søndag den 17. oktober 2010

Hvorfor blogge

Det er noget der har rumsteret i mine tanker de seneste år. Ikke fordi jeg har læst blogge sådan generelt, overhovedet ikke, men af og til, når jeg har ledt efter noget på nettet, er der dukket interessante ting op, og pludselig er jeg havnet et helt andet sted end tiltænkt. Det sker i øvrigt alt for tit, fordi der er så meget spændende indenfor rækkevidde. Når jeg så er landet på en blog, har jeg tænkt, at det kunne jeg da også kaste mig ud i, men jeg har alligevel holdt mig tilbage, fordi jeg var klar over, at det var tidskrævende, og sådanne tidskrævende projekter har jeg rigeligt af, da jeg elsker at stikke næsen i alt mellem himmel og jord. Jeg vil nemlig gerne det hele, og det er der jo ingen der kan. Jeg har så haft en lille og lang kamp med mig selv, men har, som nogen allerede har observeret, kastet mig ud i det. Jeg skriver jo alligevel dagbog og notater, og gemmer alverdens udklip …….alt for mange…… og alligevel ikke nok. Så kunne jeg jo ligeså godt skrive på en blog, og samle en del af det der. Så er jeg sikker på det ikke bliver brændt af den dag nogen skal rydde op efter mig. 

P7062333 P9132754

Som slægtsforsker, og interessen i bevaring af gamle billeder,hvor jeg i Sakskøbing Lokalhistoriske Arkiv, som rigtigt mange andre også gør, hjælper med  datering af gamle begivenheder, opklaring af navne, bygninger osv., når Arkivet råber om hjælp på nettet, således at gamle billeder for Sakskøbing og omegn bliver så fyldestgørende som muligt, til glæde for fremtidens slægts- og historieinteresserede. Der er mange andre steder jeg får rodet mig ud i noget, så det var jo en oplagt sag, at starte en blog og skrive min egen livshistorie. Dagbogen slipper jeg ikke helt, da der, trods alt, er for mange private ting, som jeg ikke ønsker at offentliggøre. Måske hvis jeg kunne sende det ud i æteren til læsning om et par hundrede år eller mere.

Jeg havde slet ikke regnet med at blive opdaget, uden selv at vise mit ansigt på nogle blogge først. Men pludselig var der én helt nede i Holland, der som den første fik øje på mig, bortset fra et enkelt familiemedlem som vidste jeg var gået i gang, og det var da spændende. Jeg hygger mig ved dette skriveri, og har "travlt nok med at passe mit eget.” Selvfølgelig er det da dejligt, at nogen overhovedet gider læse det jeg skriver, og en kommentar, er da også skønt. Men jeg skriver primært ikke, for at få en masse kommentarer, det er ikke et must for mig. Ligesom jeg ikke vil være den flittigste til at kommentere hos andre. Det betyder bestemt ikke, at jeg ikke læser med, jeg kan jo slet ikke lade være. 

P9192860 PA153023

Min plan er også, at jeg bestemt ikke skal skrive et indlæg hver eneste dag, og det stadie, har jeg flere gange besluttet mig for at være nået til, men det er svært at lade være. Jeg har stadig en mening om, at jeg ikke skal skrive så tit, hvornår det så end bliver. Lige nu har jeg bare så mange emner, jeg gerne vil have gemt for fremtiden, og så bliver jeg også grebet af det andre skriver om, for slet ikke at tale om bloglegen, som jeg syntes er rigtig sjov.

Jeg skriver som nævnt, blot for at fortælle mit livs historie. Billederne har intet med indlægget at gøre, de er bare sat ind for at krydre siden lidt med naturen omkring mig, som jeg holder rigtigt meget af.  

4 kommentarer:

  1. Spændende at læse hvordan og hvorfor du kom igang Pia.. og du har ret, det er tidskrævende, men også meget sjovt og inspirerende. Og så er det da sjovt, når der er andre end en selv og de allernærmeste der gider læse og se de billeder man lægger ud... :-)

    SvarSlet
  2. Som taget ud af min mund Inge:-)

    SvarSlet
  3. Ja, jeg startede også som du gjorde bare for min egen fornøjelse og det er det stadig, og det er da dejligt at andre gider at kommentere på indlæg, også når det kun er billeder jeg har lagt på....Jeg synes også at det er dejligt at læse andres blogge og på den måde kan følge med i andres liv så meget som de nu har lyst til at dele med os andre bloggere...Og lige pludselig er der jo også en masse som faktisk bekymrer sig om en, og giver nogle opmuntrende ord når tingene ikke går så godt....Jeg kan heller ikke nå at svare på alt, men det skal man jo heller ikke selvom man gerne vil...Så fortsæt du bare med blogge, jeg kigger tit forbi selvom jeg ikke altid sender en kommentar......;-D

    SvarSlet
  4. Jeg fortsætter Annemarie, og hvis der kommer en dag hvor det er blevet en sur pligt, så er jeg stoppet :-) Jeg gider nemlig kun det der er sjovt, når jeg selv kan bestemme, og det kan jeg jo heldigvis her ☺

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Jeg svarer også på kommentarer til gamle indlæg. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)