Kullen i Sverige

Inden weekendens aftale, nåede vi frem til campingpladsen First Camp Mölle, som endnu ikke havde lukket ned for sæsonen. Vi fik hurtigt stillet op, og kørte afsted til Kullen, hvor vi brugte hele eftermiddagen og den tidlige aften til at vandre rundt.
Vi fulgte de afmærkede vandrestier, som egentlig er et misvisende ord, da det mere er gedestier. Vi klatrede lige så meget rundt på klipperne, som vi gik. Og det gjaldt om at holde godt fast i klippestenene, for ikke at blæse omkuld, eller ned ad skrænterne. Det stormede gevaldigt, og det blæste mere og mere op. Store vatkugler, af skumsprøjt, fløj rundt i luften langt inde på land. Vi besteg en masse forhindringer og nåede endelig frem til Silvergrotten. Et par personer var i færd med en halsbrækkende klatring længere fremme.  Selvom ruten bestemt ikke så ud til at blive lettere, tvivlede vi dog på, at de fulgte den afmærkede rute. Vi vendte om, og gik samme vej tilbage.    
På vej tilbage til campingpladsen, lavede vi et par afstikkere. Bl.a. til havnen, og jeg var sikker på det var mennesker jeg kunne se, som små prikker langt ude i vandet. Allan skulle overbevises, og mindsanten om ikke det var surfere i massevis. De var mere nede i vandet, end ovenpå. 
Der er rigtigt meget natur, at se på Kullen, og vi ville gerne opleve endnu mere af det næste dag. Men vi havde et problem med campingvognen, som ikke er helt nem at få med alle steder. Nogle steder er den endda direkte uønsket. Der var kun ganske få turister på campingpladsen, så vi fik lov at lade vognen stå der, blot vi afregnede først. Den aftale var vi meget glade for. Næste morgen kørte vi lidt rundt i omegnen. Vi kiggede ind outletbutikken Kosta Boda, som Inge foreslog.
Vi kørte derefter til Himmelstorp, hvor vi så den gamle gård. Derfra begav vi os ud på den blå rute, en 6 km vandretur, hvor der stod, at den ikke var for gangbesværede. Vi måtte jo bare vende om, hvis det blev for meget for Allan.  
Vi gik og gik. Flere steder var der meget fedtet og glat. Det blev mere og mere stjelt, og den sidste del af ruten, inden vi nåede toppen, var meget stejl. Vi kunne gå videre, men det så endnu mere stejlt ud, så vi tog den kendte rute tilbage, efter at have nydt udsigten på toppen.
På nedturen, opdagede jeg denne svamp, som man vel med rette kan kalde en fluesvamp! Vi nåede ikke at få alle fluerne med, de fløj da vi nærmede os for at tage billeder.
Det blev et par dage med masser af oplevelser. Måske dukker der et par historier op her på bloggen på et senere tidspunkt!