mandag den 4. oktober 2010

65 – 75 – 85 osv.

Sådan tæller jeg, og har vist altid gjort, når nogen spørger hvor gammel jeg er. Jeg kan simpelthen ikke huske det. Jeg er dog klar over at jeg har rundet de 50 år. ☺ Alderen er for mig, bare et tal på et stykke papir. En alderskrise har jeg aldrig oplevet endnu. Både Allan og selvfølgelig ungerne, mens de var små, har altid været vilde med at holde fødselsdage, hvor jeg med glæde har gjort alt, for at fejre dem på den måde de har ønsket. Men min egen fødselsdag har jeg helst ville holde på min måde. Ikke fordi jeg ikke ville se familien, men at bespise mindst 20 pers. til en ganske almindelig fødselsdag, kræver lidt arbejde, og så blev det ikke den nydelse, jeg syntes jeg ville have på “min dag”.
Lejet bil på Kreta Geder på bjerg og vej
Da jeg fyldte 40, nægtede jeg simpelthen at holde fest, som var kutyme. Jeg besluttede at vi 4 skulle holde min fødselsdag på Kreta. Det blev Allan og Mads´ debut på en flyvetur, og en ferie ingen af os nogen sinde glemmer. Vi lejede en bil i 3 dage, og kørte rundt i de yderste kroge, væk fra alle turisterne, og så hvordan lokalbefolkningen levede. Vi oplevede vores første appelsin- og citrontræer. Vi glemmer aldrig, da vi i en meget lille bitte bjerglandsby, gik ind hos en bager og købte brød. Der blev spurgt hvor meget jeg skulle have af et brød på 70 – 80 cm…… Det hele sagde jeg. Brødet var en mellemting af et alm. franskbrød og et flute, og skulle udgøre vores middagsmåltid, sammen med lidt tomater og agurker……. Bageren var ikke sikker på jeg forstod, han talte kun græsk, så det foregik med tegn og fagter, men jeg insisterede på at købe hele brødet, og ikke kun et par skiver. Det var så lækkert, at vi, inden vi kørte videre, måtte ned og købe et mere – bagerens sidste, så han måtte i gang med at bage igen og fyre op under det åbne lille ildsted til den lille lokalbefolkning. Vi vælger at tro, at vi var de første turister, de nogensinde havde set. Vi aner ikke hvad de talte om, men det var helt sikkert os der var samtaleemnet, da vi gik op ad bjerget, med brød nr. to. Jeg har tit ærgret mig over, at jeg ikke har et eneste billede af dette brød eller den lille landsby.
Hestevogn er normalt på hovedvejen Hule på Kreta
Fødselsdagen i år blev fejret allerede i fredags, sammen med børnene. Vi var en lille flok på 9 personer, til god mad og vin, samt kaffe og kage.

10 kommentarer:

  1. Alder er nemlig bare et tal.. Efter stor krise da jeg fyldte 30, har jeg siden glædet mig over hvert eneste ekstra tal der er løbet på.
    Tillykke med fødselsdagen Pia :-)

    SvarSlet
  2. Hej Pia, tillykke med fødselsdagen, ja det er bare et tal, og jeg er da glad for hvert år jeg får...

    SvarSlet
  3. Tak Inge. Livet er jo skønt, og er slet ikke slut ved de 30 år ☺
    Du må have en god tur sydpå.

    Annemarie, tak til dig også. Jeg glæder mig bare over at være til hver eneste dag, og der ligger stadig meget og venter på mig, der forude ☺

    SvarSlet
  4. Et stort tillykke, Pia! Og det var spændende at læse om den måde, I fejrede din 40-års fødselsdag på.

    SvarSlet
  5. Tak, Madame ☺
    Modellen at rejse, i stedet for at holde stor fest, har vi brugt et par gange efterfølgende, til stor glæde for os selv.

    SvarSlet
  6. Tillykke med dagen :-)
    God ide at rejse - jeg forsøgte at eksilere mig selv, da jeg blev 50, men jeg kom desværre ikke uden om at holde en fest. Mine søskende mobbede mig for meget...
    Men 60 gider jeg ikke fejre med en stor fest! Punktum. Den kommer simpelthen til at gøre for ondt - jeg vil væk, vil jeg...
    Men selvfølgelig er det bare et tal, og alternativet til at blive 60 vil jeg ikke tænke på ;-)

    SvarSlet
  7. Tak Ellen :-)
    Der kan man se hvad mobning kan føre til ☺
    Vores sølvbryllup holdt vi også sydpå. Det var der mange der mente vi ikke kunne, men vi har ikke et øjeblik fortrudt.
    Da jeg blev 50 gik jeg på arbejde, som på en ganske alm. dag, og ingen fest efterfølgende.
    Da Allan blev 60 havde han fået smag for at rejse, i stedet for at feste, så den fødselsdag blev fejret i Tyrkiet med børnene.
    Alternativet.... nej lad os dog nyde livet, mens vi har det.

    SvarSlet
  8. Til lykke med dagen. Jeg har det ligesom dig; jeg er ret ligeglad med tallet (der nok ligger i nærheden af dit...). Jeg synes, at det er en fin idé med en ferietur eller lignende, men nu er jeg heller ikke så meget for fester...

    Jeg har lige siddet og hørt din lillebror, og jeg synes, at han er dygtig. Han skal nok blive til noget; X-factor eller ej...:-)

    SvarSlet
  9. Et forsinket, men ikke mindre hjerteligt tillykke med fødselsdagen.
    Jeg har det præcis som du, jeg kan bare ikke huske hvor gammel jeg er. Når jeg bliver spurgt, så plejer jeg at sige, at jeg er født i 53 og så kan folk selv regne det ud. Alder er jo en sjov størrelse og så lang tid man er frisk og rask, så spiller den jo heller ikke den store rolle.
    En ferietur i stedet for at holde den store fest, det kan jeg sagtens gå ind for. Det er som om, at tiden er mere til det og man orker næsten ikke at blive fejret. Det er helt i orden, når der er andre der skal fejres ☺.
    En god dag til dig.

    SvarSlet
  10. Mia, tak :-) Jeg kan også vældigt godt lide ideen med at rejse. Så bliver rejsen nemlig en fest i sig selv ☺
    Tak for dine fine udtalelser om min bror, det vil han elske at høre ☺

    Annette, også tak til dig :-) Jeg siger også oftest at jeg er født i 55 og så kan de selv regne det ud. Jeg husker engang for ca.30 år siden hvor jeg også brugte ovenstående model, der fik jeg flg. kommentar: "Hold da op, er du virkelig 55, det kan man da bestemt ikke se" ☺

    Fest eller ferie, må vel være op til hver enkelt menneske eller familie, mener jeg.

    SvarSlet

Alle kommentarer bliver værdsat. Dit fodspor er med til at sætte liv på bloggen :-)