søndag den 10. oktober 2010

En tur hos spejderne

Spejderne i Sakskøbing holder et kæmpe loppemarked i Sakskøbing to gange hvert år. Vi har aldrig selv været der, men vi har tit læst og hørt om det, og også selv jævnligt ringet til spejderne, når vi havde noget vi ville af med, som vi trods alt syntes var for godt til lossepladsen. Og efter mor var med til en gennemgribende oprydning i sit eget store hus, inden hun flyttede i lejlighed, blev der også et par store trailere og en kassebil fyldt med alt, lige fra møbler til nips. I går, lørdag tog vi afsted for at se det med egne øjne.

Loppemarked

Det var imponerende stort, det loppemarked, en kæmpe lagerhal var fyldt til bristepunktet med alt mellem himmel og jord, samt hundredevis af mennesker. Der var overdækkede lagre og udhus med loppeefekter. Der var opstillet teltboder ude, og en hel del varer stod under helt åben himmel. Spejderne sælgerne fortalte, at der hvert år bliver stjålet en masse varer på loppemarkedet. Varerne var rørende billige. Tænk, at man ikke engang vil give FEM kroner for en lampe, telefon, porcelæn osv., men hellere blive erklæret for tyv. Der bliver arrangeret busture, for indvandrere, hvert år. Da loppemarkedet åbnede kom 3 store busser med plads til ca 50 pers. i hver. Disse indvandrere køber stort ind. Det har jeg set før, da jeg selv stod som sælger i idrætsforeningen her i byen. Hvert eneste familie slæbte afsted med alt hvad de kunne bære. Gamle ledninger, tøj, bulede gryder, porcelæn og møbler. Så meget, at jeg tænkte, hvordan de ville få plads i bussen til det. Nogen rendte åbenbart også med en hel kasse gamle mobiltelefoner, om det var danskere eller indvandrere, ved jeg dog ikke. Nogle tyve blev indfanget igen af sælgerne. Allan så et optrin, hvor nogen havde neglet en kuffert, som de kom til at aflevere.

2 kommentarer:

  1. Nej, helt ærligt... med så billige priser er det da for tåbeligt at stjæle. Det er selvfølgelig altid tåbeligt at stjæle, men du ved nok hvad jeg mener :-)
    Det er meget skægt at gå og studere alt det junk, der er sådan et sted - og ind imellem finder man så en perle af en eller anden art. Jeg fandt engang et sølvfad til en 10'er. Den var totalt sort, og ejeren vidste åbenbart ikke, hvordan sølv ser ud, når det ikke har været pudset i mange år - han var bare glad for at komme af med det gamle l... :-D

    SvarSlet
  2. Jo, jeg forstår hvad du mener Ellen, og det er sjovt at gå og kigge på det hele. Spejderne plejer at tjene en god klat penge på loppemarkedet, men de kunne score mange flere penge, hvis sælgerne havde en smule flair for hvad der var mere en 1,- eller 5,- kr værd. Ligesom med dit sølvfad.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)