En udtjent skindtaske bliver til nyt kameraetui

Min uundværlige taske var efterhånden godt slidt og begyndt at gå op i syningen. Jeg havde faktisk lige bedt Allan om at smide den i skraldespanden, når han alligevel skulle forbi. Der gik ikke mange minutter, før jeg ytrede, at jeg nok havde fortrudt, hvorefter han sagde, at det ikke var noget problem, da den lå øverst og ikke kunne have taget skade af den tur.
Mit gamle og langt fra kønne etui skulle bare være midlertidig. Tasken blev hentet ind, og jeg gik i gang med at klippe den i stykker. Det slidte og grimme skind blev kasseret. Det var lidt af et puslespil at få skindet til at række til et nyt etui, der var stort nok til at rumme kameraet. Mellem for og skind blev engangsvaskeklude brugt som polstring, så kameraet er godt beskyttet. I gemmerne fandt jeg en skindknap. Etuiet står mig i 25,- kr. for noget skindlignende kantebånd. Lynlåsen i Allans lige så uundværlige rygsæk var også gået i stykker. Selvom det er en dyr taske, gad jeg ikke bikse med at sætte en ny lynlås i, fordi det indebar at tasken skulle sprættes op. Prøv at gå til en skrædder og forhør dig om, hvad det koster at få sat en ny lynlås i. Jeg tror dog, at du skal regne med at købe en ny rygsæk. Allan kom hjem, og sagde at skrædderen ville prøve at reparere lynlåsen. Reparere? Hvordan kan han dog det? Lynlåsens tapper er jo gået helt ud af facon. Det vidste Allan selvfølgelig ikke noget om, men det ville koste nogle få kroner.
Det er godt håndværk. Reparationen kan overhovedet ikke ses. Jeg er imponeret. Tænk hvad man kan få for 75,- kr. En ny rygsæk magen til, ville koste en lille tudse. Det kan altså godt betale sig at reparere og genbruge ting.
Den sidste tid, har jeg tit tænkt på, at min japanske vognlygte, jeg kender kun blomsten ved det navn, til forveksling ligner ananaskirsebær. Hvis man kan forveksle ramsløg og liljekonvaller, kan disse også. Jeg har ikke i sinde at smage på blomsten, men jeg spiser med glæde mine ananaskirsebær.

Mums, de er altså gode. Meget større og bedre end dem man køber, men sådan er det jo altid. Der er rigtigt mange bær på, men de modnes ikke i hobetal, så jeg kan sagtens nå spise op hver dag. Jeg er spændt på om de alle kan nå at modne, for der er rigtig, rigtig mange grønne.