, for der er langt til alting, så vi når ikke at se andet end øde marker og skovstrækninger, og helt ærligt tror jeg altså vi kommer til at skubbe mere med cyklerne end vi sidder på dem. Allan var ikke helt overbevist, han mente vi skulle cykle ud til Hovs hallar, indtil jeg sagde det betød 2 x 35 km. P1020510
Lige så meget tjek han har på, hvor vi skal hen. Lige så lidt ved han om afstande til vores udflugter i det område vi skal feriere i. På landkortet ligger det jo rimeligt tæt. Han ville nu alligevel gerne læsse cyklerne og have dem med, for det ville altså være ærgerligt at stå og mangle dem. Der er jo også flade strækninger i bjergene, var hans kommentar. Cyklerne fik dog lov at holde fri, mens vi tog bilen og rygsækken. P1020509
Jeg havde fundet et interessant sted, ud fra tekst og billeder: To ‘tosser’ i Ysby, der havde gang i alt muligt i hus og have. Kunstværker, gammelt skrammel, lopper, forskellige dyr. Kort sagt, alt mellem himmel og jord og med tilhørende nyåbnet café. Da vi nåede frem, var der ikke åbent. Det så heller ikke ud til det ville ske. Herhjemme har jeg fundet ud af at stedet lukkede sidste år.

P1020512 P1020516

På vores tur rundt efter oplevelser, så vi alt og ingenting. Jeg havde læst, at man kunne besøge isfabrikken. Det kunne da være interessant at se. Desværre var det kun gennem noget meget uklart glas med tremmer for, men vi fik da smagt deres is. En is med smag i, lige fra fabrikken og der var gang i svingdøren, for mange kommer dertil for at købe hele ispakninger med hjem. På vores besøgsdag, var der store og fine tilbud på billig literis, fordi der var fejl i produktionen. Hvad fejlen gik ud på glemte jeg at spørge om, men tænker at det blot er en blandet variant.
I nærheden af Sinarpsdalen, kørte vi en tur ad P1020530Axeltorpvejen, og endte med at køre rundt på små bitte smalle og snoede bjergveje, ikke bredere end en god cykelsti. Selv en cyklist kunne vi ikke komme udenom, men det var en cykelrytter, så han kørte pænt stærkt, så vi blev bagved til han drejede af. Vi mødte også et par modgående bilister, så der skulle bakkes, og der skulle bakkes langt, ind imellem og der vil jeg altså helst ud ad bilen, men smukt var der, med de røde blomster i vejkanten. Billederne må I selv fremkalde på nethinden.
P1020526 P1020527

I Sinarpsdalen skulle stierne været brede og fine til børnefamilier med klapvogne og lignende, og der måtte der da være dejligt svalt og køligt. Vi passerede det første pæne stykke, hvor der bestemt kun kan komme klapvogne med, hvis de bliver båret over broer, grøfter, sten og trærødder. Da vi kom ud på det åbne stykke, var det opad og opad, nøjagtig som ved Sindbjerg og Stoubjerg ved Silkeborgsøerne. Det er ikke et terræn jeg forbinder med egnet til klapvogne. Allan orkede ikke at tage turen over bjerget, og det var ærlig talt så varmt, at jeg slet ikke prøvede at overtale ham, så vi vendte om igen. P1020533
I Boarp var der et lille væveri, som man kunne se, men det var kun færdigvarerne. Selve produktionen kunne følges på et tv der hang på væggen. Det er ikke helt det samme, som at stå lige ved siden af. Tæt på lå flere store butikker, som Allan ville se nærmere på. Efterhånden var dagen ved at være gået, så vi vendte hjem til campingpladsen og tændte op i grillen..

P1020541
Næste morgen pakkede vi vores habengut og forlod den skønne udsigt, for at fortsætte længere nordpå.  

14 kommentarer:

  1. Sikke et smukt område I har besøgt og det lyder da til det har været en dejlig ferie, hvor I også har haft det varmt :-) Ja, godt man er god til hver sine ting, så man som mand og kone kan supplere hinanden :-)

    I Åbybro har vi vores eget mejeri, hvor de laver hjemmelavet is, der er og bliver det bedste... Ha´ en god ugestarter Pia!

    Kram fra DK - OddStyle

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var både en dejlig og varm ferie :-)
      Det er rigtigt fint, at vi har hver vores kompentancer, de giver mere overskud til begge parter.
      Egentlig er det jo mærkeligt, at det er sådan, for det samme is kan købes forskellige steder, måske er der noget psykologisk med i spillet.
      Tak i lige måde til dig.

      Slet
  2. Det er et dejligt område I har været i, og ja også ret kuperet.. :-) Jeg ville nok også fravælge cykelturene derovre, det går vel meget op og ned til mine ben.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, både dejligt og kuperet, men også lange øde strækninger. Der er bilen altså lidt sjovere, trods alt :-)

      Slet
  3. Der er altså træls, når udflugtsmål er ikkeeksisterende eller bare lukkede! Jeg føler mg så snydt! Vi prøvede det forrige gang i London; annoncerede udstillinger havde fundet sted, eller var ikke åbnet endnu! Hrmpf!
    Nu er der heldigvis meget andet at se på, både i London og i Sverige....
    Naturen er smuk og så forskellig fra flade Danmark. Min cykel var blevet hjemme!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Træls og snydt er de rette ord, og især når turistbrochuren var fra i år. Det må kunne gøres bedre.
      Vi finder heldigvis også bare noget andet at foretage os, uanset hvor vi befinder os.
      Vi brugte cyklerne senere, når nu vi havde dem med.

      Slet
  4. Interessant at høre om en del af Sverige, som vi ikke kender så godt.
    Irriterende med fejlagtige turistbrochurer!
    Jeg kan nu godt forstå, at I ikke måtte komme ind til isproduktionen - jeg ville nødig spise is, hvor jeg vidste, at alle mulige og umulige mennesker havde bevæget sig rundt i samme rum - til gengæld synes jeg jo godt, at man burde kunne se et væveri :-)

    SvarSlet
  5. Man kunne jo forestille sig at der var lavet en gang med vinduer langs produktionen, eller bare små kighuller, for selvfølgelig skal man ikke rende rundt inde mellem det hele.
    I væveriet er de måske bange for man stikket fingrene i 'maskinerne'
    Turistbrochurer er som alle andre reklamer, ikke altid troværdige ;-)

    SvarSlet
  6. Dejlige Sverige, siger jeg bare til dine naturbeskrivelser. Jeg noterer flittigt, for vi har en "Pinsebevægelse", hvor vi bevæger os i Pinsen, og da 2/8 af bevægelsen har et dejligt hus i Sverige, er det i Sverige, vi bevæger os. Og vi sætter sjældent tid af til at besøge seværdigheder, så lige der kan vi leve med de lukkede af slagsen. Ellers er de ret irriterende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er masser af vandreområder, men når det er ferie, kan vi godt lide en god blanding af det hele. I øvrigt er et alsidigt liv, også i hverdagen, langt at foretrække efter min mening :-)

      Slet
  7. Hvor er der dog smukt i Sverige - og sikke en dejlig tur I har haft, og heldige med vejret var I også, så kan sommerferien ikke være bedre. Og i øvrigt: velkommen hjem igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har ikke så meget at klage over :-) Fordelen ved at have eget hus med, er jo at man ikke behøver at blive samme sted hele ferien. Tak - ude godt, men hjemme bedst.

      Slet
  8. Det lyder lidt som der er for stor uoverensstemmelse mellem de beskrevne oplevelser og de faktiske, men det må man vel tage med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi ved jo nok alle at reklamer skal tages med et gran salt. Heldigvis lukker og slukker naturen aldrig, og den har heller ingen faste besøgstider. :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)