lørdag den 23. oktober 2010

Opfriskning og vinterklargøring

Det trængte gevalding det rum, som har skiftet funktion fra vi i sin tid byggede huset. Det startede med at være et bryggers, hvor jeg kunne, slagte gris, ordne havens grønsager og vaske børnenes støvler osv. Men da børnene blev for store til potten, var der somme tider gevaldig trængsel på badeværelset. Og da Allan er blikkenslager og vvs-mand, var det let for os at installeret toilet m.v., og det har vi efterfølgende haft meget glæde af. Senere har Allan lagt gulvvarme, og jeg har lagt fliser på gulvet og malet vægge et par gange, men det er efterhånden meget længe siden, og nu skulle det altså være. Allan har brugt ugen på at pille skabe og håndvask ned, samt rive tapet af og lappe hullerne i væggen.

PA183033 a PA233069

I dag gik jeg i gang med at sætte fliser op, der hvor håndvasken normalt sidder. Det er noget vi har talt om i flere år, men aldrig har fået gjort noget ved.

PA233074 PA233080

Mens jeg, for det meste, kunne arbejde inde i varmen, var Allan ude i kulden for at gøre campingvognen klar til vinteren, så vi kan få den kørt til vinteropbevaring. Laderen virkede ikke, så vi har måtte købe en ny. I dag har han afmonteret dem gamle lader. Ligesom han har tømt vandbeholdere og slanger for vand, så det ikke frostspringer i vinter.

PA233086

Vi ved godt hvad vi skal få tiden til at gå med i morgen.

2 kommentarer:

  1. Ih hvor er I flittige, det skal nok blive godt...God arbejdslyst.....og god søndag...

    SvarSlet
  2. Tak Annemarie, det tror jeg også det bliver.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)