søndag den 7. december 2014

En tur i kanen – minder fra barndomstiden

Jeg mindes med glæde min barndom, som jeg trods alt ikke synes er så forfærdelig længe siden. Alligevel ved jeg at mange jævnaldrende, ikke har oplevet så gammeldags en barndom, som jeg er vokset op i. Bl.a. det iskolde værelse med is på de indvendige ruder. 
Sengebund 1Min allerførste seng husker jeg ikke og mor heller ikke. Jeg husker begge mine søskendes første seng, men ingen af dem har jeg ligget i. Jeg husker jeg fik en brugt 'voksenseng’. Sengebunden var på samme måde, som mine forældres. Metal-spiral-fjedre spændt ud over hele bunden. Ovenpå disse fjedre lå noget kraftigt gråt lærred. Der skulle jo nødig gå hul på krøluldsmadrassen, som også skulle beskyttes mod rustskade.
I hovedgærdet, ovenpå madrassen, lå en skråpude, også af krøluld.
Der var meget tilbehør til sengene på det tidspunkt. På krøluldsmadrassen blev lagt et gråt tæppe. Noget der lignede de såkaldte hundetæpper i dag. Derefter kom en underdyne - eller flere... inden lagnet og evt. et 'rumpestykke' som man bruger på hospitalerne, blev lagt. Til sidst kom hovedpude og dyne, og om vinteren endnu et tæppe, så man kunne holde varmen. 
Sengebund 2 Sengebund med fjedre

I mit barndomshjem, lavede vi alting selv. Når der var slagtet gæs og ænder, blev dunene sorteret fra fjerene. Jeg kan stadig se min mormor sidde på sin elskede trebenede malkeskammel og plukke, skolde og pille fjerkræ. Alle fjerene samlede hun i det store forklæde hun altid bar. Dunene kom i gruekedlen og blev varmet godt op, så evt. fedt, der var trukket med ud af fjerkræet under plukningen forsvandt. Man skulle huske at lægge låg på gruekedlen. Ellers fløj dunene rundt i hele vaskehuset.
Gl. høstdag MønNår dunene var fine og rene, og man havde samlet nok, blev der syet nye dyner og underdyner af stribet bolster, hvis ikke vårene allerede lå og ventede på dette fyld. Til de stribede underdyner brugte man de lidt grovere dun og fjer. De allerfineste af slagsen blev gemt til overdyner og hovedpuder. Dynerne var ret tunge, men vi kendte på det tidspunkt ikke til andet. Dynerne skulle rystes med nogle dages mellemrum, fordi fjerene endte i benenden, og dynen kunne let ende på gulvet midt om natten.  Min lidt yngre kusine har, i sit voksne liv for få år siden, fortalt, at hun mindes de dejlige barndomsferier, hun havde på Lolland, med undtagelse af dynerne, som åbenbart var hendes helt store mareridt. Når hun blev puttet godnat, følte hun, at det var umuligt at røre på sig, eller at trække vejret før næste morgen. Stakkels barn tænker jeg stadig, når jeg kommer til at tænke på det. 
Der var intet så godt, som når mor havde lagt rent sengetøj på. Så skulle vi bruge skammel for at komme i seng, så højt lå vi - og også dejligt blødt. Vi følte os som prinsessen på ærten. Om vinteren blev nattøjet hentet ind i stuen, hvor det blev varmet foran kakkelovnen. Der blev lagt en varmedunk i hver seng. Vi sov med både natsokker og sengetrøje, og var det rigtig vinter og koldt, blev vi pakket ind i et tæppe, inden dynen blev lagt over os. Måske et tæppe ovenpå dynen også. Det var bare med at holde fingrene under dynen, for der var isende koldt og det samme var næsetippen.
P1030320aDet hændte vi skulle sove hos min moster. Så var der hele fem unger der skulle have varmedunk. Deres egne to og os tre søskende. Derfor blev der lagt mursten på kakkelovnen. Når de var godt gennemvarmede blev de pakket ind i avispapir og derefter et håndklæde eller lignende, så vi ikke brændte os. Sådan et par mursten var stadig meget varme næste morgen. Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har frosset om natten, men det var koldt både at gå i seng og stå op.
Selvom vi har radiator i soveværelset, er der aldrig tændt for varmen. Tvært imod står vinduet åbent hele døgnet, året rundt. Varmedunk og tæpper hører også kun barndommen til. Jeg kan slet ikke sove i et rum med varme på. Mine søskende og mor har det på samme måde. Alligevel tænker jeg tit på hvor priviigerede vi er i dag. Husene er i sig selv lunere end det var i min barndom.
.

14 kommentarer:

  1. Herligt indlæg, der får gamle erindringer frem - om varmedunke, om varme sten, om voldsomt tunge dyner hos min mormor, om dyner der skulle holde i mange. mange år, om is på vinduerne og et koldt gulv at stå op på. Det er så (med tryk på) dejligt at få sat gang i associationerne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ren nostalgi. Det er både dejligt og hyggeligt at tænke på alt det der var hverdag dengang. Noget jeg husker som en skøn tid, og noget jeg faktisk kan glæde mig over at have været en del af. Alligevel ønsker jeg ikke tiden tilbage.

      Slet
  2. Jeg kan nikke genkendende til næsten det hele, men mor har aldrig renset fjer eller dun i gruekedlen. Vores blev sendt til et renseri og kom retur som dyner eller puder, men jeg husker glimrende de dyner, hvor alt fyldet altid lå nede i benenden :-)
    Og de der knirkende sengefjedre ... var ikke altid særlig rare at høre på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hos os har pengene nok været mindre, vil jeg tro. Gårdejere var jo altid rige, ved du nok ;-) Selvom min morfar var gårdmandssøn, så er han opvokset med at man laver ALT selv. Dyner, sæbe, øl osv. Han har taget det med sig i sin familie, og givet det videre.
      Jeg husker nu ikke sengene i vores hjem har været særlig støjende eller knirkende. Jeg husker dog de af og til blev strammet op, eller nye fjedre sat i. Far havde jo lagre af sådan noget, da han også reparerede sådan noget for folk.

      Slet
  3. På ferie hos bedstemor var der is på de små tagvinduer, varmedunk i gummi og tunge dyner både under og over. Kolde gulve, trods kludetæpper; man kunne hurtigt hoppe under dynen!
    Bedstefar havde ikke høns, men brevduer; så det var sommerfest, når der kom duer på bordet....

    SvarSlet
    Svar
    1. Da varmedunken i gummi kom, var det stor luksus, den kunne man jo nærmest ligge på eller have på maven, eller 'sno' om sig, alt efter hvor man gerne ville gennemvarmes.
      Duer og sommerfest, lyder også som et dejligt minde. Jeg gætter på I spiste duerne, eller tager jeg mon helt fejl? Det er mange år siden jeg har smagt en due, men jeg husker det som en god spise.

      Slet
  4. Dejligt indlæg om dengang det var før, jeg husker de tunge dyner og varmedunken fra ferier hos mormor og morfar.
    God søndag hos jer

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt som tiden forandres. I dag er det lette dyner og varmetæppe, hvis der skal fyres op til sengetid.
      Tak og du har uden tvivl også haft en af den skønne søndage endnu en gang.

      Slet
  5. Sikke dejlige minder du bringer frem om olmerdunsdynerne, som jeg også har sovet i, men jeg kan ikke lige huske hos hvem - det må næsten have været hos mormor. Det var så skønt. Nu har jeg jo selv anskaffet mig en kugledyne af hensyn til min sygdom, og den vejer hele syv kilo, og den minder mig om barndommens olmerdun. Jeg sover også med vinduet åbent stort set hele året, og jeg kravler helt ned under dynen, og det er så skønt. Det er vigtigt at sove godt *hele* natten.

    SvarSlet
    Svar
    1. I dag tror jeg nok jeg ville blive kvalt i sådan en tung dyne. Jeg har ikke meget over mig i dag, oftest overhovedet ingenting, men det skal være indenfor rækkevidde.
      Det jeg oftest bemærker er, at selv folk der er ÆLDRE end jeg, kun kender disse dyner fra deres bedsteforældre. Når Allan og jeg taler om vores opvækst, skulle man tro, at jeg var den ældste og han er faktisk 7½ år ældre. Alligevel misunder han mig tit min barndom, fordi den har været meget rigere på mange andre punkter.
      En god nattesøvn er guld værd.

      Slet
  6. Min mor lavede også selv dyner og puder,hun syede selv kanaler i bolsteret, Vi lå tre søstre i to senge, jeg ville så gerne læse inden jeg skulle sove, men det passede ikke de to andre, så jeg lå med en lommelygte under dynen og var ved at blive kvalt.Sengetøjet var dejlig varmt,det var vi godt tilfreds med, så når mor bad aftenbøn med os, vi bad jeg er træt og går til ro, når vi kom til: fader se med kærlig hed til mit ringe leje ned, syntes vi det var uretfærdig over for far og mor, som så lavede det om til:se med kærlig hed ned til far og mors lille pige.Nu er der kun mig tilbage, det er frygteligt tomt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kanaler i dynen er en god opfindelse. Jeg husker ikke, hvornår de indtig vort hjem. Jeg husker Allan og jeg fik lavet nye dyner, da vi flyttede sammen for 41 år siden. Flere i en seng var jo almindelig hverdag for mange på et tidspunkt. Vi er dog kun krøbet sammen for hyggens skyld.
      Jeg har ogsålæst med lommelygte indtil mor syede forhæng til vores senge, så vi lå i hver vores 'himmelseng'. Der er en sød omskrivning af aftenbønnen.
      At det føles tomt, når man er den sidste i flokken, der er tilbage, har jeg desværre hørt før. Jeg håber at du har andre værdier at glædes over i dit liv. Jeg er ikke på Google+ og kan derfor ikke komme ind på din profil, men glæder mig over at du dukker op her med mellemrum.

      Slet
  7. Sjovt sådan en forskel - jeg er født i 64, men lidt nord for Kbh. og har altid bare haft en seng med madras, lagen og dyne....Alt det du beskriver er end ikke noget, jeg oplevede hos mine bedsteforældre. Dog elskede jeg de tunge dyner hos min mormor og morfar og bedst var det, hvis man kunne ligge under 2 på en gang - det nød min kusine og jeg :-). Tak for historien.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er, eller kan være, store forskelle på selv små afstande. Nogle gange behøver man blot krydse gaden eller gå ind til naboen. Jeg er fra 55, og 9 år betyder også en stor del. Jeg husker ikke helt hvornår alt dette under-overdyne- og madrasverden forsvandt fra barndomshjemmet, men formentlig omkring skolealderen. De klassekammerater jeg har haft med hjemme til overnatning, har kun stiftet bekendskab med den tunge dyne.
      Når min kusine og jeg sov sammen, hvad vi ofte gjorde, så lå vi og killede hindanden på ryggen på skift, indtil vi faldt i søvn. To dyner må have været ekstra tunge :-)

      Slet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)